Turen går til Toscana
Kultur- og vin-rejse

I september 2013 var vi en gruppe på 8 personer (Rejseholdet >), der var på en kultur- og vin-rejse til Italien, nærmere bestemt Toscana:

"Toscana er skabt af Gud - efter Michelangelos anvisninger" (Mark Twain)
Det samme kan siges om mange af regionens vine!

Her kan du se programmet mm. for turen.

Hvis du vil vide mere: Når du ser denne skrift: kursiv > - er der et link.
 

Hvis et billede er forsynet med en ramme =   
kan du klikke på billedet for at se det i stor størrelse   
- og brug computerens tilbageknap øverst til venstre for at komme tilbage hertil.   

 
 

Klik for lyd. Spiller indtil næste klik...

 

Området

Toscana er en region i den nordlige del af det centrale Italien, grænsende til Lazio (Latium) i syd, Umbria (Umbrien) i øst, Emilia-Romagna og Liguria (Ligurien) i nord, og det Tyrrhenske hav i vest. Regionen anses gerne for Italiens skønneste. Navnet er afledet af tusci, der betød "toscaner" på et af de italiske sprog.

Toscana skal nydes adagio. Langsomt. På den skyggefulde piazza i middelalderbyen. I drømmesengen på stranden. Under vinstokke, tunge af sangiovese-druer. Med simrende slowfood til et glas Chianti Classico. Pulsen går op i Firenze, kunstens skatkammer og modens mekka. Michelangelo og Botticelli giver åndenød. Modebutikkerne og markederne giver hjertebanken. Armani, Versace og Ferragamo. Parmaskinke, trøfler og delikate oste. Oplevelser synker ind over en stærk espresso på Caffè Rivoire. Mens solen langsomt går ned over Piazza della Signoria.

Det blev en fantastisk tur, bl.a. med dygtige danske guider i Lucca, Firenze og Siena!
To af disse guider har i øvrigt udgivet en bog om Toscana: "Toscana - Maden, vinen, kulturen og landskabet >":
En kærlighedserklæring til Toscana - en stor, smuk og rigt illustreret stemningsbog. Forfatterne fortæller med vid og begejstring om de berømte vinområder, det lokale køkken, landskaberne og egnens historie.



 



Hvis du vil vide mere...
 

www.millefiori.dk/Toscana_Guide/ (dansk) >

www.italiantouristoffice.dk/ (dansk) >

www.turismo.intoscana.it (engelsk) >

www.discovertuscany.com/ (engelsk) >

www.abctuscany.com/ (engelsk) >

Billeder om Toscana på Google >


 

Program

 
Dag Aktivitet Oversigtskort > Overnatning
Onsdag
Ankomst Lucca
 
1) Bed & Breakfast Anfiteatro >

Via dell'Anfiteatro n.25
55100 - Lucca
Torsdag
Rundvisning, shopping mv. i Lucca >
 
1)
Fredag
Togtur til og rundvisning i Firenze >
 
2)
Lørdag
Tur til Cinque Terre >
 
3)
Søndag
Rundvisning i Siena >

Afslapning i San Quirico D'Orcia >

 
4)

5)

Residence Casanova >

146 Loc.Casanova
53027 San Quirico D'Orcia

Brochure >

Mandag
Vin >

Vintur til vin-gården Argiano >

Besøg i Montalcino >

 
 


6)

Tirsdag
Vintur til vin-gården Poliziano >

Besøg i Montepulciano >

 

7)
Onsdag
Rundtur i Pisa >

Afrejse
8)
 
Hjemme igen...
 

Oversigtskort

 

Til PROGRAM

Til TOPPEN


 

Lucca

 
Lucca ligger ved Serchio floden på en frugtbar slette i nærheden af det liguriske hav. Den er hovedstad i provinsen af samme navn. Indbyggerne beskriver Lucca som den mest intime og charmerende af byerne i Toscana.

