Poliziano

NCco Klub"Vin" præsenterer:

 

Poliziano
Via Fontago, 1, 53040 Montepulciano Stazione, Toscana, Italien

Vingården Poliziano blev grundlagt i 1961 af Dino Carletti med 22 hektar jord til - i det meget smukke område i Montepulciano dalen. Dens navn er en hyldest til den humanistiske digter Angelo Ambrogini (1454-1494), kendt som "Il Poliziano", der blev født i Montepulciano.

Vinmarkerne ligger primært på skråningerne syd for Montepulciano, som falder mod øst i retning af Valiano.

Dino Carletti havde siden sine unge dage hjulpet flere vingårde med at lave vin. Derfor ville han gerne selv prøve kræfter med dette. Det var et godt valg. I dag er vingården blevet til en af Italiens Top 10 vingårde. Har 16 stjerner i Gambero Rosso, hvilket betyder at vinene 16 gange har fået 3 røde glas. Winespectator tildeler altid de to top vine, Le Stanze og Asinone mellem 92 og 96 point.
 

I dag er ejendommen vokset til 240 hektar.

Sønnen Federico Carletti blev uddannet som ønolog på Firenze universitet med højeste udmærkelse.
Året efter rejste han til Piemonte for at lære mere om vinproduktion, og til sidst tog han et par år til Bordeaux for at få noget erfaring, som han kunne bruge i Montepulciano.

I 1980 overtog han vingården fra sin far.
Federico besluttede at ændre mange ting på vingården. Nye vinstokke med anderledes kloninger og højteknologisk udstyr, som betød at Federico kunne lave endnu bedre vine.
Men også produktionsstørrelsen blev reduceret til halvdelen af det sædvanlige, en meget dramatisk beslutning, som betød at kvaliteten virkeligt blev forbedret.

Poliziano laver således i dag moderne toscansk vin, hvilket vil sige masser af frugt og tydeligt fadpræg.

Federico Carletti >

 
I 1999 købte Federico vinmarker i det "nye" område i Maremma, som i øvrigt bliver kaldt for det nye Bolgheri område.

Han laver to vine: Morellino di Scanzano og Mandrone di Lohsa, som allerede er blandt områdets topvine med 92 point i Winespectator og 2 røde glas.

Gårdens vine er primært baseret på Sangiovese, men Poliziano laver også en dejlig Merlot fra markerne i Cortona (In Violas) et godt stykke fra Montepulciano.

 
Federico Carletti er kendt for at være en perfektionist, men også meget gæstfri. Federico har mange visioner og han kan tale om sine vine og marker i timevis uden at tænke på at der er meget arbejde der skal gøres...
 

Vinmarker

Montepulciano

Maremma

Cortona

Klik på et billede for at se et slideshow med billeder fra vinmarkerne i de forskellige områder

 

Vingården - Vineriet

Klik på billedet for at se et slideshow med billeder fra vingården og vineriet

 

Vinkælderne

Klik på billedet for at se et slideshow med billeder fra vinkælderne

 

 

Til NCco Klub"Vin"

Til BERETNINGER

Til TOSCANA

Til ^TOPPEN^


.

Vin-sortiment...

 
       

 

VINO NOBILE DI MONTEPULCIANO SELEZIONE "ASINONE" - ENKELTMARKS VINO NOBILE - DOCG

Poliziano og Federico Carletti's flagskib.

Asinone er en Vino Nobile di Montepulciano vin af høj kvalitet. Den bedste Nobile Poliziano kan producere. Det er en "Single Vineyard" og man har kun benyttet de allerbedste druer. De næstbedste er brugt til den almindelige Vino Nobile di Montepulciano og de tredjebedste er brugt til Rosso di Montepulciano.

Vinmarkerne ligger på et af områdets højeste punkter og vinstokkene ligger korrekt placeret på de sydvest vendte skråninger.

Asinone betyder direkte oversat "æselrøv" fordi markens udformning ligner æslets bagdel.

Vinen bliver kun produceret i de bedste årgange og kun i meget begrænset mængde.

Når Vino Nobile di Montepulciano er bedst!

Asinone har adskillige gange fået 3 røde glas i Gambero Rosso og fået mellem 90 og 95 point i Winespectator.

Druetyperne er Prugnolo Gentile (Sangiovese) 80%, Canaiolo Nero, Colorino og Merlot 20%.
Vinifikation: Fermentation på ståltanke i 10-18 dage ved max. temperatur 32 grader.
Lagring: 18 måneder på barriques og større fade, derefter lagring minimum 8 måneder på flaske.

Farven er meget dybrød. Dufter af violer og blomster, samt solbær. Smager ligeledes af solbær, lidt eg.
Den er meget fyldig og elegant. Stor vin!.

