|
Tempranillo (rød)
Tempranillo er uden tvivl Spaniens nationaldrue og findes i en række
kloner rundt om i en Spanien. "Temprano" betyder "tidlig" på spansk
og navnet hentyder til at de tykskallede druer modnes tidligt. Ofte
modner Tempranillo et par uger før dens hyppigste blandingspartner
Garnacha. Tempranillo's vin er dybt farvet og længelevende, men uden
ret meget alkohol. Det er generelt vine med en lav syre, hvis smag
ofte karakteriseres som jordbær, krydderier og læder. Desværre er
Tempranillo ofte for svag i sig selv og derfor blander spanierne den
ofte med andre og mere parfumerede sorter. I Ribera del Duero er det
importerede Bordeaux sorter, den smelter sammen med.
Tempranillo dyrkes således over det meste af Spanien og den er klart
en af landets vigtigste blå druer både hvad angår kvantitet og
kvalitet.
Grenache Noir (syn. Garnacha Tinto)
(rød)
Denne blå drue, der stammer fra Spanien, er i dag verdens næstmest
plantede. Den er mest kendt for sine præstationer i Rhône i
Frankrig, men oprindeligt stammer den formentligt fra Aragon,
hvorfra den bredte sig til Rioja og Navarra. Det er en nøjsom
plante, der vokser bedst ved rimeligt høj varme og på tørre, gerne
golde, skråninger. Druerne modner tidligt og giver et ret højt
alkoholindhold, og selvom de mangler lidt syre har de til gengæld en
fyldig frugtrigdom med peber-undertoner. Dette giver ofte svagt
aromatiske vine, med en frugtagtig duft, der besidder en god krop,
men ikke megen farve. -
I Spanien dyrkes Garnacha især i nord og øst.
Cabernet Sauvignon (rød)
Cabernet Sauvignon er verdens mest berømte drue. Den har bredt sig
fra de store Bordeaux slotte, til den ganske vinverden. Det mest
usædvanlige ved denne drue er dens evne til altid at smage som sig
selv uanset hvor den er plantet, samtidig med at smagen tydeligt
afspejler lokale forhold som jordbund, klima og den behandling som
vinen har fået. F.eks. er denne drue særlig god til fadlagring, og
erfaringer har vist at specielt visse franske og amerikanske
egesorter, går godt i spænd med vinen.
En anden ting der adskiller Cabernet Sauvignon fra andre druesorter,
er dens store indhold af fenoler. Dette betyder at man relativt let
kan producere mørke og alkoholrige vine, der kan bære fadlagring.
Druens smagsmæssige styrke ligger ikke så meget i den primære
frugtaroma, som i de mere subtile smagsstoffer, der udvikler sig i
løbet af årene på flaske, ved en kompleks vekselvirkning mellem
forbindelser fra frugt, gæring, alkohol og eg. Ofte fører denne
virkning til en mørk, garvesyrerig (tannin-rig) vin, med en dejlig
duft af æbler eller solbær. Faktisk er det sådan, at Cabernet
Sauvignons smagsindtryk er så voldsomt, at selv om planten tvinges
til at give et højt udbytte ved kunstvanding, og selvom den
vinificeres uden kontakt med egefade, kan den producere en vin med
et vist genkendeligt slægtskab med Bordeaux vinene.
I dag er Cabernet Sauvignon verdens mode-drue nr. 1, og den plantes
stort set alle steder hvor der dyrkes vin. Druen skal dog have det
varmt for at skabe rigtigt gode resultater, og det har i de senere
år ført til en produktion af super Cabernet Sauvignon vine også i
Spanien.
Malbec (rød)
Dette er en blå drue. Druen giver en vin med dyb farve og har ret
markante tanniner. Duften er ofte kirsebær, hindbær, blomme,
krydderi og nogle animalske toner. Malbec var oprindelig en af de
seks druetyper, der var tilladt i en typisk Bordeaux-blanding, men i
dag ses de franske Malbec-marker først og fremmest i Cahors - der
hvor bl.a. Prins Henrik dyrker vin.
I dag gror Malbec typisk i varmere områder, hvor den kan modne
optimalt. Især i Argentina, men der findes også Malbec i Chile,
Australien og USA.
Malbec er en tyndskindet drue, der behøver mere sol og varme end
f.eks. Cabernet Sauvignon eller Merlot for at modne optimalt. Da
dette ikke altid lykkedes i Bordeaux blev den her først og fremmest
brugt til at addere kraft til en bordeaux-blanding.
Når Malbec modner optimalt giver den intense, frugtige vine og kan
udvise både mineralitet og kompleksitet. Druen har godt af store
temperatur-udsving med høje temperaturer om dagen og lave
temperaturer om natten. Til gengæld er Malbec meget følsom over for
frost og råd.
Ud over at vinene kan være fremragende har Malbec i følge
videnskabelige undersøgelser nogle helbredsmæssige fordele. Vins
gode egenskaber for helbredet hænger sammen med druernes indhold af
visse polyphenoler. Malbec er den drue, der indeholder flest af
disse polyphenoler.
Merlot (rød)
Merlot er den mest plantede blå druesort i Bordeaux og herfra har
den bredt sig til resten af verden. Normalt anvendes Merlot som
partner for den mere strenge og aristokratiske Cabernet Sauvignon.
Merlot har den fordel at den nemmere modnes og giver et bedre
udbytte end Cabernet Sauvignon. Vinen på Merlot er meget svær at
beskrive og det eneste som næsten alle kan blive enige om er, at den
er meget glat og blød. |