.
¤ NCco for iPhone: Tryk to gange her for at zoome til hel skærm ¤
.

"Toscana er skabt af Gud - efter Michelangelos anvisninger" (Mark Twain)
Det samme kan siges om mange af regionens vine!

Turen dertil...

 

 

 
 

"Elements of Wine"

 
Området

TOSCANA - Italien

"Toscana er skabt af Gud - efter Michelangelos anvisninger" (Mark Twain)


Toscana er en region i den nordlige del af det centrale Italien, grænsende til Lazio (Latium) i syd, Umbria (Umbrien) i øst, Emilia-Romagna og Liguria (Ligurien) i nord, og det Tyrrhenske hav i vest. Regionen anses gerne for Italiens skønneste. Navnet er afledet af tusci, der betød "toscaner" på et af de italiske sprog.

Toscana skal nydes adagio. Langsomt. På den skyggefulde piazza i middelalderbyen. I drømmesengen på stranden. Under vinstokke, tunge af sangiovese-druer. Med simrende slowfood til et glas Chianti Classico. Pulsen går op i Firenze, kunstens skatkammer og modens mekka. Michelangelo og Botticelli giver åndenød. Modebutikkerne og markederne giver hjertebanken. Armani, Versace og Ferragamo. Parmaskinke, trøfler og delikate oste. Oplevelser synker ind over en stærk espresso på Caffè Rivoire. Mens solen langsomt går ned over Piazza della Signoria.

I september 2013 var vi en gruppe på 8 personer, der var på en kultur- og vinrejse til Toscana.
Du kan se programmet mm. her (>)

På turen besøgte vi 2 vingårde, der var vidt forskellige, men begge besøg blev rigtig gode oplevelser, som vi aldrig vil glemme. Se billeder fra besøgene under vinproducenterne Argiano (>) og Poliziano (>).

Vin-områderne...
 

Der er en utrolig skønhed over det toscanske bølgende højland. Foråret kommer tidligt, og om sommeren står solen på himlen fra morgen til aften. Efteråret er langt, men mildt, og vinteren kold og kort. Der er noget unikt ved at stå på en bakketop og kigge ud over Toscanas landskab. Så langt øjet rækker kan man se den ene smukke vinmark efter den anden. Der er ikke den bakketop eller skråning, hvor der ikke er plantet vinstokke eller oliventræer på.
 
På toppen af disse bakketoppe og skråninger ligger vingårdene, også kaldet Castello eller Fattoria.
Omkring 68% af Toscana er bjergland og kun 8% er lavland. Vinmarkerne er plantet i højder fra 150 - 600 meter, hvor langt de fleste kvalitetsvine produceres. Så der er vel ikke noget at sige til, at kunstnere af forskellig art med tiden er blevet inspireret af landskabet. Det var f.eks. i Toscana at Leonardo da Vinci malede Mona Lisa.
 
Som nævnt er klimaet i Toscana generelt et typisk middelhavsklima med varme somre og milde, men våde vintre samt en høj luftfugtighed året rundt.

Toscana har dog forskelligt klima i de forskellige dele af regionen. Hvis vi starter ved kysten, hvor f.eks. Bolgheri vinene stammer fra, er der varmt og meget solrigt med mindre nedbør end gennemsnitligt. Det skyldes havets påvirkning, som minimerer skyer og også har indflydelse på den mærkbare højere temperatur om vinteren. Området har en næsten konstant, frisk brise fra havet. Inde i landet er vejret påvirket af Appenninerne, der i den aller nordligste del af Toscana møder Alperne. Appenninerne breder sig hele vejen over til Adriaterhavet i øst. Herfra blæser kølig nordenvind ned over de klassiske vindistrikter om vinteren primært, hvilket betyder, at der undtagelsesvist kan falde sne i det indre Toscana. Hyppigere er dog nattefrost. Om sommeren er vejret dog som man kender Italien bedst - sol og sommer med høje temperaturer. Varmen fra Middelhavet påvirker ligeledes klimaet i Toscana i meget væsentligt omfang, og sender de varme vinde ind over regionen fra syd.

Vindyrkningen i Toscana var op til 1950erne domineret af store ejendomme ejet af adelige velhavende lokale familier, der blev drevet af en mængde forpagtere. Men da dette blev afskaffet i 1950erne og 60erne dalede kvaliteten drastisk. Der blev sat en stopper for både investering og vedligeholdelse, og det var først i 1980erne, at der igen kom skub i produktionen af kvalitetsvine. Både ved at nogle af de forfaldne ejendomme blev solgt til de lokale, men også at der kom udlændinge til områderne og investerede i vinproduktionen. Det er måske også derfor, at det stadigvæk kan komme som en stor overraskelse, at Italien er et af verdens største vinproducerende lande.

 

 

Lidt historie og geografi:

Næsten hele Toscana er som nævnt kuperet, hvilket passer godt til Sangiovese druen, der producerer hovedparten af de røde vine i regionen.

Druen behøver det ekstra sollys, som skråningerne giver, og den behøver også de kølige nætter, for at tilføje finesse til vinen.

Bakkede områder har generelt en mangfoldighed af mikroklimaer, og Toscana er ingen undtagelse: Chianti regionen alene er opdelt i syv forskellige distrikter.
 

Den præcise rolle for Sangiovese i Chianti (blandet med Canaiolo og Malvasia) blev defineret af Bettino Ricasoli (1809-1880), der trak sig tilbage til sin ejendom på Castello di Brolio (til højre).

Historien går på, at han smed hans kone ud i et raseri efter at hun havde danset med alt for mange partnere på et bal.

Uanset sandheden har hans reformer revitaliseret regionen og dens vine.

 

Klassifikations-system

 

De fleste opfatter Italien som et charmerende kaos, hvor orden og systematik er en by i Rusland, hvor love og regler er til for et syns og EU’s skyld, og hvor der sættes en ære i at bryde samme. På den baggrund spørger de fleste sikkert sig selv, om (1) Italien overhovedet har en vinlov, og om (2) støvlelandet i bekræftende fald har styr på den?

Det hurtige svar på begge spørgsmål er et klart ja.

Med lov nr. 193 blev der i 1963 faktisk bragt mere systematik og orden end man ser i andre store, vinproducerende lande. Lovene er forbilledlige, klare og detaljerede.

Vil man sætte sig ind i de italienske vinlove ligger udfordringen ikke i selve loven men snarere i den italienske mentalitet. Lysten til at producere spændende vine er stor, men som nævnt er italienerne ikke specielt tilbøjelige til at lade sig styre af stramme regler og retningslinjer, og denne nationale egenart har bevirket, at grænsen for den enkelte zones vinlov er blevet presset.

Toscana - Klassifikation
Set ude fra, kan det måske godt være underligt at tænke sig, at klassifikationerne DOC og DOCG efter manges mening ikke nødvendigvis er de bedste vine, men derimod Vino da Tavola. Forklaring følger.