Byen, som er grundlagt af etruskerne omkring 500 BC, blev en romersk koloni i 180 BC. Romerne kaldte etruskerne for “tusci”, hvilket har givet navn til regionen, Toscana. I år 56 BC fandt et historisk møde sted her i byen, idet Cæcar inviterede de to øvrige medlemmer af triumviratet, Pompejus og Crassus til møde for at forsøge at løse nogle kritiske problemer. Næsten 200 senatorer samt guvernører fra Sardinien og Spanien kom til Lucca for at tale med Cæcar. Det blev aftalt, at Pompejus og Crassus skulle være konsuler i det følgende år, samt at Cæcar fik forlænget sit styre over Gallien i yderligere fem år.

Allerede i år 47 kom kristendommen til Lucca med biskop Paulinas, en af Peters disciple. Det er en almindelig antagelse, at Lucca var den første italienske by til at konvertere til kristendommen. Lucca blev velhavende på silkehandelen, som for alvor tog fart i det 11. århundrede. I det 10. og 11. århundrede var Lucca hovedstad i et markgrevskab, som var underlagt det hellige romerske kejserrige. I 1160 blev Lucca en selvstændig kommune med sin egen forfatning, en status, som den bevarede i næsten 500 år. Lucca kunne selvfølgelg ikke undgå at blive blandet ind i renæssancens kampe mellem de politiske partier, guelferne og ghibellinerne, og var i perioder under dominans af hhv. Pisa og Firenze. Dante menes at have tilbragt en del af sin eksilperiode fra Firenze i Lucca.

I begyndelsen af 1300-tallet var Luccas indflydelse så stor, at den kunne måle sig med Firenzes. I 1805 blev Lucca indtaget af Napoleon, som indsatte sin søster Elisa Bonaparte Baciocchi som “Dronning af Etrurien”. Efter 1815 blev Lucca et grevskab under Bourbon-Parma for i 1847 at blive en del af storhertugdømmet Toscana. I 1860 blev Lucca lagt under kongeriget Sardinien for kort efter at indgå i den nydannede italienske stat. Byen har i dag 85-90.000 indbyggere.
 


Tag på en guidet byrundtur med en dansk guide, Lise Horslund Christensen, der er bosat i Lucca og er tidligere professionel cykelrytter. Her guides med tempo(!), viden og charme.

Lise Horslund Christensen >  

 

Lucca - Bymuren

 
Den første bymur blev opført i romertiden, men der er stort set ingen rester af denne mur, som omsluttede omkring halvdelen af den nuværende by. I middelalderen blev den romerske mur erstattet og, da byen var vokset mod nordøst, samtidig udvidet til at omfatte distrikterne San Frediano, San Pietro Somaldi og Santa Maria Forisportam. Størsteparten af denne mur blev nedrevet omkring år 1600. De nuværende mure er opført mellem 1544 og 1650. I dag er der 10 byporte. Porta Elisa - opkaldt efter Napoleons søster, som du husker - blev bygget i 1809, og de seneste tre kom til i begyndelsen af 1900-tallet.
Da murene mistede deres forsvarsmæssige betydning, blev de omdannet til en fredelig fodgængersti, som omgiver den gamle by.
 

Lucca - Piazza dell' Anfiteatro

 
Piazza dell’ Anfiteatro, der ligger i den nordlige del af byen ud til Via Fillungo. Pladsen har navn efter, at der i det 1.-2. århundrede lå romersk amfiteater på stedet. Gennem middelalderen blev amfiteatret ribbet for byggematerialer, især marmor, og til sidst blev pladsen bebygget med boliger. I 1830 ryddede man pladsen for bygninger, bortset fra dem, der lå på det gamle fundament, hvorved er den elliptiske form blev bevaret. Hvis man går en tur omkring ydersiden af pladsen, kan man flere steder se spor efter fundamentet.

