Ornellaia
- en lille sjov og spændende historie om vinen og vineriet

Min ven, Jens, er medlem af en eksklusiv lille golfklub - Ind&I - og her er en beretning skrevet af en af medlemmerne:

Fredag den 8. april 2011 er og bliver en mærkedag for medlemmerne i Ind&I – og som sædvanlig på baggrund af alt andet end kvaliteten af dagens golfrunde!

Egentlig begynder historien et helt andet sted. På et tidspunkt nævnte jeg overfor Jens, at jeg en aften havde drukket en flaske vin, som jeg havde fået foræret. Jeg har det svært med navne på vine, men kunne dog huske så meget, at det var noget italiensk i den dyre ende, og begyndende med Or… og så noget mere.

Det havde været en OK oplevelse, måske endda lidt mere end det, men man er jo vendelbo.

Stik imod forventning udløste dette en kæmpe skideballe fra Jens, noget med ikke at ville dele, ikke at have respekt for noget som helst – han kom hele vejen rundt. Og jeg forstod ikke en dyt.

Så fortalte han ophidset om, hvorledes chefgruppen i Ålborg i gamle dage fik lusket et par flasker Ornellaia (for det var det jo jeg havde drukket) ud af Sigurd Müller og efterfølgende udbragte skål stående. Og det havde jeg bare drukket alene, tilbagelænet i en stol, han var helt oppe at køre.

Da årets tur var planlagt til Italien, oveni købet i nærheden af Bolgehri/Bibbona hvor Ornellaia er beliggende, tænkte jeg, at nu var der muligheden der for, at give drengene en på opleveren.

Via netværk lykkedes det, at få Ornellaia til at modtage Ind&I til et besøg med rundvisning på området, og med efterfølgende smagning af 4 vine fradag den 8. april kl. 15.00.

Golfklubbens Chief Planner var ikke helt tilfreds – det gav ham logistikproblemer, der var langt til Versila-golfbanen, der var langt fra Versilia til Bolgheri – vi skulle tidligt op, ku’ vi få morgenmad så tidligt, var der nu kø på motorvejen, der var ingen grænse for, hvad der ku’ gå galt.

Men det lykkedes da det hele, og efter en runde golf og en smuk tur ned til slottet, stod vi så på en støvet parkeringsplads sammen med en lille velholdt italiensk kvinde af ubestemmelig alder, men velholdt og velbehængt med mærkevarer (briller, smykker mm. – hun var med garanti dyr i drift) Hun hed i øvrigt Carlotta Palazzi.

Hun kørte os rundt på vinmarkerne hvor første stop var en udsigtsplatform, placeret omkring et kæmpetræ – og med udsigt ud imod havet, henover snorlige rækker af vinstokke, placeret og nummereret (hvis der nu skulle være noget i vejen med en enkelt række, så skulle man jo vide det, svarede den lille smarte på et spørgsmål om, hvorfor der var numre på rækkerne).

I det fjerne kunne man se en vulkan – og i klart vejr fortalte hun, at man kunne se helt til Korsika. Hold kæft, hvor var det smukt.

Det var tydeligt på den måde markerne var lavet på, at man havde kunnet starte helt forfra da produktionen begyndte i 1982. Og det vel at mærke med franske druer (Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit ), og ikke de kendte italienske, der normalt bruges i Toscana.

Det med kvalitetsfokus gjaldt i øvrigt hele produktionsapparatet. Det var toptunet med henblik på, at levere topvin i topkvalitet.

Deres topvin (Masseto) – er lavet af druerne fra en enkelt mark. Vel at mærke en mark, hvor jordbundsforholdene var så forskellige (sten, vulkansk aske og ler) at druerne (Merlot) fra de tre dele af marken smagte helt forskelligt.

Der blev kun produceret 30.000 flasker – der kostede ca. 3.000 kr. pr. flaske – og for at sikre, at kvaliteten var helt ens, blev alle flaskerne tappet i samme arbejdsproces (på lidt under 1 dag)

Slottet har i øvrigt haft en noget omskiftelig ejerkreds – startende med Ludivico Antinori fra Antinori-klanen, så var Robert Mondavi inde over, så var finanskrisen inde over - og nu er det hele så ejet af Grev Frescobaldi.

En lille indskudt bemærkning må være på sin plads:

Greven ejer også Tenuta di Biserno, der producerer topvinene Il Pino og Insoligio (begge med vildsvin på etiketterne) på marker lige i nærheden af Ornallia.

Og ifølge den lille italierinde skyldes det, at ”ham der greven har noget med vildsvin” så der er vildsvin på alt, og ikke nok med det: Insolgio betyder noget i retning af ”vildsvin der parrer sig” Jo, jo – vi fik horisonten udvidet denne solbeskinnede fredag eftermiddag.

Begge vine smager i øvrigt fremragende og kan købes i Danmark. Billige er de ikke, men de smager…..

Efter en rasende køretur gennem de mange marker, en hurtig tur gennem tapperiet og endnu en hidsig køretur med støddæmperne helt i bund hvor vi lærte, at rigtige italienske kvinder ikke viger for modkørende trafik, så kom højdepunktet: Smagning af vine i et lyst lokale i en pavillion, og med hvid dug på bordet.

En hurtig beslutning havde resulteret i at unge Kristiansen skulle køre – så det var bare med at komme i gang med at smage, i første omgang Le Volte og Serre Nuove.

Begge rasende gode vine der resulterede i dybe suk, himmelvendte øjne og et saligt udtryk i ansigterne. Glemt var dagens slagsmål i bunkers, vandløb mv.

Og til sidst kom den så – godt nok kun i en halv flaske – the-one-and-only: Ornellaia

Vinen er primært sammensat af Cabernet Sauvignon og Merlot, men en mindre parcel med Cabernet Franc er nu også taget i anvendelse til den færdige blend. Udbyttet pr. ha er ekstremt lavt og på niveau med de store Bordeauxslotte. Al høst foregår manuelt, og total afstilkning finder sted. Vinen har vundet berømmelse som værende mindst på niveau med Sassicaia.

Og så rejste vi os og skålede, så salige ud, smagte og faldt så helt hen. Den ældre Kristiansen sank hen i en kæmpe lænestol, og lod verden komme til sig.

Større bliver det ikke for folk fra Hjørring.

Det skulle da have været, hvis vi havde fået lov til at smage på Massato – men den blev i skabet.

Eneste skuffelse var, at der ikke var brød – vi havde ikke spist hele dagen, så vi var godt sultne – men kun snacks, men vi høvlede da disse ind, selvom de var tørre som ind i H….

Til slut endnu en smagsprøve, denne gang , og Variazioni in Rosso, lidt indkøb af olie, grappa og et par flasker af Variazioni in Rossi til terrassen på Agroturissimo – en specialvin de sælger til gæster til den beskedne pris af godt 200 kr. pr. flaske.

En fin køretur hjem, et lille ophold med en stor øl og en lille sandwich, hjemme på Agriturissimo ud på terrassen med de to flasker der var hjembragt, en sen middag med alt til faget hørende – uha-uha for en dag.

Fik jeg i øvrigt fortalt, at værten på (hvad hed han egentlig ham etiopieren) var helt kulret, da han hørte, at vi skulle besøge Ornellaia – haha.

Og golfen på Versilia den dag?

Ét eller andet sted findes der sikkert en resultatoversigt – men som vi plejer at sige i Ind&I: Who cares når man har smagt Ornellaia?