DOC er en forkortelse af Denominazione di origine Controllata. DOC systemet, også kaldet lov "930", har selv producenterne været skeptiske overfor, og i mange tilfælde har de da også valgt ikke at klassificere deres egne vine som DOC-vine. Den enkelte forbruger er typisk heller ikke villig til at betale overpriser for en DOC vin, når der er så meget andet godt i Toscana. I bund og grund, er det de strenge og præcise regler med f.eks. meget nøjagtige procentsatser for mængden af vindruer, der har været skyld i den dårlige reklame for DOC systemet. Da myndighederne heller ikke har været gode til at gennemtvinge reglerne, er det blevet derefter.

DOCG som er forkortelse af Denominazione di origine Controllata e Garantita blev tilføjet i 1962 (samtidig med DOC), og skulle forbeholdes landets absolutte kvalitetsvine. Det var dog først i 1980, at systemet blev taget i brug. For Chiantis vedkommende var det en kæmpe succes, at man i 1984 forfremmede vinen til DOCG status og nedsatte udbyttet fra 80,5 til 52,5hl/ha. Der vil i fremtiden være muligheder for, at DOCG kategorien vil stå for kvalitet.

Vino da Tavola, også kaldet Supertoscana’ere blev i tidernes morgen udviklet på grund af, at der var for meget bælle vin i Italien. Det er en ordinær bordvin, som blev udviklet i 1960erne og 70erne, og i starten nærmest for sjov. De fine resultater med f.eks. Cabernet overraskede dog en del, og efterhånden er der ikke mange vinproducenter i Chianti som ikke har forsøgt sig med at producere denne prestigepræget vintype. Som Chianti, bliver den lagret på små fade, og den er efterhånden rigtigt populær hos forbrugerne. Vino da Tavola skal dog ikke forveksles med andre landes billige bordvine, da det er nogle af de dyreste og fineste vine uden for DOC/DOCG klassifikationen. Desuden har vinene en længere levetid op til ca. 15 år. Vægten ligger på røde vine, men man er efterhånden begyndt mere og mere at producere hvide Vino da Tavola, dog ikke med samme succes endnu.

IGT er forkortelse af Indicazione Geografica Tipica en vinkategori der blev indført i 1992. Med tiden er det deres hensigt at Vino da Tavola skal afløses af IGT.
 

Supertoscana'ere

 

Toscana - Vintyper
I Toscana findes der mange forskellige vin-områder med forskellige vin-typer. Her følger en kort beskrivelse af nogle af de vigtigste.

Chianti Classico
Chianti Classico også kaldet "hjertet af Toscana". Producenter som aftapper deres vin i Classico området kan blive medlemmer af "Gallo Nero" "Den sorte Hane". De har derved tilladelse til, at sætte en lille oblat på flaskehalsen med hane-symbolet. Det er måske forkert at antyde, at vinene i Classico området skulle være bedre end dem udenfor, men der er store chancer for, at der indenfor Classico området produceres gode Chiantier. Prisen er derfor også lidt højere end almindelige Chiantier, og det er derfor meget sjælden, at man får Chianti Classico under kr. 50,00.

Der er to forskellige Chianti typer. Der er de unge og friske vine der allerede må sælges i det efterfølgende forår efter høsten. De har en del syre, og domineres meget af duften fra frugten. Den anden type Chianti, er Riserva, som først må frigives efter tre års lagring på fad eller flaske. Dette bevirker at prisen bliver skruet i vejret. Det er dog ikke et must, at vinen skal ligge på f.eks. fad. Vinen behøver faktisk slet ikke at have været i berøring med træfade. Det har derfor været fremme, at denne kategori skulle opgives i fremtiden. Riserva er ligeledes vine, hvor der som regel er 1 – 1,5% mere alkohol og mere smag.


Der er måske mange, der godt kunne få den opfattelse at Toscana kun leverer Chianti vine. Men der tager man fejl. Længere syd på i Toscana, er der lige så vigtige vine som f.eks. Brunello di Montetalcino, Carmignano og Vino Nobile di Montepulciano. Vinene syd på bliver mere fyldigere, intense og alkoholrige, og ligger da også kvalitetsmæssigt mellem de bedste.
 
Brunello di Montalcino
Brunello di Montalcino er den yngste af de ansete italienske vine. Det er da også her at Sangiovese når toppen af modenhed, bl.a. på grund af de varme dage og de kølige aftener og nætter. Vinene her er fyldigere end noget andet sted i Toscana, og alkohol procenten ligger ofte over de 14%.
Carmignano
Det pudsige ved Carmignano vinene er, at vinmarkerne ca. ligger i mellem 50 – 200 meters højde hvilket er usædvanlig for Sangiovese druen. Her er der mulighed for at druen modnes helt, og Carmignano har da også ry for at være en af Toscanas bedste vine. I 1975 opnåede Carmignano selvstændigt DOC-status, og var den første toscanske DOC vin, der tillod brugen af Sauvignon. I 1988 opnåede de ligeledes DOCG status.
 
Vino Nobile di Montepulciano
Det er en vin, der udelukkende produceres i byen Montepulciano. Helt tilbage i det femtende århundrede blev vinen rost til skyerne, men den har dog ikke i samme grad udvist de samme kvalitetsmæssige sider som f.eks. Chianti og Brunello. Der er dog med årene sket fremskridt, og der har været en del forsøg hvad angår alternative druesorter og små egefade. Niveauet er dog aldrig til samme prestige - eller prisniveau som f.eks. nogle af de bedre Chianti Classico Riserva. Selve vinen er fyldigere og mere alkoholrig end Chianti pga. den lidt varmere produktionszone.
Vin Santo
Vin Santo, også kaldet "hellig vin", er en dessertvin som produceres i hele Toscana. De traditionelle druer, der benyttes i Vin Santo er henholdsvis Trebbiano og Malvasia. Før i tiden var det små fade lavet af kastanje á ca. 50 – 300 liter, der blev brugt, men efterhånden er man gået mere over til eg. Vin Santo findes i et utal af stilarter, lige fra den mest tørre til den sødeste vin. Selve vinenes kvalitet kan variere enormt. Dels pga. druesammensætningen, men også pga. at der er så mange små producenter, som producere Vin Santo. Derfor kan der også forekomme en del flasker med dårlig kvalitet – især pga. alt for lang fadlagring. DOC reglerne kræver mindst tre år, og de bedre producenter frigiver ikke deres vine før efter fem års fadlagring. For de mest traditionelle Vin Santo kan en fadlagring vare fra fire til over ti år. En stor del af den producerede Vin Santo i Toscana er dog ikke DOC vin.
 
 

Drue-sorter


Man skønner, at der er over 2000 forskellige druesorter i Italien.
Følgende er således en kort beskrivelse af nogle af de vigtigste druesorter i Toscana.
 

 

 

 

 

Sangiovese (rød)
Sangiovese er den vigtigste blå drue i Toscana og betegnes også som Chianti druen. Den findes i næsten alle afkroge af Italien. Sangiovese gør sig især bemærket ved at modnes langsomt og sent. Efterhånden bliver Sangiovese da også blandet med bordeauxdruen Cabernet Sauvignon både til Chianti og Vino da Tavola.