I dag ligger der butikker og caféer og mindre restaurationer med udendørsservering hele vejen rundt på pladsen. Om foråret har de lokale udsmykket alle vinduer og altaner med blomster. Om sommeren er der ofte udendørs koncerter. Pladsen kaldes også “Piazza del Mercato” - markedspladsen

Vores B&B lå lige op til pladsen (Bed & Breakfast Anfiteatro >).

 
 
 


Hvis du vil vide mere...
 
www.aerenlund.dk/toscana/lucca (dansk) >
 

www.gudetoscana.com/lucca/ (dansk) >
 

www.discovertuscany.com/lucca/ (engelsk) >
 

www.abctuscany.com/lucca/ (engelsk) >
 

Billeder om Lucca på Google >
 

Kort over Lucca >

 

Til PROGRAM

Til TOPPEN


 

Firenze

 
En guidet byrundtur med dansk guide, der er bosat i Firenze, kan igen stærkt anbefales:
En fantastisk oplevelse med en meget vidende og charmerende guide, Anne Mette Rosendahl Ariani (Firenzeguide.dk >).

En byvandring begynder med en kort historisk gennemgang – fra Romere over Guelfer contra Ghibelliner til Medici-familien og til Firenze idag – så der er lidt baggrundsviden for at begive sig ud i Firenzes middelalder-centrum.

Netop middelalderen er den dominerende arkitektoniske periode – naturligvis suppleret af renaissancen – når vi skal se den mægtige guelfiske Domkirke med Brunelleschis kuppel og Dåbskapellet, der er berømt for sine gyldne ”Paradisporte”. Fra Domkirken går vi videre til Dantes hus og herfra til Rådhuspladsen Piazza della Signoria, der udover Palazzo Vecchio byder på en af de mest interessante skulpturelle udsmykninger. Herfra under Uffizi-galleriet ned til Arno-floden med den pudsige ”guldsmedebro” Ponte Vecchio. Turen går forbi Mercato Nuovo med Metalsvinet og ned til Piazza della Repubblica, hvor det gamle marked oprindeligt lå.

Turen tager ca. 3 timer.

Anne Mette Rosendahl Ariani >   

 
Ponte Vecchio

Da bomberøgen fra 2. verdenskrig havde lagt sig, stod Ponte Vecchio broen fra 1345 tilbage som den eneste bro i Firenze. Og gudskelov for det.

Rejser du til Firenze bør du unde dig selv en gåtur over broen, der løber over Arno-floden. Fra selve broen har du en fin udsigt til Arno-floden.

Nyd også broen på afstand, når den gløder i solnedgangen.

Ponte Vecchio er bl.a. kendt for sine små charmerende guldsmedeværksteder, der visse steder er bygget, så de nærmest hænger ud over broen.

 
Il Duomo - Domkírken i Firenze

De færreste rejser til Firenze uden at se den mægtige domkirke på Piazza del Duomo.

Domkirken med tilhørende klokketårn og dåbskapel er en intens og overvældende oplevelse, når den pludselig dukker op i de snævre gader med sit grønne, lyserøde og hvide marmor.

Indenfor kan du nyde Brunelleschis imponerende kuppel, der blev bygget uden brug af stillads. Tag også de 463 trin op til toppen og nyd den fabelagtige udsigt over Firenze.

 

 
 

 


Hvis du vil vide mere...
 
www.millefiori.dk/Toscana_Guide/Firenze_guide >

www.gudetoscana.com/da/besog-toscana/firenze/ (dansk) >

www.aerenlund.dk/toscana/pza_duomo (dansk) >

www.visitflorence.com/ (engelsk) >

www.abctuscany.com/florence/ (engelsk) >
 

Billeder om Firenze på Google >
 

Kort over Firenze (1) >

Kort over Firenze (2) >

 

Til PROGRAM

Til TOPPEN


 

Cinque Terre

 
Cinque Terre har fået sit navn fra de fem maleriske landsbyer i Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore.

I mere end tusind år har der boet mennesker i dette dramatiske landskab, og ved slidsomt arbejde, har bønderne opdyrket de stejle bjergsider, der fører ned til de stejle klippekyster ved Det Thyrrenske Hav.