Lagringspotentiale: 12-15 år

Serveringsforslag: Kraftige kødretter og vildt, samt stærke oste, f.eks blåskimmel.
 

 

LE STANZE DEL POLIZIANO - IGT (Tuscany - Typical Geographic Indication)

"Le Stanze er Poliziano´s "supertoscaner", idet den er produceret på druer, som ikke stammer fra Montepulciano området.

Navnet stammer fra et af poeten Angelo Ambrogini´s værker. Han er en af Italiens berømteste poeter.

Federico Carletti, som ejer Poliziano og som selv laver vinene sammen med den berømte Carlo Ferrini, er en stor beundrer af netop Ambrogini og har derfor samlet alle hans værker i sit meditiations værelse, hvor han går hen hver fredag eftermiddag for at slappe af efter ugens hårde arbejde. Han lytter til Mozart musik, læser et af Angelo Ambroginis værker og naturligvis drikker han et glas Le Stanze i ældre årgang. Så er weekenden reddet... og Frederico er i den syvende himmel!

Druetyper: Cabernet Sauvignon 65-70 % og Merlot 30-35%.
Vinifikation: Fermentation i 15-20 dage ved programmeret temperatur.
Lagring: 18 måneder på 225 liters barriques og 500 liters tonneaux, kun på nye fade.

Farven er flot dybrød. Duften er friske frugter, bl.a. solbær. Vinen har en meget fyldig smag, der er blød med runde tanniner.

Lagringspotentiale: Op til 15-20 år (afhængig af årgang)

Serveringsforslag: Kraftige kødretter, vildt, oksekød og kraftige oste.
 


MANDRONE DI LOHSA -
IGT (Maremma - Typical Geographic Indication)

Mandrone er Poliziano´s topvin fra Maremma distriktet, som ligger syd for det berømte område, Bolgheri, hvor nogle af Italiens mest berømte vine kommer fra.

Maremmas klimatiske forhold minder meget om Bolgheris og derfor kalder man Maremma området for "det nye Bolgheri". Maremma er nu kendt for at producere høj kvalitet, stadigvæk for rimelige penge.

Mandrone di Lohsa er en af de bedst ratede vine i Maremma.

Hektar jord: 9

Druetyper: 80% Cabernet Sauvignon, 20% Alicante, Petit Verdot og Carignano
Lagring: 18 måneder på nye franske barriques fade 225 l

Farve: Dybrød
Duft: Hindbær og solbær
Smag: Intens og fyldig vin med masser af frisk saft i eftersmagen som varer længe

Lagringspotentiale: Min. 15 år

Serveringsforslag: Vildt, oksekød, kraftige pastaretter, lagrede oste.
 


VINO NOBILE DI MONTEPULCIANO - DOCG (Controlled and Guaranteed Denomination of Origin)

Polizianos Vino Nobile er fremragende.

Denne vintype er den berømteste i Montepulciano. Selvom produktionen i dette distrikt er lille, er Vino Nobile di Montepulciano kendt overalt i verden. Standarden på denne vintype, uanset producent er altid relativ høj.
Vino nobile betyder Montepulciano´s noble vin, eller adelige vin.

Federico, der ejer Poliziano, betragter denne vin som rygraden i Poliziano, firmaets vigtigste vin og bliver tit udråbt til "value for money".

Hektar Jord: 42
Udbytte pr. ha: 60-75 quintal

Druetyper: Prugnolo Gentile (Sangiovese) 80%, 20% Canaiolo Nero, Colorino og Merlot.

Vinifikation: Fermentation på ståltanke i 10-18 dage ved en max. temperatur på 32 grader.
Lagring: 18 måneder på fad. 1/3 på forskellige størrelser og 2/3 på barrique fade. Derefter 6-8 måneder på flaske før salg.

Farve: Flot dybrød
Duft: Hindbær og frugter,
Smag: Solbær, lakrids og hint af chokolade

Holdbarhed: Op til 10 år.

Serveringsforslag: Kalvekød, let vildt kød og lagrede oste.
 


VINO ROSSO DI MONTEPULCIANO - DOC (Controlled Denomination of Origin (DOC)

Rosso di Montepulciano er 2. vinen til Vino Nobile di Montepulciano, og begge vintyper er synonym med Montepulciano. Det er de ældste vintyper fra dette område.

Vinene er berømte over hele verden.

Federico Carletti, som ejer vingården, betragter sin Rosso di Montepulciano som vinen alle mennesker kan drikke uanset, hvilken status, de har eller hvor i verden de kommer fra. En ukompliceret vin, der bare smager godt!

Alle vine, som Poliziano producerer, kommer fra deres egne vinmarker.