Brunello (rød)
Brunello er betegnelsen for en Sangiovese, der er særlig velegnet til vinmarkerne i Montalcino i Toscana, hvor der produceres Brunello di Montalcino.

Canaiolo (rød)
Canaiolo er en meget sjælen drue, og er da også de seneste år gået kraftigt tilbage. Druesorten har for det meste været værdsat for sin modstandskraft mod råd.

Mammolo (rød)
En ligeledes sjælen druesort. Det er en tung parfumeret blå druesort, der giver vinene duft af violer. Den kan sammenlignes med Petit Verdot i den klassiske Medoc.

Malvasia (rød/hvid))
Der er flere forskellige Malvasia sorter, som hvide, røde, tørre og søde. Det er en af mest plantede druesorter i Italien. Generelt for dem alle er, at de efterhånden taber terræn i de forskellige zoner.
 

 
Tebbiano (hvid)
Trebbiano er for hvidvine hvad Sangiovese er for rødvinene - grundlaget for at der ud fra produktionen i sidste ende kommer kvalitetsvine. I øjeblikket er det folk, der går efter billige priser som køber hvidvine fra Toscana. Der er dog en tendens til, at der eksperimenteres med f.eks. Chardonnay og Sauvignon som modnes på højere liggende vinmarker, hvor f.eks. Sangiovese har svært ved at modnes. Det er dog ikke lykkes vinbønderne, at producere hvide kvalitetsvine i en sådan grad, som man havde ønsket det. Det er dog ikke druens kvalitet, der er skyld i dette, men snarere mangel på erfaring og teknik.
 

 


Ligeledes er f.eks. følgende vine stort repræsenteret i Toscana: Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Sauvignon Blanc, Chardonnay og Semillon.
 

Cabernet Franc (rød)
Cabernet Franc er stamfader til Cabernet Sauvignon, men nyder ingenlunde samme popularitet som sit stjernebarn. Cabernet Franc er ofte en fast del af vin fra Médoc i Bordeaux, Frankrig, men er stort set aldrig rygraden i vinene. Lige så sjældent finder man vin på ren Cabernet Franc. Cabernet Sauvignon er ganske rigtig mørkere, dybere og har et højere indhold af garvesyre, men Carbernet Franc er mere elegant. Her finder man en parfumeret aroma og en meget blødere tekstur. Det er lige nøjagtig derfor Cabernet Franc er så populær i Bordeaux. Dens karakteristika er næsten ideelle til at tæmme den mere aggressive Cabernet Sauvignon. Cabernet Franc modner desuden hurtigere, hvilket gør den endnu mere interessant i dårlige vin-år.

Cabernet Sauvignon (rød)
Cabernet Sauvignon er verdens mest berømte drue. Den har bredt sig fra de store Bordeaux slotte, til den ganske vinverden. Det mest usædvanlige ved denne drue er dens evne til altid at smage som sig selv uanset hvor den er plantet, samtidig med at smagen tydeligt afspejler lokale forhold som jordbund, klima og den behandling som vinen har fået. F.eks. er denne drue særlig god til fadlagring, og erfaringer har vist at specielt visse franske og amerikanske egesorter, går godt i spænd med vinen.
En anden ting der adskiller Cabernet Sauvignon fra andre druesorter, er dens store indhold af fenoler. Dette betyder at man relativt let kan producere mørke og alkoholrige vine, der kan bære fadlagring. Druens smagsmæssige styrke ligger ikke så meget i den primære frugtaroma, som i de mere subtile smagsstoffer, der udvikler sig i løbet af årene på flaske, ved en kompleks vekselvirkning mellem forbindelser fra frugt, gæring, alkohol og eg. Ofte fører denne virkning til en mørk, garvesyrerig (tannin-rig) vin, med en dejlig duft af æbler eller solbær. Faktisk er det sådan, at Cabernet Sauvignons smagsindtryk er så voldsomt, at selv om planten tvinges til at give et højt udbytte ved kunstvanding, og selvom den vinificeres uden kontakt med egefade, kan den producere en vin med et vist genkendeligt slægtskab med Bordeaux vinene.
I dag er Cabernet Sauvignon verdens mode-drue nr. 1, og den plantes stort set alle steder hvor der dyrkes vin. Druen skal dog have det varmt for at skabe rigtigt gode resultater.

Merlot (rød)
Cabernet Sauvignon og Merlot er de to grundpiller i vin fra Bordeaux. Alligevel er det som om, at Merlot ligger på en uofficiel andenplads. Det skyldes gammelt snobberi, hvor rigtige connoisseurs mente, at Cabernet Sauvignons mørke og syrerige egenskaber, var mere rigtige, måske fordi den ofte var mere utilgængelig og derfor ikke førsteprioritet blandt lægmand. Det er rigtig nok, at Merlot er mere tilgængelig. Vine på Merlot er blødere og bliver hurtigere drikkemodne, men derudover giver det ikke mening at sætte de to sorter op mod hinanden, begge står bag nogle af verdens bedste vine, punktum!
Merlot er en af de druesorter, som er plantet og elsket over hele kloden. I Italien er den røget op i top 5 over de blå sorter. Desværre har man ofte brugt den som slaven, der bare skulle producere. I den anden ende af kvalitetsskalaen benyttes den til nogle af landets bedste vine og i særdeleshed til de Supertoscanske vine.

 

Sauvignon Blanc (hvid)
Sauvignon Blanc er sammen med Chardonnay to af de største grønne sorter. Lige så store de er, lige så forskellige er de. Forskellene mellem Chardonnay og Sauvignon Blanc er store. Chardonnay er plantet over stort set hele verden, er let at tilpasse lokale forhold og går fra tørre vine til fede med tropisk smag. Sauvignon Blanc er også plantet mange steder på kloden, men kun de færreste steder opnås interessante resultater. Sauvignon Blanc skal have sol, men bestemt ikke for meget, hvilket stort set udelukker de oversøiske lande, med mindre de bedste marker benyttes. Smagen og duften af Sauvignon Blanc er tør, frisk og mineralsk - syren er helt essentiel.
Vinificering: Smagen af Sauvignon Blanc afgænger af mere end blot klima og terroire, også behandlingen og fremstillingen af vinene, har stor betydning. I Frankrig gæres mosten, uden kontakt til druerne, ved relativ høj temperatur (16-18 grader), for at minimere aromaer af tropisk frugt, som især de oversøiske lande efterstræber. I stedet opnås mineralske aromaer.

Chardonnay (hvid)
Chardonnay er den mest udbredte og beplantede grønne sort i verden. Den store udbredelse giver store geografiske forskelle, som svinger lige fra lyse og knastørre vine, til fede ferskengule af slagsen - ganske imponerende spænd for samme sort. Udbredelsen skyldes to ting, dels giver den næsten altid gode resultater og dels kan den plantes næste overalt på kloden, lige fra det ørkenvarme Australien til det køligere Nordfrankrig.

Klima og terroir har stor betydning for Chardonnay.
I kølige klimaer produceres vine med stålsat syre. I den anden enden af skalaen er de oversøiske lande, hvor vinene bliver fede, tunge og til tider mangler den vigtige syre, som giver vinene harmoni.