I dag er området udlagt som nationalpark, og Cinque Terre kom i 1997 på UNESCOs Verdensarvliste.

Et omfattende netværk af gamle muldyrspor og vandrestier, forbinder de mange smukke landsbyer, og danner rammerne om et af verdens bedst kendte vandreområder.

Ligurien har utrolig meget at byde på. Den charmerende kystby Levanto, med sin brede strand og det azurblå hav, og den lille by Portovenere, som ligger og vogter indsejlingen til Poeternes Bugt.

 
 


Hvis du vil vide mere...
 
www.italiantouristoffice.dk/ (dansk) >
 

www.in-italia.dk/italien/ligurien/cinque-terre/ (dansk) >
 

www.tuscanyitaly.info/cinqueterre/ (engelsk) >

 

Billeder om Cinque Terre på Google >

 

Kort over Cinque Terre >

 

Til PROGRAM

Til TOPPEN


 

Siena

 
Igen kan en guidet byrundtur med dansk guide - bosat i Toscana og autoriseret guide i Siena - stærkt anbefales:
En fantastisk oplevelse med en meget vidende og charmerende guide, Camilla Bondo Pedersen (guidesiena.dk >).

Vores byvandring starter med en kort historisk introduktion af Siena fra et panoramisk udsigtspunkt hvor vi kan beundre den fantastiske udsigt over byens tre bakker. Efter en kort introduktion går vores tur igennem de hyggelige middelalderstræder frem til det historiske og nutidige finanscentrum hvorefter vi fortsætter til en af de 17 contrada'er (bykvarterer) som det historiske centrum er delt op i. De 17 bykvarterer er utrolig vigtige for forståelsen af Siena, dens indbyggere og ikke mindst for det berømte hestevæddeløb, il Palio, der finder sted to gange om året.
Efter vores contrada besøg bevæger vi os videre til to af Sienas absolut mesterværker: Dåbskapellet og Domkirken.
Efter vores stop i Siena's religiøse hjerte går turen videre til vores sidste stop på programmet. Den politiske og folkelige kerne i byen, Piazza del Campo; den verdensberømte muslingeskalsformede plads. -
Byrundturen tager cirka 2-3 timer.
 
Camilla Bondo Pedersen >
 
Piazza del Campo er den centrale plads i Siena.

Den er verdensberømt for sin helt unikke opbygning, der rammer en arkitektonisk harmoni med sin form som en konkylie eller elipse.

Pladsen har en stærk tiltrækningskraft på alle, da den er så original som byrum, at man er nødt til at tage ophold på en af restauranterne for at suge denne helt specielle atmosfære ind.

Pladsens historie er stærk forbundet med konstruktionen af rådhuset Palazzo Comunale.

Pladsens navn Campo, som betyder markedsplads, har rødder senere endnu, da pladsen var inddæmmet land, hvor man solgte varer helt tilbage i 1100-tallet.

Siena ligge på den vigtigste strækning mellem Rom og det nordlige Italien, så handelspladsen her har haft en stor betydning.

Man regner med, at pladsen allerede dengang havde denne anderledes form, da den har været delt op i områder, alt efter hvad der foregik. Specielt begyndte man at bruge pladsen til byfester og lignende. Pladsen egnede sig bedre end pladsen ved domkirken. Også i dag afholder Siena hvert år det kendte hestevæddeløb Palio på pladsen. Et hestevæddeløb, som hele byen deltager passioneret i. Følelserne er store i de dage i juli og august... og larmen uudholdelig.
 
 

 


Hvis du vil vide mere...
 
www.millefiori.dk/Siena (dansk) >
 

www.gudetoscana.com/siena/ (dansk) >
 

www.siena-info.net/ (engelsk) >
 

www.discovertuscany.com/siena/ (engelsk) >
 

www.abctuscany.com/siena/ (engelsk) >
 

Billeder om Siena på Google >
 

Kort over Siena >

 


 

San Quirico D'Orcia

San Quirico er en charmerende, "befæstet" by på den nordlige kant af Val d'Orcia i det sydlige Toscana.

