Drue-sorter

Sangiovese (rød)
Sangiovese er den vigtigste blå drue i Toscana og betegnes også som Chianti druen. Den findes i næsten alle afkroge af Italien. Sangiovese gør sig især bemærket ved at modnes langsomt og sent. Efterhånden bliver Sangiovese da også blandet med bordeauxdruen Cabernet Sauvignon både til Chianti og Vino da Tavola.

Brunello (rød)
Brunello er betegnelsen for en Sangiovese, der er særlig velegnet til vinmarkerne i Montalcino i Toscana, hvor der produceres Brunello di Montalcino.

Canaiolo (rød)
Canaiolo er en meget sjælen drue, og er da også de seneste år gået kraftigt tilbage. Druesorten har for det meste været værdsat for sin modstandskraft mod råd.

Mammolo (rød)
En ligeledes sjælen druesort. Det er en tung parfumeret blå druesort, der giver vinene duft af violer. Den kan sammenlignes med Petit Verdot i den klassiske Medoc.

Malvasia (rød/hvid))
Der er flere forskellige Malvasia sorter, som hvide, røde, tørre og søde. Det er en af mest plantede druesorter i Italien. Generelt for dem alle er, at de efterhånden taber terræn i de forskellige zoner.

Tebbiano (hvid)
Trebbiano er for hvidvine hvad Sangiovese er for rødvinene - grundlaget for at der ud fra produktionen i sidste ende kommer kvalitetsvine. I øjeblikket er det folk, der går efter billige priser som køber hvidvine fra Toscana. Der er dog en tendens til, at der eksperimenteres med f.eks. Chardonnay og Sauvignon som modnes på højere liggende vinmarker, hvor f.eks. Sangiovese har svært ved at modnes. Det er dog ikke lykkes vinbønderne, at producere hvide kvalitetsvine i en sådan grad, som man havde ønsket det. Det er dog ikke druens kvalitet, der er skyld i dette, men snarere mangel på erfaring og teknik.

Ligeledes er f.eks. følgende vine stort repræsenteret i Toscana: Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Sauvignon Blanc, Chardonnay og Semillon.

Cabernet Franc (rød)
Cabernet Franc er stamfader til Cabernet Sauvignon, men nyder ingenlunde samme popularitet som sit stjernebarn. Cabernet Franc er ofte en fast del af vin fra Médoc i Bordeaux, Frankrig, men er stort set aldrig rygraden i vinene. Lige så sjældent finder man vin på ren Cabernet Franc. Cabernet Sauvignon er ganske rigtig mørkere, dybere og har et højere indhold af garvesyre, men Carbernet Franc er mere elegant. Her finder man en parfumeret aroma og en meget blødere tekstur. Det er lige nøjagtig derfor Cabernet Franc er så populær i Bordeaux. Dens karakteristika er næsten ideelle til at tæmme den mere aggressive Cabernet Sauvignon. Cabernet Franc modner desuden hurtigere, hvilket gør den endnu mere interessant i dårlige vin-år.

Cabernet Sauvignon (rød)
Cabernet Sauvignon er verdens mest berømte drue. Den har bredt sig fra de store Bordeaux slotte, til den ganske vinverden. Det mest usædvanlige ved denne drue er dens evne til altid at smage som sig selv uanset hvor den er plantet, samtidig med at smagen tydeligt afspejler lokale forhold som jordbund, klima og den behandling som vinen har fået. F.eks. er denne drue særlig god til fadlagring, og erfaringer har vist at specielt visse franske og amerikanske egesorter, går godt i spænd med vinen.
En anden ting der adskiller Cabernet Sauvignon fra andre druesorter, er dens store indhold af fenoler. Dette betyder at man relativt let kan producere mørke og alkoholrige vine, der kan bære fadlagring. Druens smagsmæssige styrke ligger ikke så meget i den primære frugtaroma, som i de mere subtile smagsstoffer, der udvikler sig i løbet af årene på flaske, ved en kompleks vekselvirkning mellem forbindelser fra frugt, gæring, alkohol og eg. Ofte fører denne virkning til en mørk, garvesyrerig (tannin-rig) vin, med en dejlig duft af æbler eller solbær. Faktisk er det sådan, at Cabernet Sauvignons smagsindtryk er så voldsomt, at selv om planten tvinges til at give et højt udbytte ved kunstvanding, og selvom den vinificeres uden kontakt med egefade, kan den producere en vin med et vist genkendeligt slægtskab med Bordeaux vinene.
I dag er Cabernet Sauvignon verdens mode-drue nr. 1, og den plantes stort set alle steder hvor der dyrkes vin. Druen skal dog have det varmt for at skabe rigtigt gode resultater.