Sémillon (hvid)
Vine lavet på Sémillon kan ikke umiddelbart gemmes. Men i Frankrig og Australien laves store vin der kan gemmes 20 år, og går der ædel råd i druerne, kan vinen herpå gemmes en menneskealder. Sémillon er druen bag de søde Sauternes, men der laves også tørre hvide på den. Den kan have en ubehagelig bitter smag, når den er ung eller har fået for lidt sol, mens den omvendt smager som honning og hasselnødder, under de rette betingelser.

 
 

Årgangsvurdering


Årgangstabel

En årgangstabel er en kvalitetsvurdering af en vins årgang, dvs. fx en vurdering af, hvordan kvaliteten af Chianti generelt var i år 2004. Har en årgang opnået en høj vurdering, betyder det dog ikke, at alle vine fra denne årgang er gode. Omvendt betyder en lav score ikke, at samtlige vine fra samtlige producenter er ringe det pågældende år.

En årgangstabel siger altså noget om vejrforholdende for det givne år, set i lyset af, hvor gunstigt det har været for vindyrkningen i det pågældende område. Tallene i nedenstående tabel angiver, hvor god årgangen er i det pågældende år, hvor 100 er bedst.
 

De forskellige farver betyder:
 

Årgangstabel for forskellige vin-områder/-typer og Toscana generelt:

 
 

 
Vine og producenter
Så følger lidt om områdets vine og producenter, som jeg og/eller min vin-ekspert har besøgt eller har et særligt kendskab til…
 

Antinori

NCco Klub"Vin" præsenterer:

 

Antinori er måske det mest anerkendte vinhus i Toscana. Med århundredes erfaring og en plads blandt de absolut ældste vinproducenter i Italien, samt deres produktionen af kvalitets vine, fortjener Antinori denne anerkendelse.
 

Firmaet Antinori spænder over 26 generationer, og familien har produceret vin i over 600 år. Antinori familien har altid personligt håndteret forretningen, hvilket har ført til mange innovative og til tider modige beslutninger.
 

Antinori repræsenteres i dag af Marchese Piero Antinori, som med hjælp fra sine 3 døtre, Albiera Antinori, Allegra Antinori og Alessia Antinori, driver firmaet.

 

 

Antinori er en meget moderne virksomhed med lyst til at eksperimentere, på trods af de århundreders erfaring med vinproduktion Antinori har. Marchese Piero Antinori er kendt for at indføre nye utraditionelle metoder for at opnå den høje kvalitet, hvilket er noget som kendertegner hele Antinori slægten. Det er kendt, at man allerede på et tidligt tidspunkt begyndte at eksperimentere med fremstillingen af Chiantivin i Antinori slægten.

 

 

Antinoris Historie

Antinori familien har lavet vin i over 600 år, siden Giovanni di Pierro Antinori blev en del af Arte Fiorentina dei Vinattieri i 1385. Rinuccio di Antinori er dog registeret til at have produceret vin på slottet Castello di Combiate nær den toscanske by Calezano helt tilbage i 1180. Slottet blev dog ødelagt i 1202 og Antinori familien flyttede til Firenze, hvor de var involveret i vævning og bankvirksomhed. Året 1385, hvor Giovanni di Pierro Antinori kom med i logen af vinproducenter, betragtes dog som begyndelsen af Antinoris virksomhed indenfor vinproduktionen.

Berømmelsen af Antinoris vine steg gennem årende, til det omfang, at de i 1506 havde råd til at betale 4000 floriner (en gammen Italiensk møntfod fra Firenze området) for Palazzo Antinori, på dansk, Antinori paladset, som kan ses på billedet nedenfor. På dette tidspunkt var Allessandro Antinori en af de rigeste mænd i Firenze, men som mange andre florentinere gik han konkurs grundet Charles V af Spaniens hærgen og den økonomiske effekt af hans "New World" guld, som medførte en kolossal inflation. Ikke desto mindre trivedes Antinori familien i den efterfølgende fredstid, og Niccolo Antinori opnåede i 1861 titlen af Marchese for hans indsats i foreningen af Italien.

 
 

I 1900 købte Piero Antinori flere vinmarker i Chianti Classico regionen, herunder 47 hektarer Tignanello. Hans søn, Niccolo Antinori, "skandaliserede" Toscana i 1924 ved at lave en Chianti der indeholdte Bordeaux drue variationer. Han fortsatte med at eksperimentere de følgende år, med nye blandinger, typer af tønder, temperaturkontrol og flaske aldring. Niccolo Antinori gik på pension i 1966, for at blive erstattet af hans søn, Piero Antinori, der var endnu mere innovativ end Niccolo Antinori. Piero Antinori "forskede" i tidlig høstning af hvide druer, forskellige typer af tønder, beholdere af rustfrit stål samt malolaktisk gæring af rødvin, hvor den naturligt tilstedeværende æblesyre bliver omdannet til mælkesyre, hvilket giver en mere rund smag.
 

 

Antinoris virkelige revolution kom i 1971 med lanceringen af Tignanello, en tønde-aldret vin fra den navngivende vingård der indeholdte Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, hvilket betød at den ikke var berettiget til Chianti Classico benævnelsen. Endnu værre var det, at blandingen fra 1975 ikke indeholdte nogen hvide druer. Tignanello rystede op i den italienske vinindustri, hvilket førte til vidtgående ændringer af regler og holdninger. Selv om Chianti Classico DOCG reglerne nu er blevet ændret for at imødekomme vine som Tignanello, fortsætter Antinori familien med at sælge vingen som en toscansk IGT vin. Opmuntret af den 20% Bordeaux blandings Tignanello, lancerede Antinori i 1978 en 80% Cabernet Solaia, fra den nærliggende vingård.

Det er disse to vine, som jeg har et særligt kendskab og som vil blive omtalt nærmere.
 

 
Antinori reagerede på inflationen i 1980'erne og 1990'erne med et hektisk investerings program i vinmarker og vingårde, især Atlas Peak vingården i Californien i 1985, og 325 hektarer omkring Badia en Passignano i 1987. Antinori udvidede også ind i Piemonte, og oprettede et konsortium i Bàtaapàti, Ungarn.
 
 


Vin-sortiment...

Antinori producerer mange vine og for en nærmere beskrivelse heraf henvises til deres hjemmeside.

Klik på oversigten her:

Dog skal som nævnt omtales to vine, som jeg har et særligt kendskab til, nemlig Supertoscana'erne:
Tignanello og Solaia.


Tignanello, Toscana IGT

Druer: 80% Sangiovese, 15% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc.

Vinen: Tignanello er navnet på en af Tenute Tignanello godsets vinmarker ved Mercatale val di Pesa. Marken er i alt 47 hektar. Denne vin blev produceret første gang i 1971 og var det første eksempel på de vine, man siden populært har kaldt “Super-toscanere”. Til denne enkeltmarksvin bruges kun det allerbedste af mosten fra druerne. Vinen lagrer i 12 måneder på barriques og efterfølgende i 12 måneder på flaske. Tignanello er uden tvivl én af Italiens største vine. Intens og frugtagtig bouquet og stor fylde med saft og kraft.