Landsbyen er ofte uretfærdigt overset af besøgende til Montalcino og Montepulciano, her i dette landbrugsområde i baglandet til Sienna.

Det karakteristiske landskab i Val d'Orcia er med flade kalk-sletter, afbrudt af næsten kegleformede bakker, kronet af befæstede bosættelser.

Dette har inspireret mange kunstnere fra Sienna at komme hertil for i deres malerier at eksemplificere skønheden i de veldrevne renæssance landbrugs-landskaber, hvor indbyggerne skildres som at leve i harmoni med naturen.

I dag er Val D'Orcia en destination i sig selv, og dens "ekspansive", svungne landskab er uhyre attraktiv.

I San Quirico's centrum, omgivet af befæstede mure, bør et stop gøres på Collegiata dei Santi Quirico e Giulitta med sin storslåede romansk-gotiske døråbninger og kirkerne Misericordia og Santa Maria di Vitaleta, på Palazzo Pretorio (rådhuset) og Palazzo Chigi.

Haven Horti Leonini er et glimrende eksempel på giardini all'italiana (italiensk have): Den er designet omkring 1540 af Diomede Leoni.

En sidste stop bør gøres for at beundre kirken Santa Maria Assunta, Giardino delle Rose (rosenhaven) og det århundredgamle Scala hospital.
 



Hvis du vil vide mere...
 

 
www.san-quirico.com/ (engelsk) >
 

www.discovertuscany.com/valdorcia/san-quirico-d-orcia (engelsk) >
 

www.abctuscany.com/siena/san-quirico-dorcia/ (engelsk) >
 

Billeder om San Quirico på Google >
 

Kort over San Quirico (1) >
 

Kort over San Quirico (2) >
 


Til PROGRAM

Til TOPPEN


 

Vin


Vine - Italien
 
Italien er vel et af de mest komplicerede vinlande overhovedet.

Der dyrkes vin i alle afkroge af landet, der findes et utal af lokale druer, Italien er verdens største producent og selvom der findes klassifikationer (DOC, DOCG), er noget af det bedste (og dyreste) vin ikke klassificeret men betegnes som Vino da Tavola (bordvin)!

Her er valgt udelukkende at lave en oversigt over Italiens mange regioner, således at vi havde et klart billede heraf, når der på turen flere gange vil blev henvist til disse regioner og deres mange berømte vine.

 
Vine - Toscana
Toscana er sammen med Piemonte de to vigtigste vinregioner i Italien. Egnens stolthed er Sangiovese druen, som yder sit bedste i netop Toscana. Sangiovese er den mest plantede druesort i hele Italien, hvilket betyder at kvaliteten går fra decideret ringe, til verdensklasse, som her i Toscana. Der opnås kun jævne vine på Sangiovese, hvis udbyttet er for højt eller klimaet er for koldt. Men i Toscana er klimaet ideelt og producenterne er fokuseret på kvalitet frem for kvantitet.
Landskabet i Toscana er meget bakket. Størstedelen af vinmarkerne ligger fra 150-500 m. Det gør dels, at druerne får mere sol og dels at klimaet svinger relativt meget fra dag til nat. Temperatursvinget hjælper til, at druerne bedre bevarer deres vitale syre og aroma. Foruden producenternes fokus på kvalitet, er der altså geologiske fordele som gør at Sangiovse yder bedre her, end mange andre steder i Italien.

Brunello fra Montalcino betragtes af mange som vinenes Rolls Royce.
Chianti kan være alt eller intet, med over 7.000 producenter og en produktion på 12 mio. liter vin.
Rosso di Montalcino er Brunellos lillebror.
Vino Nobile fra Moltepulciano er en dybrød kraftig rødvin.
Vin Santo er Toscanas hellige vin (sød). 

