
"Toscana er skabt af Gud - efter Michelangelos anvisninger" (Mark
Twain)
Det samme kan siges om mange af regionens vine! |
"Elements of Wine" |
 |
Området |
 |
TOSCANA - Italien
"Toscana er skabt af Gud - efter Michelangelos anvisninger" (Mark
Twain)
Toscana er en region i den nordlige del af det centrale Italien,
grænsende til Lazio (Latium) i syd, Umbria (Umbrien) i øst,
Emilia-Romagna og Liguria (Ligurien) i nord, og det Tyrrhenske hav i
vest. Regionen anses gerne for Italiens skønneste. Navnet er afledet
af tusci, der betød "toscaner" på et af de italiske sprog.
Toscana skal nydes adagio. Langsomt. På den
skyggefulde piazza i middelalderbyen. I drømmesengen på stranden.
Under vinstokke, tunge af sangiovese-druer. Med simrende slowfood
til et glas Chianti Classico. Pulsen går op i Firenze, kunstens
skatkammer og modens mekka. Michelangelo og Botticelli giver
åndenød. Modebutikkerne og markederne giver hjertebanken. Armani,
Versace og Ferragamo. Parmaskinke, trøfler og delikate oste.
Oplevelser synker ind over en stærk espresso på Caffè Rivoire. Mens
solen langsomt går ned over Piazza della Signoria.
Vin-områderne...
|
 |
Der er en utrolig skønhed over det
toscanske bølgende højland. Foråret kommer tidligt, og om sommeren
står solen på himlen fra morgen til aften. Efteråret er langt, men
mildt, og vinteren kold og kort. Der er noget unikt ved at stå på en
bakketop og kigge ud over Toscanas landskab. Så langt øjet rækker
kan man se den ene smukke vinmark efter den anden. Der er ikke den
bakketop eller skråning, hvor der ikke er plantet vinstokke eller
oliventræer på. |
|
På toppen af disse bakketoppe og
skråninger ligger vingårdene, også kaldet Castello eller Fattoria. |
 |
 |
Omkring 68% af Toscana er bjergland og kun 8% er lavland.
Vinmarkerne er plantet i højder fra 150 - 600 meter, hvor langt de
fleste kvalitetsvine produceres. Så der er vel ikke noget at sige
til, at kunstnere af forskellig art med tiden er blevet inspireret
af landskabet. Det var f.eks. i Toscana at Leonardo da Vinci malede
Mona Lisa. |
Som nævnt er klimaet i Toscana
generelt et typisk middelhavsklima med varme somre og milde, men
våde vintre samt en høj luftfugtighed året rundt.
Toscana har dog forskelligt klima i de forskellige dele af regionen.
Hvis vi starter ved kysten, hvor f.eks. Bolgheri vinene stammer fra,
er der varmt og meget solrigt med mindre nedbør end gennemsnitligt.
Det skyldes havets påvirkning, som minimerer skyer og også har
indflydelse på den mærkbare højere temperatur om vinteren. Området
har en næsten konstant, frisk brise fra havet. Inde i landet er
vejret påvirket af Appenninerne, der i den aller nordligste del af
Toscana møder Alperne. Appenninerne breder sig hele vejen over til
Adriaterhavet i øst. Herfra blæser kølig nordenvind ned over de
klassiske vindistrikter om vinteren primært, hvilket betyder, at der
undtagelsesvist kan falde sne i det indre Toscana. Hyppigere er dog
nattefrost. Om sommeren er vejret dog som man kender Italien bedst -
sol og sommer med høje temperaturer. Varmen fra Middelhavet påvirker
ligeledes klimaet i Toscana i meget væsentligt omfang, og sender de
varme vinde ind over regionen fra syd.Vindyrkningen i Toscana var op til 1950erne
domineret af store ejendomme ejet af adelige velhavende lokale
familier, der blev drevet af en mængde forpagtere. Men da dette blev
afskaffet i 1950erne og 60erne dalede kvaliteten drastisk. Der blev
sat en stopper for både investering og vedligeholdelse, og det var
først i 1980erne, at der igen kom skub i produktionen af
kvalitetsvine. Både ved at nogle af de forfaldne ejendomme blev
solgt til de lokale, men også at der kom udlændinge til områderne og
investerede i vinproduktionen. Det er måske også derfor, at det
stadigvæk kan komme som en stor overraskelse, at Italien er et af
verdens største vinproducerende lande. |
 |
 |
 |
Lidt
historie og geografi: Næsten hele
Toscana er som nævnt kuperet, hvilket passer godt til Sangiovese
druen, der producerer hovedparten af de røde vine i regionen.
