Pingus |
NCco Klub"Vin" præsenterer: |
|
|
Det, der næsten er mest overvældende ved Pingus,
er den overvældende succes, som vinen har haft, lige fra den første
årgang blev frigivet. Primære årsag er nok, at supervinikonet Robert Parker gav fadprøven 96–100 points - en score som senere skulle blive fastsat til 99 points, hvilket var uhørt for en ukendt vin fra en lige så ukendt winemakers hånd. Danske Peter Sisseck havde som første spanske winemaker lavet en vin via utraditionelle metoder, som opnåede international anerkendelse. |
|
Eventyret starter Historien tager sin begyndelse i Bordeaux, hvor den unge Peter i 80’erne, efter to år på forskellige vingårde i Frankrig, tog ophold hos onklen, Peter Vinding Diers, vinmand med slot i Bordeaux og yderligere en ejendom i Graves. Peter Sisseck fik her tilnavnet Ping, der siden er blevet til Pingus og altså navnet på både vinmageren, vinen og vingården. I 1990 fik Peter Sisseck job på den spanske vingård Hacienda Monasterio, hvor han stadig fungerer som direktør og daglig leder. Men på trods af fast job voksede drømmen om at lave egen vin, hvor han ikke behøvede at gå på kompromis med noget som helst. Så i 1995 besluttede Peter Sisseck, at han ville lave noget specielt. Han startede sin egen vingård. Det første Peter Sisseck gjorde, da han overtog
styringen på Pingus, var at fyre alle, der vidste noget om vin. Han
ville nemlig starte med en renvasket tavle og derfra lave det
bedste, han med moderne teknik kunne opnå. Pingus-vinen kommer fra tre parceller med ekstremt gamle Tempranillo vinstokke. Historien om Pingus-vinens tilblivelse er et
moderne vineventyr med Peter Sisseck i en altdominerende hovedrolle.
Hvert år i vinhøstens tid kan man opleve vinmanden på bare fødder i
egne druer, for Peter Sisseck ønsker ikke, andre mennesker skal
trampe i de berømte druer. Men det er også den eneste måde virkelig
at kvalitetsbestemme druerne på. Sjælen i Pingus-vinen kommer fra
hjertet, hovedet og mange hænder. For druerne håndsorteres allerede
ude på marken og nok engang, når de er høstet: |
Dogmeregler Peter Sisseck’s dogmeregler er baserede på de klassiske kvalitetsbegreber om terroir, hvilket blandt andet dækker over det plantenære klima, jordbundens beskaffenhed og landskabets formationer, vinplanten og vinifikationen. Han formulerer sine dogmeregler således: • Vinstokkene skal være så gamle som muligt, og de skal gro på en sydvendt skråning. • Druesorten skal være den lokale Tempranillo. • Udbyttet skal være lavt. • Drueudvælgelsen skal være ekstremt selektiv. • Afstilkning skal foregå i hånden. • Gæringsbeholderne skal være små. • Gæringen skal være relativ kold. • Obligatorisk anvendelse af helt nye egetræsfade. • Ingen klaring og filtrering af vinen. |
Pingus Drue: Tempranillo 100% Lagring: 10 - 25 år Alkohol: 14 - 15,5% Vinification: Smagekommentar: |
|
||
|
|||
Flor de Pingus Drue: Tempranillo 100% Lagring: 5 - 20 år Alkohol: 14 - 15% Vinification: Smagekommentar: |
|
||
|
|||
PSi er den nye rødvin fra Peter Sisseck. 2007 er den første årgang af vinen opkaldt efter det 23. bogstav i det græske alfabet - det seneste resultat af Peter Sisseck's dybe engagement i Ribera del Duero. Vinen er skabt på 100 % Tempranillo købt fra en række vinbønder, som indtil for få år siden blev betalt for og derfor også sigtede efter kvantitet. Nu har de indledt et samarbejde med Peter Sisseck og hans partner Pablo Rubio, der i første omgang går ud på at efterstræbe kvalitet frem for kvantitet. Projektet er markant forskelligt fra Flor de
Pingus, og det handler mere om at afsøge de muligheder, der
ligger gemt i de rodfæstede traditioner, end om at præstere
voldsomme vine, der om ikke andet slår benene væk under
verdenspressen. En god begyndelse fra en legelysten Peter Sisseck, og et smukt eksempel på, at behersket anvendelse af større og ældre fade kan være svært vanedannende. Det græske bogstav PSI fungerer også som symbol for psykologien, og måske er målet for PSI efterhånden som projektet udvikler sig, at finde ind til selve sjælen i Ribera del Duero ved at tage afstand fra mange af de moderne teknikker, der anvendes i regionen i dag såvel i marken som i vinkælderen. |
|
|
|