Nogle af Toscanas bedste vine klassificeret som IGT. Det er de såkaldte Supertoscanere eller blot Supertoscansk vin. De betragtes i dag som kultvine og priserne er derfor fulgt med op i det høje leje. I 1970’erne opstod begrebet Supertoscansk vin, som er vine der alle er deklassificeret, da de ikke lever op til de lokale vinkrav givet for Toscana.

 


Hvis du vil vide mere...
 

v
i
n

I
t
a
l
i
e
n

Vinlex - Italien >
 

Vin-billeder om Italien på Google >

V
i
n

T
o
s
c
a
n
a

NCco Klub"Vin" - Toscana (dansk) >
 

Italiensk Vinguide - Toscana (dansk) >
 

Vin billeder om Toscana på Google >

 
Vin-ture

Mandag og tirsdag tog vi på vin-ture.

Mandag gik turen til "Brunello-land", nærmere betegnet området omkring den lille charmerende bjerglandsby, Montalcino, der er berømt for sin Brunello di Montalcino - vin.

Vi besøgte vingården Argiano og efterfølgende byen Montalcino.

Tirsdag turen gik til det meget smukke område omkring Montepulciano. Området er kendt for sine rødvine. Den mest berømte er Vino Nobile di Montepulciano.

Vi besøgte vingården Poliziano og efterfølgende byen Montepulciano.

 

Til PROGRAM

Til TOPPEN


 

Argiano

 
Så tog vi til "Brunello-land", nærmere betegnet området omkring den lille charmerende bjerglandsby, Montalcino, der er berømt for sin Brunello di Montalcino - vin.
Vi besøgte Tenuta di Argiano, der er en af Toscanas store, gamle majestætiske vingårde. Den ligger på toppen af en vidunderlig "bakke", syd-vest for Montalcino. Selve slottet er bygget i renæssancestil og blev opført fra 1581-1596. Der er har været dyrket vin på slottets marker lige siden.
I 1992 overtog grevinde Noémia Marone Cinzano driften og revolutionerede kvaliteten, bl.a. med hjælp fra Sassicaias daværende ønolog, Giacomo Tachis. Sammen forbedrede de kvaliteten i Brunellovinen og skabte supertoscaneren Solengo, i dag en af Italiens ikonvine.
I februar 2013 solgte Noémia Marone Cinzano Argiano til en gruppe af internationale investorer. Det nuværende winemaking team fortsætter som før.
 

Tenuta di Argiano

Noémia Marone Cinzano

 

Dansk ønolog i verdensklasse
 
Siden 2003 har troldmanden i kælderen heddet Hans Vinding-Diers. Som søn af de danske winemakeres "Grand Old Man", Peter Vinding-Diers, lå det i kortene at Hans skulle få en fremtid indenfor vin.

Hans er opvokset i Bordeaux, men lige siden 1987 har han være på en uafbrudt ønologisk rejse, som ønolog over det meste af verden. Hans Vinding-Diers har allerede lavet vin i Australien, Sydafrika, Spanien, Portugal, Chile, Uruguay, Ungarn, Argentina og sidst, men ikke mindst i Italien.

Erfaringen er således allerede enestående, og Hans Vinding-Diers talenter og evner er enorme.

Hans Vinding-Diers sammen med Noémia Marone Cinzano (til højre)



Hvis du vil vide mere...
 
Ncco Klub"Vin":

- Argiano (dansk) >

- Argiano vin-sortiment (dansk) >

Argiano's hjemmeside (engelsk) >
 

Billeder om Argiano på Google >


Til PROGRAM

Til TOPPEN


 

Montalcino


Denne lille by (567 meter over havet, 5.030 indbyggere) er beliggende på en bakke, omgivet af olivenlunde og de berømte Brunello vinmarker.