Merlot (rød)
Cabernet Sauvignon og Merlot er de to grundpiller i vin fra Bordeaux. Alligevel er det som om, at Merlot ligger på en uofficiel andenplads. Det skyldes gammelt snobberi, hvor rigtige connoisseurs mente, at Cabernet Sauvignons mørke og syrerige egenskaber, var mere rigtige, måske fordi den ofte var mere utilgængelig og derfor ikke førsteprioritet blandt lægmand. Det er rigtig nok, at Merlot er mere tilgængelig. Vine på Merlot er blødere og bliver hurtigere drikkemodne, men derudover giver det ikke mening at sætte de to sorter op mod hinanden, begge står bag nogle af verdens bedste vine, punktum!
Merlot er en af de druesorter, som er plantet og elsket over hele kloden. I Italien er den røget op i top 5 over de blå sorter. Desværre har man ofte brugt den som slaven, der bare skulle producere. I den anden ende af kvalitetsskalaen benyttes den til nogle af landets bedste vine og i særdeleshed til de Supertoscanske vine.

Sauvignon Blanc (hvid)
Sauvignon Blanc er sammen med Chardonnay to af de største grønne sorter. Lige så store de er, lige så forskellige er de. Forskellene mellem Chardonnay og Sauvignon Blanc er store. Chardonnay er plantet over stort set hele verden, er let at tilpasse lokale forhold og går fra tørre vine til fede med tropisk smag. Sauvignon Blanc er også plantet mange steder på kloden, men kun de færreste steder opnås interessante resultater. Sauvignon Blanc skal have sol, men bestemt ikke for meget, hvilket stort set udelukker de oversøiske lande, med mindre de bedste marker benyttes. Smagen og duften af Sauvignon Blanc er tør, frisk og mineralsk - syren er helt essentiel.
Vinificering: Smagen af Sauvignon Blanc afgænger af mere end blot klima og terroire, også behandlingen og fremstillingen af vinene, har stor betydning. I Frankrig gæres mosten, uden kontakt til druerne, ved relativ høj temperatur (16-18 grader), for at minimere aromaer af tropisk frugt, som især de oversøiske lande efterstræber. I stedet opnås mineralske aromaer.

Chardonnay (hvid)
Chardonnay er den mest udbredte og beplantede grønne sort i verden. Den store udbredelse giver store geografiske forskelle, som svinger lige fra lyse og knastørre vine, til fede ferskengule af slagsen - ganske imponerende spænd for samme sort. Udbredelsen skyldes to ting, dels giver den næsten altid gode resultater og dels kan den plantes næste overalt på kloden, lige fra det ørkenvarme Australien til det køligere Nordfrankrig.
Klima og terroir har stor betydning for Chardonnay. I kølige klimaer produceres vine med stålsat syre. I den anden enden af skalaen er de oversøiske lande, hvor vinene bliver fede, tunge og til tider mangler den vigtige syre, som giver vinene harmoni.

Sémillon (hvid)
Vine lavet på Sémillon kan ikke umiddelbart gemmes. Men i Frankrig og Australien laves store vin der kan gemmes 20 år, og går der ædel råd i druerne, kan vinen herpå gemmes en menneskealder. Sémillon er druen bag de søde Sauternes, men der laves også tørre hvide på den. Den kan have en ubehagelig bitter smag, når den er ung eller har fået for lidt sol, mens den omvendt smager som honning og hasselnødder, under de rette betingelser.