Druen behøver det ekstra sollys, som skråningerne giver, og den
behøver også de kølige nætter, for at tilføje finesse til vinen.
Bakkede områder har generelt en mangfoldighed af mikroklimaer,
og Toscana er ingen undtagelse: Chianti regionen alene er opdelt
i syv forskellige distrikter.
|
 |
Den præcise rolle for Sangiovese
i Chianti (blandet med Canaiolo og Malvasia) blev defineret af
Bettino Ricasoli (1809-1880), der trak sig tilbage til sin
ejendom på Castello di Brolio (til højre).
Historien går på, at han smed hans kone ud i et
raseri efter at hun havde danset med alt for mange partnere på
et bal.
Uanset sandheden har hans reformer
revitaliseret regionen og dens vine. |
 |
De fleste opfatter Italien som et
charmerende kaos, hvor orden og systematik er en by i Rusland, hvor
love og regler er til for et syns og EU’s skyld, og hvor der sættes
en ære i at bryde samme. På den baggrund spørger de fleste sikkert
sig selv, om (1) Italien overhovedet har en vinlov, og om (2)
støvlelandet i bekræftende fald har styr på den?
Det hurtige svar på begge spørgsmål
er et klart ja.
Med lov nr. 193 blev der i 1963
faktisk bragt mere systematik og orden end man ser i andre store,
vinproducerende lande. Lovene er forbilledlige, klare og
detaljerede.
Vil man sætte sig ind i de italienske
vinlove ligger udfordringen ikke i selve loven men snarere i den
italienske mentalitet. Lysten til at producere spændende vine er
stor, men som nævnt er italienerne ikke specielt tilbøjelige til at
lade sig styre af stramme regler og retningslinjer, og denne
nationale egenart har bevirket, at grænsen for den enkelte zones
vinlov er blevet presset. |
 |
Toscana - Klassifikation
Set ude fra, kan det måske godt være underligt at tænke sig, at
klassifikationerne DOC og DOCG efter manges mening ikke nødvendigvis
er de bedste vine, men derimod Vino da Tavola. Forklaring følger.
DOC er en forkortelse
af Denominazione di origine Controllata. DOC systemet, også kaldet
lov "930", har selv producenterne været skeptiske overfor, og i
mange tilfælde har de da også valgt ikke at klassificere deres egne
vine som DOC-vine. Den enkelte forbruger er typisk heller ikke
villig til at betale overpriser for en DOC vin, når der er så meget
andet godt i Toscana. I bund og grund, er det de strenge og præcise
regler med f.eks. meget nøjagtige procentsatser for mængden af
vindruer, der har været skyld i den dårlige reklame for DOC
systemet. Da myndighederne heller ikke har været gode til at
gennemtvinge reglerne, er det blevet derefter.
DOCG som er forkortelse
af Denominazione di origine Controllata e Garantita blev tilføjet i
1962 (samtidig med DOC), og skulle forbeholdes landets absolutte
kvalitetsvine. Det var dog først i 1980, at systemet blev taget i
brug. For Chiantis vedkommende var det en kæmpe succes, at man i
1984 forfremmede vinen til DOCG status og nedsatte udbyttet fra 80,5
til 52,5hl/ha. Der vil i fremtiden være muligheder for, at DOCG
kategorien vil stå for kvalitet.