Omgivet af mure, ligger den ældste del af Montalcino langs hovedgaden, Via Matteotti, som udvides til at danne Piazza del Popolo, byens middelalderlige centrum. På det punkt, hvor Via Matteotti støder ind i Piazza del Popolo står "Palazzo dei Priori", nu rådhus, bygget i 1200- og 1300-tallet. Udsmykket med våbenskjolde, er facaden et fint eksempel på Sienas arkitektur med to rækker af vinduer og ovenover svæver et højt tårn. Over for pladsen er en stor "loggia" bestående af seks runde buer, der er bygget i 1300- og 1400-tallet, og som er det blevet kraftigt restaureret.

På den højeste del af bakken ligger fæstningen, der er et fremragende eksempel på militær arkitektur, og som blev det bygget på en femkantet grund i 1361.

En vigtig samling af Sienas malerier findes i "Museo Civico e Diocesano d'arte Sacra", der har til huse i det tidligere seminarium ved siden af kirken "Sant 'Agostino" fra det 14. århundrede. Museet tilbyder en næsten komplet oversigt over den kunstneriske produktion fra denne toscanske by.
 



Hvis du vil vide mere...
 

 
www.montalcino.net/ (engelsk) >
 

www.discovertuscany.com/montalcino/guide-to-montalcino (engelsk >)


www.abctuscany.com/siena/montalcino/ (engelsk) >
 

Billeder om Montalcino på Google >
 

Kort over Montalcino >
 


Til PROGRAM

Til TOPPEN


 

Poliziano

 
Poliziano
Via Fontago, 1, 53040 Montepulciano Stazione, Toscana, Italien

Vingården Poliziano blev grundlagt i 1961 af Dino Carletti med 22 hektar jord til - i det meget smukke område i Montepulciano dalen. Dens navn er en hyldest til den humanistiske digter Angelo Ambrogini (1454-1494), kendt som "Il Poliziano", der blev født i Montepulciano.

Vinmarkerne ligger primært på skråningerne syd for Montepulciano, som falder mod øst i retning af Valiano. Området er kendt for sine rødvine. Den mest berømte er Vino Nobile di Montepulciano.

Dino Carletti havde siden sine unge dage hjulpet flere vingårde med at lave vin. Derfor ville han gerne selv prøve kræfter med dette. Det var et godt valg. I dag er vingården blevet til en af Italiens Top 10 vingårde. Har 16 stjerner i Gambero Rosso, hvilket betyder at vinene 16 gange har fået 3 røde glas. Winespectator tildeler altid de to top vine, Le Stanze og Asinone mellem 92 og 96 point.

I dag er ejendommen vokset til 240 hektar. Sønnen Federico Carletti blev uddannet som ønolog på Firenze universitet med højeste udmærkelse. Året efter rejste han til Piemonte for at lære mere om vinproduktion, og til sidst tog han et par år til Bordeaux for at få noget erfaring, som han kunne bruge i Montepulciano. I 1980 overtog han vingården fra sin far. Federico besluttede at ændre mange ting på vingården. Nye vinstokke med anderledes kloninger og højteknologisk udstyr, som betød at Federico kunne lave endnu bedre vine. Men også produktionsstørrelsen blev reduceret til halvdelen af det sædvanlige, en meget dramatisk beslutning, som betød at kvaliteten virkeligt blev forbedret.
Poliziano laver således i dag moderne toscansk vin, hvilket vil sige masser af frugt og tydeligt fadpræg.

I 1999 købte Federico vinmarker i det "nye" område i Maremma, som i øvrigt bliver kaldt for det nye Bolgheri område. Han laver to vine: Morellino di Scanzano og Riserva, (Lohsa), som allerede er blandt områdets topvine med 92 point i Winespectator og 2 røde glas.

Gårdens vine er primært baseret på Sangiovese, men Poliziano laver også en dejlig Merlot fra markerne i Cortona et godt stykke fra Montepulciano.

Federico Carletti er kendt for at være en perfektionist, men også meget gæstfri. Federico har mange visioner og han kan tale om sine vine og marker i timevis uden at tænke på at der er meget arbejde der skal gøres...

