Vindyrkningen i Toscana var op til 1950erne domineret af store ejendomme ejet af adelige velhavende lokale familier, der blev drevet af en mængde forpagtere. Men da dette blev afskaffet i 1950erne og 60erne dalede kvaliteten drastisk. Der blev sat en stopper for både investering og vedligeholdelse, og det var først i 1980erne, at der igen kom skub i produktionen af kvalitetsvine. Både ved at nogle af de forfaldne ejendomme blev solgt til de lokale, men også at der kom udlændinge til områderne og investerede i vinproduktionen. Det er måske også derfor, at det stadigvæk kan komme som en stor overraskelse, at Italien er et af verdens største vinproducerende lande.

Næsten hele Toscana er som nævnt kuperet, hvilket passer godt til Sangiovese druen, der producerer hovedparten af de røde vine i regionen.

Druen behøver det ekstra sollys, som skråningerne giver, og den behøver også de kølige nætter, for at tilføje finesse til vinen.

Bakkede områder har generelt en mangfoldighed af mikroklimaer, og Toscana er ingen undtagelse: Chianti regionen alene er opdelt i syv forskellige distrikter.
 

Historien går på, at han smed hans kone ud i et raseri efter at hun havde danset med alt for mange partnere på et bal.

Uanset sandheden har hans reformer revitaliseret regionen og dens vine.

Der er to forskellige Chianti typer. Der er de unge og friske vine der allerede må sælges i det efterfølgende forår efter høsten. De har en del syre, og domineres meget af duften fra frugten. Den anden type Chianti, er Riserva, som først må frigives efter tre års lagring på fad eller flaske. Dette bevirker at prisen bliver skruet i vejret. Det er dog ikke et must, at vinen skal ligge på f.eks. fad. Vinen behøver faktisk slet ikke at have været i berøring med træfade. Det har derfor været fremme, at denne kategori skulle opgives i fremtiden. Riserva er ligeledes vine, hvor der som regel er 1 – 1,5% mere alkohol og mere smag.

Cabernet Franc (rød)
Cabernet Franc er stamfader til Cabernet Sauvignon, men nyder ingenlunde samme popularitet som sit stjernebarn. Cabernet Franc er ofte en fast del af vin fra Médoc i Bordeaux, Frankrig, men er stort set aldrig rygraden i vinene. Lige så sjældent finder man vin på ren Cabernet Franc. Cabernet Sauvignon er ganske rigtig mørkere, dybere og har et højere indhold af garvesyre, men Carbernet Franc er mere elegant. Her finder man en parfumeret aroma og en meget blødere tekstur. Det er lige nøjagtig derfor Cabernet Franc er så populær i Bordeaux. Dens karakteristika er næsten ideelle til at tæmme den mere aggressive Cabernet Sauvignon. Cabernet Franc modner desuden hurtigere, hvilket gør den endnu mere interessant i dårlige vin-år.

Cabernet Sauvignon (rød)
Cabernet Sauvignon er verdens mest berømte drue. Den har bredt sig fra de store Bordeaux slotte, til den ganske vinverden. Det mest usædvanlige ved denne drue er dens evne til altid at smage som sig selv uanset hvor den er plantet, samtidig med at smagen tydeligt afspejler lokale forhold som jordbund, klima og den behandling som vinen har fået. F.eks. er denne drue særlig god til fadlagring, og erfaringer har vist at specielt visse franske og amerikanske egesorter, går godt i spænd med vinen.
En anden ting der adskiller Cabernet Sauvignon fra andre druesorter, er dens store indhold af fenoler. Dette betyder at man relativt let kan producere mørke og alkoholrige vine, der kan bære fadlagring. Druens smagsmæssige styrke ligger ikke så meget i den primære frugtaroma, som i de mere subtile smagsstoffer, der udvikler sig i løbet af årene på flaske, ved en kompleks vekselvirkning mellem forbindelser fra frugt, gæring, alkohol og eg. Ofte fører denne virkning til en mørk, garvesyrerig (tannin-rig) vin, med en dejlig duft af æbler eller solbær. Faktisk er det sådan, at Cabernet Sauvignons smagsindtryk er så voldsomt, at selv om planten tvinges til at give et højt udbytte ved kunstvanding, og selvom den vinificeres uden kontakt med egefade, kan den producere en vin med et vist genkendeligt slægtskab med Bordeaux vinene.
I dag er Cabernet Sauvignon verdens mode-drue nr. 1, og den plantes stort set alle steder hvor der dyrkes vin. Druen skal dog have det varmt for at skabe rigtigt gode resultater.