Alkohol%: 13,5

Pris-niveau: Set til 500 - 600 kr./fl.
 

 
En af mine gode oplevelser med Tignanello fandt sted i Antinori's restaurant i Firenze. Siddende på balkonen (herunder) med udsigt over restauranten nød vi udsøgt fransk cuisine og hertil en herlig Tignanello...


Solaia, Toscana IGT


Druer:
75% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc, 20% Sangiovese

Vinen: Solaia, som betyder ”den solbeskinnede” på italiensk, er en af markerne på Tenute Tignanello. Den i alt 10 hektar store mark ligger ideelt på en sydvest-vendt skråning. Den første årgang af Solaia kom i 1978 og kun på det italienske marked. Det oprindelige blend var 80% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Efterfølgende valgte Piero Antinori dog at introducere den lokale Sangiovese i sit blend. Vinen lagrer på barriques i 12 måneder og 12 måneder på flaske. Farven er dyb rød. Duften  er intens og med meget frugtig bouquet. Smagen har god struktur, god balance, bløde tanniner og en behagelig eftersmag. Både Cabernet Sauvignon og Sangiovese karakteristika kommer tydeligt frem i duft og smag. Med nye druesorter er det med Solaia lykkedes at frembringe én af verdens førende vine. Årgang 1997 blev af The Wine Spectator kåret som verdens bedste vin, og samtlige årgange berømmes verden over og har opnået kultstatus.


Alkohol%:
14

Pris-niveau: Set til 1.650 - 2.000 kr./fl.

Mine oplevelser med Solaia er mindeværdige og stammer fra starten af 1990'erne, men vinen blev så dyr, at vi gik over til en anden stor vin, der var lidt billigere, nemlig Ornellaia, men nu er den også så dyr, så .......


 

 
 

 

SASSICAIA - Tenuta San Guido

NCco Klub"Vin" præsenterer:

 

TENUTA SAN GUIDO - SASSICAIA
Loc. Le Capanne n. 27,
JEG-57020 Bolgheri (LI), Toscana, Italien

Vingården Tenuta San Guido laver Italiens mest berømte rødvin og er en legendarisk pionér inden for landets vinfremstilling.
 

Legenden er Sassicaia, vinen som i 1972 årgangen blev verdensberømt overnight, da vinen ved en blindsmagning placerede sig foran 33 andre Cabernet baserede vine, herunder hele Bordeaux toppen.

Som den første italienske vin har Sassicaia høstet 100 point i Robert Parkers berømte Wine Advocate, og vinen tildeles ligeledes rutinemæssigt de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso.

Ejendommen producerer også en anden vin, Guidalberto og den tredje vin, Le Difese.

 

Familien Incisa della Rocchetta, der i dag producerer Sassicaia, var en central aktør i Norditalien i middelalderen og i renæssancen. En af familiens mest kendte medlemmer, Leopoldo Incisa, der var en højtstående embedsmand i det Østrig-ungarske imperium indtil 1840, men grundet en alvorlig sygdom, trak han sig tilbage til familiens ejendom, Rocchetta Tanaro.

Her kunne han bruge sin passion for moderne landbrug og sin ønologiske viden. Et par år senere udgiver han to dyrebare bøger med hans indsamlede viden om italienske og udenlandske vinstokke. De er i dag en bibliografisk sjældenhed. Næsten et århundrede senere bliver hans oldebarn, Mario Incisa della Rocchetta, som en ung studerende i landbruget, inspireret af disse bøger til at plante de første cabernet vinstokke på Rocchetta i Norditalien, og senere i Bolgheri i Toscana.

Som student i Pisa i 1920erne drømte denne Marquis Mario Incisa della Rocchetta om at producere en af disse "ædle" vine. Ligesom de fleste på dette tidspunkt i det italienske aristokrati var hans vin-smag vin kraftigt påvirket af de fine Bordeaux-vine.
 

 

I 1930 giftede Mario sig med Clarice della Gherardesca, arving til de toscanske ejendom Tenuta San Guido i Bolgheri, ved Thyrrenean-kysten, hvor det unge par flyttede til i slutningen af anden verdenskrig.
 

 

Han fandt her, lige under slottet, Castiglioncello, de lokale forhold, han søgte til at koble sammen med sin egen cabernet. Han plantede nye vinmarker, der var beliggende ca. 300 meter lavere end den oprindelige Cabernet vingård nær Castiglioncello, og som dermed var mindre udsat for vejrliget. I 1965 plantede han yderligere to vinmarker mere bestående af Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Til sidst blev alle vinene produceret på den nye vingård, som blev kendt under navnet Sassicaia.

1968-årgangen af vinen Sassicaia var den første, der blev udbudt på det åbne marked, og den blev ligeså godt modtaget som Premier CRU'erne fra Bordeaux. I de efterfølgende år blev produktions-faciliteterne moderniseret med bl.a. rustfrit stål- og franske egetræs-fade.
 

 
Marquis Mario Incisa della Rocchetta døde i 1983, hvorefter hans søn, Marquis Nicolò Incisa della Rocchetta, tog over.
 

 
Marquis Nicolò Incisa della Rocchetta leder i dag vingården sammen med sin adoptivsøn Sebastiano Rosa, som er et af Italiens største naturtalenter indenfor ønologi.

Sebastiano Rosa blev født i den italienske hovedstad Rom i 1966, men har boet i Bolgheri siden han var to år.

I 1990 tog han afgangseksamen fra University of California i Davis i landbrug og ledelsesmæssige økonomi, med speciale i ønologi og vinavl.

Da han vendte tilbage til Europa arbejdede han bl.a. et år på det verdenskendte vinslot Lafitte Rothschild i Bordeaux i Frankrig.

 

 

Tenuta San Guido's vinmarker er på omkring 75 hektar, der er placeret i forskellige områder på grund af at de særlige lokale forhold.

Klimaet, der er påvirket af nærheden af havet og af bakkerne omkring vinmarkerne, som beskytter dem fra vinde, har en meget stærk indflydelse på den korrekte og sunde modning af druer.
 

 
 

 


Vin-sortiment...


Sassicaia

Druer:
85% Cabernet Sauvignon, 15% Cabernet Franc

Produktion: Vinmarkerne er beplantet som "cordone speronato", som producerer omkring 5000 kg druer pr. hektar. Høsten begynder normalt i de første to uger af September. Udvælgelsen af druer på vinstokken er sjældent nødvendigt. Driftssystemmet og et meget lav drue-udbytte garanterer et sundt produkt rigt med sukker, garvesyrer mv. Vinfremstilling finder sted i rustfri beholdere 35-110 hl. Vinen bliver ældet på nye 225 l franske egetræsfade i 24 måneder. Derefter bliver vinen aftappet og holdes i kælderen i 6 måneder før dens ankomst på markedet.

Vinen: Det er en fremragende vin af høj klasse. Karakterfuld, rigt afbalanceret og fyldt med frugt og masser af syltetøj og blommer. Fyldig, med runde tanniner og en silkeblød finish. Eksotisk.

Pris-niveau:
Set til 1.500 -2.000 kr./fl.