 


Hvis du vil vide mere...
 

NCco - Klub"Vin":

- Poliziano (dansk) >

- Poliziano vin-sortiment (dansk) >

Poliziano's hjemmeside (engelsk) >

Billeder om Poliziano på Google >


Til PROGRAM

Til TOPPEN


 

Montepulciano


Montepulciano - er en værdig og interessant by på en bakketop (14.300 indbyggere), som havde kommandoen over den sydøstlige del af Toscana nær Umbrien grænsen.

Området er kendt for sine rødvine. Den mest berømte er Vino Nobile di Montepulciano.

Byen var fødested for Angelo Ambrogini (1454-1494), den store klassisk lærde, der adopterede byens sen-latinske navn Poliziano.

Byen er specielt velbevaret og har mange smukke paladser. Den fremviser imponerende arkitektur - overvejende, men ikke kun, renæssance: Antonio da Sangallo il Vecchio, Michelozzo, Baldassarre Peruzzi og Vignola arbejdede alle her.

I dag er Montepulciano delt mellem en landbrugs-by - med sit vigtigste produkt, DOCG vin Vino Nobile di Montepulciano - og et vigtigt turistcenter.

Byens rige kulturhistorie, den uberørte natur og tilstedeværelsen af de termiske bade i S. Albino tiltrækker mange forskellige turister.

Hovedgaden i Montepulciano strækker sig 11,5 km fra Porta al Prato til Piazza Grande på toppen af bakken. Katedralen blev bygget i 1619, på planer af Scalzo. Kirken Madonna di San Biagio er designet af Antonio da Sangallo (1518-1537).

Facader på kirken Saint Agostino og på Oratorio della Misericordia er værd at se. Bemærkelsesværdige blandt de civile bygninger er Tarugi slottet, ligesom Mercato, et værk af Pignola, Contucci palads, tegnet af Sangallo, og Palazzo Municipale fra det fjortende århundrede, som indeholder et lille galleri af Sienas og umbriske kunst.
 



Hvis du vil vide mere...
 
www.montepulciano.net/ (engelsk) >


www.discovertuscany.com/montepulciano/ (engelsk) >


www.abctuscany.com/siena/montepulciano/ (engelsk) >


Billeder om Montepulciano på Google >
 

Kort over Montepulciano >

 

Til PROGRAM

Til TOPPEN


 

Pisa

Skæv og smuk: Den levende universitetsby Pisa er bl.a. et besøg værd for det verdensberømte skæve tårn, der hælder godt fire faretruende meter til den ene side.
Og du kan stadig tage trappen op i toppen, hvis du tør!
Det skæve tårn i Pisa er en del af den fantastiske Campo dei Miracoli – Miraklernes Plads – der også tæller Domkirken, Dåbskapellet og Kirkegården i Pisa. Bygningernes hvide marmor i kontrast til den blå himmel og de grønne græsplæner er et syn, du sent vil glemme.
Rejser du til Pisa finder du også flere interessante museer og en af de ældste botaniske haver i Europa.
 
 

Pisa funny...

P
i
s
a

s
j
o
v

 
 


Hvis du vil vide mere...
 
www.millefiori.dk/Toscana_Guide/Pisa (dansk) >
 

www.gudetoscana.com/pisa/ (dansk) >
 

www.aerenlund.dk/toscana/ (dansk) >


www.discovertuscany.com/pisa/ (engelsk) >


www.abctuscany.com/pisa/ (engelsk) >
 

Billeder om Pisa på Google >
 

Kort over Pisa >

 

Til PROGRAM

Til TOPPEN


 

Rejseholdet 2013

En fantastisk tur - både kulturen og vinene ...
Med venlig hilsen
"Fotografen"

 

Til PROGRAM

Til TOPPEN


NCco v/N. C. Petersen

Søndertoft 1, 1.th.
DK-9000 Aalborg

+45 98 18 80 72
+45 40 18 80 72
ncp@ncco.dk