Merlot (rød)
Cabernet Sauvignon og Merlot er de to grundpiller i vin fra Bordeaux. Alligevel er det som om, at Merlot ligger på en uofficiel andenplads. Det skyldes gammelt snobberi, hvor rigtige connoisseurs mente, at Cabernet Sauvignons mørke og syrerige egenskaber, var mere rigtige, måske fordi den ofte var mere utilgængelig og derfor ikke førsteprioritet blandt lægmand. Det er rigtig nok, at Merlot er mere tilgængelig. Vine på Merlot er blødere og bliver hurtigere drikkemodne, men derudover giver det ikke mening at sætte de to sorter op mod hinanden, begge står bag nogle af verdens bedste vine, punktum!
Merlot er en af de druesorter, som er plantet og elsket over hele kloden. I Italien er den røget op i top 5 over de blå sorter. Desværre har man ofte brugt den som slaven, der bare skulle producere. I den anden ende af kvalitetsskalaen benyttes den til nogle af landets bedste vine og i særdeleshed til de Supertoscanske vine.

Årgangstabel for forskellige vin-områder/-typer og Toscana generelt:

Antinori er måske det mest anerkendte vinhus i Toscana. Med århundredes erfaring og en plads blandt de absolut ældste vinproducenter i Italien, samt deres produktionen af kvalitets vine, fortjener Antinori denne anerkendelse.
 

I 1900 købte Piero Antinori flere vinmarker i Chianti Classico regionen, herunder 47 hektarer Tignanello. Hans søn, Niccolo Antinori, "skandaliserede" Toscana i 1924 ved at lave en Chianti der indeholdte Bordeaux drue variationer. Han fortsatte med at eksperimentere de følgende år, med nye blandinger, typer af tønder, temperaturkontrol og flaske aldring. Niccolo Antinori gik på pension i 1966, for at blive erstattet af hans søn, Piero Antinori, der var endnu mere innovativ end Niccolo Antinori. Piero Antinori "forskede" i tidlig høstning af hvide druer, forskellige typer af tønder, beholdere af rustfrit stål samt malolaktisk gæring af rødvin, hvor den naturligt tilstedeværende æblesyre bliver omdannet til mælkesyre, hvilket giver en mere rund smag.
 

Antinoris virkelige revolution kom i 1971 med lanceringen af Tignanello, en tønde-aldret vin fra den navngivende vingård der indeholdte Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, hvilket betød at den ikke var berettiget til Chianti Classico benævnelsen. Endnu værre var det, at blandingen fra 1975 ikke indeholdte nogen hvide druer. Tignanello rystede op i den italienske vinindustri, hvilket førte til vidtgående ændringer af regler og holdninger. Selv om Chianti Classico DOCG reglerne nu er blevet ændret for at imødekomme vine som Tignanello, fortsætter Antinori familien med at sælge vingen som en toscansk IGT vin. Opmuntret af den 20% Bordeaux blandings Tignanello, lancerede Antinori i 1978 en 80% Cabernet Solaia, fra den nærliggende vingård.

Det er disse to vine, som jeg har et særligt kendskab og som vil blive omtalt nærmere.
 

TENUTA SAN GUIDO - SASSICAIA
Loc. Le Capanne n. 27, JEG-57020 Bolgheri (LI), Toscana, Italien

Vingården Tenuta San Guido laver Italiens mest berømte rødvin og er en legendarisk pionér inden for landets vinfremstilling.
 