Jeg har haft en helt speciel oplevelse med Sassicaia:
 
Jeg har smagt vinen på en restaurant i Nicaragua i Mellemamerika!

I hovedstaden Managua ligger en restaurant, San Juan de la Selva, som ejes af italieneren Vittorio Fassinari.

Restauranten ligger i en art tropehave med et lille å-system og med dyr i bur (en puma og en jaguar!).
Se billederne til højre og nedenfor.

Den italienske restaurantejer og ildsjæl importerer selv nogle få flasker Sassicaia pr. årgang.

Det er klart (med lang afstand) den bedste vin man kan fremskaffe i Nicaragua.


En fantastisk oplevelse:
Omgivelser, mad og en helt igennem
fremragende vin.

Ja en kolossal vin, som bør opleves mindst én gang i livet!

   
     


Sassicaias storhed ses bl.a. også af, at den i den amerikanske vin-kult-film ”Sideways” er en af kun tre ikke-amerikanske vine, der bliver hædrende omtalt (de to andre er så også lige "ubetydeligheder" som franskmændenes stoltheder Richebourg (Romanee-Conti) og Chateau Cheval Blanc (St. Emillion))
.
 


Guidalberto
Dette er den såkaldte anden vin til legenden Sassicaia.
Rundt om Sassicaia-markerne ligger en række knap så gamle vinmarker med sorterne Merlot, Cabernet Sauvignon og Sangiovese. Tidligere har Tenuta San Guido solgt druerne fra disse marker videre til andre producenter, men startende fra år 2000 lader man dem indgå i en helt ny vin, nemlig Guidalberto.

Druer: 45 % Cabernet Sauvignon, 45 % Merlot og 10 % Sangiovese

Produktion: Vinen gærer i rustfrit stål og modner herefter 12 måneder på franske og amerikanske fade inden aftapning på flaske.

Vinen: Ligesom Sassicaia, er Guidalberto en klassisk "supertoscaner", dvs en vin af svimlende høj kvalitet, fremstillet udenfor de gængse normer for Italiens klassiske kvalitetsvine. Vinen fremstår intens rubinrød og duften byder på indtagende nuancer af fuldmoden bærfrugt, mokka, mørkchokolade, tjære og vanille. Smagen er blød og fedmefuld med en silkeagtig, harmonisk finish.
Italien har fået en ny klassiker og kultvin: Guidalberto.

Pris-niveau:
Set til 270 - 300 kr./fl.


Le Difese
Le Difese er den senest tilkomne af de tre vine, da den først så dagens lys begyndende med årgang 2003. Le Difese laves på Sangiovese og Cabernet Sauvignon fra vinstokke, som vokser i periferien af Sassicaia-markerne. Men det er ikke kun vinmageren, som sætter pris på disse druer; de toscanske vildsvin har også ofte kastet deres kærlighed på bærrene, og ikke så få høste er blevet stærkt reducerede på grund af vildsvinenes raseren. Nu har Sebastiano Rosa sat et hegn op, så vildsvinene må få stillet deres sult andetsteds. Sebastiano har efterladt et minde om det ruhårede klovdyr på vinens etiket - Le Difese betyder "Vildsvinets stødtand".

Druer:
75% Sangiovese, 25% Cabernet Sauvignon

Produktion:
Fadlagres i 12 måneder.

Vinen:
Den fremstår rubinrød i glasset. Duftene er frisk og frugtig med toner af røde bær, vanilje, mokka og et let strejf af mineraler. Smagen er blød og fedmefuld med masser af fuldmoden bærsødme og krydrede toner. Eftersmagen er intens og lang. En lækker, lækker vin, som slet ikke kan skjule dens fornemme ophav!

Pris-niveau:
Set til 100 kr./fl


 

 
 
 

 

 

 

Ornellaia

NCco Klub"Vin" præsenterer:

 
Tenuta dell' Ornellaia
Via Bolgherese, 191, 57022 Castagneto Carducci Livorno, Toscana, Italien

Langs Toscanas vestkyst syd for Livorno, og ud for den lille maleriske by Bolgheri ligger Italiens mest mondæne vindistrikt. Mikroklimaet i dette miniature distrikt har vist sig at være særdeles gunstigt for vinavl, og intet andet sted i Italien er jorden i dag så dyr som her.
Hele eventyret startede med Piero Antinoris rebelske tankegang om at skabe en Toscana-vin af superkvalitet. Dette resulterede i Sassicaia, der siden har dannet skole for Bolgheri-vinene, og området har som belønning fået egen DOC.

Antinori-navnet har siden 1385 været forbundet med vinavl. Gennem mere end 6 århundrede har den mest aristokratiske Italienske vinfamilie - Antinori fra Firenze produceret Toscanas og måske hele Italiens bedste vine. Det var derfor ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede ellers sammen med broderen Piero, skaberen af områdets indtil videre mest kendte vin Sassicaia fra vingården Tenute San Guido. Deres veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980'erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri, i øvrigt nabo til Sassicaia. Det 135 ha. store stykke land havde han fået i arv, havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt. 
Da Ludovico grundlagde vingården, søgte han hjælp hos den højt berømmede californiske vinekspert André Tchelistcheff. Oprindeligt plantede man i 1981 Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc, men siden er andre Bordeaux-druer kommet til så som Cabernet Franc, Merlot og Semillon. Det er da heller ingen tilfældighed, at det netop er de klassiske Bordeaux-druer, der lykkedes bedst i Bolgheri. Området har med sin forholdsvis flade struktur, mikroklima og beliggenhed tæt på havet, meget tilfældes med Bordeaux. Ornellaias vinkonsulenter er i dag den verdensberømte Michel Rolland fra Bordeaux. I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret, og det ajourføres løbende.  

Ludovico Antinori solgte sit livsværk Tenuta dell’ Ornellaia i 2003 til en gruppe vininvestorer bestående af Mondavi og Frescobaldi. Siden hen har Frescobaldi overtaget aktiemajoriteten.

Husets flagskib Ornellaia har navn efter den blomstrende askelund der omkranser vineriet.
 

Sigurd Müller Vinhandel i Aalborg har eneforhandling i Danmark af vinene fra Tenuta dell' Ornellaia.

Jeg har et langvarigt kendskab til Ornellaia - helt fra midten af 1990'erne, takket være daværende slagsdirektør Preben Mikkelsen hos Sigurd Müller Vinhandel.

Dette har affødt en lille sjov og spændende historie med en af mine venner, der fik lejlighed til at besøge Ornellaia.
Klik her for at læse om oplevelsen >
 
 


                   Vin-sortiment...                 

Ornellaia

Husets flagskib Ornellaia har navn efter den blomstrende askelund der omkranser vineriet.

Vinen er primært sammensat af Cabernet Sauvignon og Merlot, men en mindre parcel med Cabernet Franc er nu også taget i anvendelse til den færdige blend. Udbyttet pr. ha er ekstremt lavt og på niveau med de store Bordeauxslotte. Al høst foregår manuelt, og total afstilkning finder sted. Vinen har vundet berømmelse som værende mindst på niveau med broderens Sassicaia.