Hektar: 25.
Udbytte pr. ha: 80 quintal

Druetyper: Prugnolo Gentile (Sangiovese) 80% og Merlot 20%.
Vinifikation: Fermentation på ståltanke med en max. temperatur på 30 grader i ca. 8-10 dage.
Lagring: Prugnolo lagrer på ståltanke og Merlot lagres på 225 liters amerikanske barique fade. Halvdelen er nye og den anden halvdel er 2 år gamle.

Farven er flot dybrød.
Vinen dufter af blommer og frugter.
Smagen er fyldig og blød med frugt i eftersmagen.

Lagringsperiode: 4-5 år.

Vinen er velegnet til lette kødretter og milde oste.
 

 


MORELLINO DI SCANSANO - DOC (Controlled Denomination of Origin)

Ejendommen Lohsa med tilhørende vinmarker blev nogle år tilbage købt af Poliziano.
Dermed kunne ejendommens gode vine nyde godt af mange års ekspertise og indflydelse fra Polizianos dygtige vinmagere.

Morellino di Scansano betyder "Scansanos lille sorte" - Sangiovese fra Scansano (beliggende i Maremma i det vestlige Toscana ud mod kysten).

Maremmas Sangiovese-druer er kendt for at være meget frugtrige i smagen, og for (når vinen er hældt på flaske) at modnes hurtigere end Sangiovese fra mange andre steder i Toscana.

Druesammensætning: 85% Sangiovese, 15% Ciliegiolo
Lagring: 8 måneder på brugte barriques og tonneaux.
Årlig produktion: 60.000 fl.

Lohsas Morellino di Scansano smager af moden og fyldig frugt. Brombær og mørke kirsebær samt lidt fad, er tydeligst i den forholdsvis kraftige smag.
Mørke bær og skovbund dominerer næsen.

Lagringsperiode: 4-5 år.

Passer til: Mellemkraftige italienske retter, de fleste ikke for krydrede kødretter. Rødt kød, f.eks. grillet steak. Grillede grøntsager.
 


IN VIOLAS CORTONA - DOC (Controlled Denomination of Origin)

Poliziano laver en dejlig Merlot fra markerne i Cortona et godt stykke fra Montepulciano.
Det er en lækker blød Merlot, Poliziano laver, og der er faktisk ca. 15% Cabernet i vinen.

Druesammensætning: 85% Merlot, 15% Cabernet Sauvignon

Den bliver produceret i et begrænset antal flasker, nemlig omkring ca. 6.500 flasker om året.
Druerne er høstet i hånden.
Vinen produceres i store træfade.
Den endelige lagring foregår på små franske fade og afsluttes med 6 måneder på flaske inden salg.

Farven er violet.
Varm og venlig næse med mørke bær af kirsebær og brombær og krydderi. Lækker næse med toner af parfume og spor af mørk chokolade.
Smagen er intensiv med mørke bær, en snert af lakrids, krydderi og en fast frugtsyre. Saftig og intens med parfume og mørk chokolade. Harmonisk og rank med en lang finale.

Lagringsperiode: 5 - 6 år.
 

PICCOLE ELEGIÆ - IGT (Typical Geographic Indication)

Poliziano, der laver høj kvalitetsvine, besluttede for få år siden, at lave en "super Montepulciano" vin som alle skulle have råd til at købe.

Derved blev Piccole Elegiae født. Med denne vin får man en ekstrem høj kvalitet for pengene.

For at få den højeste kvalitet valgte Federico Carletti, som ejer af vingården, at bruge en drue fra hver af de bedste områder:
- Sangiovese fra Montepulciano
- Merlot fra Cortona
- Cabernet Sauvignon fra Maremma

Så druerne kommer fra Carletti´s vinmarker i disse 3 områder.

Farve: Intens rubinrød
Duft: Kompleks med toner af vilde bær og krydderier, bløde dufte
Smag: Varm, rund lang eftersmag

Alkohol: 14%

Lagrings potentiale: 3-5 år

Velegnet til: Salami, medium lagrede oste, forretter og hvidt og rødt kød
 

 

Til NCco Klub"Vin"

Til BERETNINGER

Til TOSCANA

Til ^TOPPEN^


 

 
Besøg hos Poliziano

I september 2013 var vi en gruppe på 8 personer, der var på en kultur- og vinrejse til Toscana.

Her besøgte vi Poliziano, og det blev en rigtig god oplevelse.

Vi fik en spændende rundvisning, hvor vi både var i vin-markerne, der stod lige overfor høsten, samt en gennemgang af vin-produktionen på den moderne vingård.

Rundturen sluttede med at smage på vingårdens herlige vine.

Tak til Poliziano for turen.

Her kan du se billeder fra vort besøg - klik her >

 
 

 

Hvis du vil
vide mere...

Poliziano's
hjemmeside
>

Importør:
Supervin Hjørring >

 

 

Til NCco Klub"Vin"

Til BERETNINGER

Til TOSCANA

Til ^TOPPEN^