Legenden er Sassicaia, vinen som i 1972 årgangen blev verdensberømt overnight, da vinen ved en blindsmagning placerede sig foran 33 andre Cabernet baserede vine, herunder hele Bordeaux toppen.

Som den første italienske vin har Sassicaia høstet 100 point i Robert Parkers berømte Wine Advocate, og vinen tildeles ligeledes rutinemæssigt de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso.

Ejendommen producerer også en anden vin, Guidalberto og den tredje vin, Le Difese.

Familien Incisa della Rocchetta, der i dag producerer Sassicaia, var en central aktør i Norditalien i middelalderen og i renæssancen. En af familiens mest kendte medlemmer, Leopoldo Incisa, der var en højtstående embedsmand i det Østrig-ungarske imperium indtil 1840, men grundet en alvorlig sygdom, trak han sig tilbage til familiens ejendom, Rocchetta Tanaro.

Her kunne han bruge sin passion for moderne landbrug og sin ønologiske viden. Et par år senere udgiver han to dyrebare bøger med hans indsamlede viden om italienske og udenlandske vinstokke. De er i dag en bibliografisk sjældenhed. Næsten et århundrede senere bliver hans oldebarn, Mario Incisa della Rocchetta, som en ung studerende i landbruget, inspireret af disse bøger til at plante de første cabernet vinstokke på Rocchetta i Norditalien, og senere i Bolgheri i Toscana.

Som student i Pisa i 1920erne drømte denne Marquis Mario Incisa della Rocchetta om at producere en af disse "ædle" vine. Ligesom de fleste på dette tidspunkt i det italienske aristokrati var hans vin-smag vin kraftigt påvirket af de fine Bordeaux-vine.
 

Han fandt her, lige under slottet, Castiglioncello, de lokale forhold, han søgte til at koble sammen med sin egen cabernet. Han plantede nye vinmarker, der var beliggende ca. 300 meter lavere end den oprindelige Cabernet vingård nær Castiglioncello, og som dermed var mindre udsat for vejrliget. I 1965 plantede han yderligere to vinmarker mere bestående af Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Til sidst blev alle vinene produceret på den nye vingård, som blev kendt under navnet Sassicaia.

Masseto

Den 100% baserede Merlot-vin Masseto blev skabt ved lidt af en tilfældighed. Som det er tilfældet med alle vine på Ornellaia, plukkes og vinificeres de enkelte marker hver for sig. På enkelte marker foregår denne separering endog række for række. Enkelte fade af Merlot til Ornellaia viste sig dog af så exceptionel kvalitet, at man besluttede sig for at lave en helt ny vin.
Vinen fra Masseto-vinmarken er siden ofte blevet kaldt Italiens Petrus på grund af sin enorme koncentration, på en gang både voluminøs og voldsom men samtidig også silkeblød og elegant.
Pris-niveau: Over 3.000 kr./fl. - En special-vin!

Le Volte

Le Volte er produceret på Cabernet Sauvignon, Sangiovese og Merlot høstet fra Ornellaia. De enkelte druer tilfører hver i sær vinen sin egen specielle karakteristika; Merlot fedme, Cabernet Sauvignon rygrad, struktur og tannin, og Sangiovese syre og frugt. Alle druerne høstes manuelt, og efter gæringen lagrer vinen på fade, der tidligere er brugt til Ornellaia.
Vinen har en dyb bouquet af mørke kirsebær og modne blommer. Der spores ligeledes lidt vanille fra fadlagringen, og afsluttes med indbydende tanniner. Alt i alt en elegant og værdig lillebror.
Pris-niveau: ca. 130,-/fl.

Det var en stor oplevelse. Man fornemmede helt klart STORHEDEN og FORNEMHEDEN!

NC nyder udsigten over vinmarkederne og vineriet
 

NC smager på herlighederne på slottet og lidt indkøb bliver det også til

Så er det tid til at slappe af - og nyde den pragtfulde udsigt over det skønne Toscana...