En PRÆGTIG vin - dyr, men dejlig...
Pris-niveau: ca. 1.000 kr./fl.

 


Masseto

Den 100% baserede Merlot-vin Masseto blev skabt ved lidt af en tilfældighed. Som det er tilfældet med alle vine på Ornellaia, plukkes og vinificeres de enkelte marker hver for sig. På enkelte marker foregår denne separering endog række for række. Enkelte fade af Merlot til Ornellaia viste sig dog af så exceptionel kvalitet, at man besluttede sig for at lave en helt ny vin.
Vinen fra Masseto-vinmarken er siden ofte blevet kaldt Italiens Petrus på grund af sin enorme koncentration, på en gang både voluminøs og voldsom men samtidig også silkeblød og elegant.
Pris-niveau: Over 3.000 kr./fl. - En special-vin!


Le Serre Nuove

Le Serre Nuove er 2. vin til Ornellaia.
Beslutningen om hvilke fade der skal i Ornellaia og hvilke der skal bruges til Le Serre Nuove, tages først umiddelbart inden den endelige blanding. De fade der afspejler ungdom og friskhed går til Le Serre Nuove.
Druesammensætningen er i store træk den samme som til Ornellaia.
Pris-niveau: ca. 300 kr./fl.


Le Volte

Le Volte er produceret på Cabernet Sauvignon, Sangiovese og Merlot høstet fra Ornellaia. De enkelte druer tilfører hver i sær vinen sin egen specielle karakteristika; Merlot fedme, Cabernet Sauvignon rygrad, struktur og tannin, og Sangiovese syre og frugt. Alle druerne høstes manuelt, og efter gæringen lagrer vinen på fade, der tidligere er brugt til Ornellaia.
Vinen har en dyb bouquet af mørke kirsebær og modne blommer. Der spores ligeledes lidt vanille fra fadlagringen, og afsluttes med indbydende tanniner. Alt i alt en elegant og værdig lillebror.
Pris-niveau: ca. 130,-/fl.


 

 
 

Barone Ricasoli - Castello di Brolio

 

 

Barone Ricasoli
Castello di Brolio, Località Brolio, 53013 Gaiole in Chianti SI, Italien

Vingården har produceret vin siden år 1141, og det gør den til en af verdens ældste privat ejede vingårde.

Slottet Castello di Brolio, som også stod færdigt i 1141, er meget berømt for de mange krige, der var mellem provinsen Siena og Firenze. Den adelige familie Ricasoli støttede Firenze. Faktisk var Castello di Brolio grænsen mellem de to provinser, og da det største slag i områdets historie fandt sted i 1348, blev slottet delvist ødelagt af soldaterne fra Siena, men det holdt og Firenze vandt slaget!

Slottet indeholder stadigvæk gamle rustninger og våben fra de gamle slag. Stadigvæk kan man se de gamle skudhuller i murene.
 
 

 
Castello di Brolio har hvert år mange besøgende turister, både fra Italien, men også fra hele verden, slottet er unikt for Italiensk historie.
 
På min "store" vin-rejse til Italien i 1997 besøgte jeg slottet. Her er jeg foran slottet.

Det var en stor oplevelse. Man fornemmede helt klart STORHEDEN og FORNEMHEDEN!

 

NC nyder udsigten over vinmarkederne og vineriet
 

NC smager på herlighederne på slottet og lidt indkøb bliver det også til

 

Så er det tid til at slappe af - og nyde den pragtfulde udsigt over det skønne Toscana...
 

Igennem århundreder har navnet Brolio og Barone Ricasoli været indbegrebet med vinfremstilling i Toscana af nogle af Toscanas mest eftertragtede vine.

I 1800-tallet iværksatte Barone Bettino Ricasoli, også kaldet "Jernbaronen", på grund af hans håndfaste styring af Italiens økonomi, de første regler til at producere Chianti. Kort efter blev han udvævnt til Vicepremierminister. Det blev senere til en lovgivning, som derefter blev udviklet i 1900-tallet. Uden Bettino Ricasoli havde der sikkert ikke fandtes en Chianti-vin i dag.

Barone Bettino Ricasoli, også kaldet "Jernbaronen" >>>>>>>>>>>>>>>>

 
I 2001 blev Barone Ricasoli kåret som årets vingård i Italien af Gambero Rosso, som anses for at være det vigtigste vinmedie i Italien. I 2002 blev vingårdens chefønolog, Carlo Ferrini, også valgt som "årets ønolog" i Italien af Gambero Rosso. Han er den konsulent i Italien, som står bag flest "3 røde glas" vine i Italien, idet han har ansvaret for produktionen af nogle af de fineste vine i Toscana.

Carlo Ferrini blev ansat i 1991 for at forbedre kvaliteten af vinene. Han foretog en del ændringer i marker og kælder. I 1995-96 kom resultaterne, hvor Barone Ricasoli før var blandt de 50 bedste vingårde kom firmaet nu på top ti listen. Men det betyder ikke at Ricasoli stopper med forbedringer, tværtimod forsøger Carlo hele tiden at gøre tingene bedre.
 
 
 

                                    

Vin-sortiment...

 

 
 
 
 

Argiano

NCco Klub"Vin" præsenterer:

 

ARGIANO og NC...
- mere herom senere -

 
 
Så er vi kommet til "Brunello-land", nærmere betegnet området omkring den lille charmerende bjerglandsby, Montalcino, der er berømt for sin Brunello di Montalcino - vin.
Tenuta di Argiano
er en af Toscanas store, gamle majestætiske vingårde. Den ligger på toppen af en vidunderlig "bakke", syd-vest for Montalcino. Selve slottet er bygget i renæssancestil og blev opført fra 1581-1596. Der er har været dyrket vin på slottets marker lige siden.
I 1992 overtog grevinde Noémia Marone Cinzano driften og revolutionerede kvaliteten, bl.a. med hjælp fra Sassicaias daværende ønolog, Giacomo Tachis. Sammen forbedrede de kvaliteten i Brunellovinen og skabte supertoscaneren Solengo, i dag en af Italiens ikonvine.
I februar 2013 solgte Noémia Marone Cinzano Argiano til en gruppe af internationale investorer. Det nuværende winemaking team fortsætter som før.
 

Tenuta di Argiano

Noémia Marone Cinzano

 

Dansk ønolog i verdensklasse
 
Siden 2003 har troldmanden i kælderen heddet Hans Vinding-Diers. Som søn af de danske winemakeres "Grand Old Man", Peter Vinding-Diers, lå det i kortene at Hans skulle få en fremtid indenfor vin.

Hans er opvokset i Bordeaux, men lige siden 1987 har han være på en uafbrudt ønologisk rejse, som ønolog over det meste af verden. Hans Vinding-Diers har allerede lavet vin i Australien, Sydafrika, Spanien, Portugal, Chile, Uruguay, Ungarn, Argentina og sidst, men ikke mindst i Italien.

Erfaringen er således allerede enestående, og Hans Vinding-Diers talenter og evner er enorme.

Hans Vinding-Diers sammen med Noémia Marone Cinzano >

 
 


Fantastiske muligheder på unikt terroir

Argianos vinmarker vokser på meget forskelligartet jordbund (terroir) og det giver nye muligheder for en innovativ winemaker. Således blev de franske druer til Solengo plantet af Noémia og Giacomo Tachis fordi den kølige brise fra Toscanas kystområde ved Maremma kan svale markerne og gøre det muligt at skabe de elangante Supertoscaner. Hans Vinding-Diers så tidligt at der var mulighed for at perfektionere nogle af de bedste Sangiovese Grosso druer og lave Suolo, ligesom Hans er manden bag Single Vineyard Brunelloen Orcaia, hvis druer vokser ikke på én, men to vinmarker med terroir af tufsten og limsten. Vinen udtrykker således en særlig mineralitet i forholdt til Argianos "almindelige" Brunello.
 

 


Parker's The World's Greatest Wine Estates

Argiano er blandt blot 22 italienske vingårde som har fundet gennem nåleøjet hos Robert Parker i dennes bog "The World's Greatest Wine Estates". Argiano har også høstet masser af roser hos Wine Spectator gennem tiden og har fået Gambero Rossos eftertragtede 3 glas flere gange.
 

 


Vin-sortiment...



L´Orciaia Brunello di Montalcino Single Vd (rød)

Druesorter:
100% Sangiovese Grosso

Fadlagring:
12 måneder i 10% nye franske fade, 40% i 2. års fade, 50% større slovenske fade ("botti").
24 måneder flaskelagring

Note:
Argianos Brunello L'Orciaia er en vin lavet på 2 vinmarker med det samme "terroir" (jordbundsforhold), nemlig tufsten og limsten, hvilket er unikt for netop disse vinmarker hos Argiano. Ifølge Hans Vinding-Diers tilfører det vinen en meget delikat mineralitet og en meget stor renhed i frugten. Hans Vinding-Diers' ambition er at prøve at forstå og få det bedste ud af jordbundsforholdene på Argiano, som han siger: "A new era has begun at Argiano, the aim being to bring the land and grapes to the glass".


Brunello di Montalcino (rød)

Druesorter:
100% Sangiovese

Fadlagring:
12 måneder i franske fade (225 liter) og mindst 6 måneder i større slovenske fade ("botti").

Note: 
Dette er Argianos "almindelige" Brunello, men også den er i en klasse for sig. Vinens fadlagring giver den en ekstraordinær fedme og blødhed. Duften er mættet med koncentreret, moden frugt og smagen er rig og generøs.

Hvis du vil vide mere, så klik her >


Solengo (rød)

Druesorter:
45 % Cabernet Sauvignon, 30% Merlot og 25 % Syrah

Fadlagring:
17 måneder på franske egefade

Note: 
Supertoscaneren Solengo har en uigennemtrængelig blæksort farve og bærer en forrygende intens duft af mørk frugt, cassis, viol og vanille. Smagen er fyldig og kraftfuld, med stort indhold af ekstrakt og fine, modne tanniner. En nærmest udødelig vin, som forlængst har slået sin plads i verdenseliten fast med syvtommersøm. Robert Parker skriver "Solengo continues to be one of the hottest wines in Tuscany".

Hvis du vil vide mere, så klik her >


Suolo (rød)

Druesorter:
100% Sangiovese

Fadlagring:
15-17 mdr. på nye franske egefade

Note:
Suolo er en spektakulært aromatisk vin, som viser Sangiovese-druen fra dens mest ekspressive side. Duften byder på superintens, rød bærfrugt med mineralske undertoner, som bliver ved med at vælte frem i et væk, desto længere vinen står i glasset. Smagen er rig og generøs med en fløjlsagtig eftersmag af imponerende varighed.

Hvis du vil vide mere, så klik her >


NC (rød)

Druesorter:
40% Sangiovese, 30% Cabernet, 20% Merlot, 10% Syrah

Fadlagring:
12 måneder på franske og slovenske egetræsfade

Note: 
Min "egen" vin, NC, er en rigtig supertoscaner, der så dagens lys for første gang i 2002.
Jeg er selvfølgelig overbevist om, at vinens initialer, NC, henviser til mit brand, NC
co, men det kunne også henvise til Noemi Cinzano, Argiano's mangeårige ejer.
Sandheden er dog, at vinens latinske navn, Non Confunditur, kan oversættes til "Du skal ikke forveksle". Ordene indgik i våbenskjoldet som tilhørte den magtfulde Gaetani d'Aragona-slægt, som residerede i landsbyen Argiano i middelalderen. Påbuddet signalerede, at man ikke skulle forveksle slægtens ætlinge med andre adelige - en Gaetani d'Aragona var nemlig af en særlig støbning. Det er det samme signal, Grevinde Noemi vil sende: Non Confunditur er ikke "bare" en supertoscaner, det er en vin af en bemærkelsesværdig kvalitet. Vinen byder på en bouquet af solmoden bærfrugt og nuancer af mokka, tobak og vanilje. Smagen er fast og kødfuld, og eftersmagen er lang og intens.

 Hvis du vil vide mere, så klik her >


Rosso di Montalcino (rød)

Druesorter:
100% Sangiovese

Fadlagring:
12 måneder på franske og slovenske egetræsfade

Note:
Den imponerende mørke vin rummer en indtagende bouquet af kirsebær, sveskeblomme og et touch af mint og mokka. Smagen er virkelig saft- og kraftfuld, med en meget fyldig og varm eftersmag, hvis intensitet bærer tankerne hen imod en kostbar Brunello di Montalcino. Bedre kan det næppe gøres.

Hvis du vil vide mere, så klik her >


L'O ROSATO (rosè)

A ‘pink in pink’ Rosé
proud of its Tuscan origin
feminine, harmless, and attractive at sight
- a strong character in sweet disguise.
Druesorter:
100% Sangiovese

Fadlagring:
1 måned på franske egetræsfade og 2 måneder i ståltanke

Note:
L'O Rosato har en markant lys rubin-pink farve og en aroma af bløde og søde sommerfrugter. Vinens fine, men alligevel faste struktur, fremmer en fin balance af dens frugtagtige karakteristika og friske syreindhold, som udfolder sig på ganen som bløde lag af moden frugt og efterlader en tryllebindende finish.

Hvis du vil vide mere, så klik her >


Argiano producerer også:


Grappa
 - Hvis du vil vide mere, så klik her >


Olivenolie - Hvis du vil vide mere, så klik her >


 

 
Besøg hos Argiano

I september 2013 var vi en gruppe på 8 personer, der var på en kultur- og vinrejse til Toscana.

Her besøgte vi Argiano, og det blev en rigtig god oplevelse.

Vi fik en god rundvisning, hvor vi både var i vin-markerne, der stod lige overfor høsten, samt en gennemgang af vin-produktionen på det gamle vinslot.

Rundturen sluttede med at smage på vingårdens flotte vine.

Tak til Argiano for turen.

Her kan du se billeder fra vort besøg >

 
 
 
 

 


Hvis du vil vide mere...


Argiano's hjemmeside >

Importør:
Philipson Wine >