Vino da Tavola, også
kaldet Supertoscana’ere blev i tidernes morgen udviklet på grund af,
at der var for meget bælle vin i Italien. Det er en ordinær bordvin,
som blev udviklet i 1960erne og 70erne, og i starten nærmest for
sjov. De fine resultater med f.eks. Cabernet overraskede dog en del,
og efterhånden er der ikke mange vinproducenter i Chianti som ikke
har forsøgt sig med at producere denne prestigepræget vintype. Som
Chianti, bliver den lagret på små fade, og den er efterhånden
rigtigt populær hos forbrugerne. Vino da Tavola skal dog ikke
forveksles med andre landes billige bordvine, da det er nogle af de
dyreste og fineste vine uden for DOC/DOCG klassifikationen. Desuden
har vinene en længere levetid op til ca. 15 år. Vægten ligger på
røde vine, men man er efterhånden begyndt mere og mere at producere
hvide Vino da Tavola, dog ikke med samme succes endnu.
IGT er forkortelse af
Indicazione Geografica Tipica en vinkategori der blev indført i
1992. Med tiden er det deres hensigt at Vino da Tavola skal afløses
af IGT.
|
Supertoscana'ere


|
Toscana - Vintyper
I Toscana findes der mange forskellige vin-områder med
forskellige vin-typer. Her følger en kort beskrivelse af nogle
af de vigtigste. |
 |
 |
 |
Chianti Classico
Chianti Classico også kaldet "hjertet af Toscana". Producenter
som aftapper deres vin i Classico området kan blive medlemmer af
"Gallo Nero" "Den sorte Hane". De har derved tilladelse til, at
sætte en lille oblat på flaskehalsen med hane-symbolet. Det er
måske forkert at antyde, at vinene i Classico området skulle
være bedre end dem udenfor, men der er store chancer for, at der
indenfor Classico området produceres gode Chiantier. Prisen er
derfor også lidt højere end almindelige Chiantier, og det er
derfor meget sjælden, at man får Chianti Classico under kr.
50,00.
Der er to forskellige Chianti typer. Der er de
unge og friske vine der allerede må sælges i det efterfølgende
forår efter høsten. De har en del syre, og domineres meget af
duften fra frugten. Den anden type Chianti, er Riserva, som
først må frigives efter tre års lagring på fad eller flaske.
Dette bevirker at prisen bliver skruet i vejret. Det er dog ikke
et must, at vinen skal ligge på f.eks. fad. Vinen behøver
faktisk slet ikke at have været i berøring med træfade. Det har
derfor været fremme, at denne kategori skulle opgives i
fremtiden. Riserva er ligeledes vine, hvor der som regel er 1 –
1,5% mere alkohol og mere smag. |
Der er måske mange, der godt kunne få den opfattelse at Toscana kun
leverer Chianti vine. Men der tager man fejl. Længere syd på i
Toscana, er der lige så vigtige vine som f.eks. Brunello di
Montetalcino, Carmignano og Vino Nobile di Montepulciano. Vinene syd
på bliver mere fyldigere, intense og alkoholrige, og ligger da også
kvalitetsmæssigt mellem de bedste. |
|
 |
Brunello di Montalcino
Brunello di Montalcino er den yngste af de ansete italienske
vine. Det er da også her at
Sangiovese når toppen af modenhed,
bl.a. på grund af de varme dage og de kølige aftener og nætter.
Vinene her er fyldigere end noget andet sted i Toscana, og
alkohol procenten ligger ofte over de 14%. |
 |
Carmignano
Det pudsige ved Carmignano vinene er, at vinmarkerne ca.
ligger i mellem 50 – 200 meters højde hvilket er usædvanlig
for
Sangiovese druen. Her er der mulighed for at druen
modnes helt, og Carmignano har da også ry for at være en af
Toscanas bedste vine. I 1975 opnåede Carmignano selvstændigt
DOC-status, og var den første toscanske DOC vin, der tillod
brugen af Sauvignon. I 1988 opnåede de ligeledes DOCG
status.
|
 |
Vino Nobile di
Montepulciano
Det er en vin, der udelukkende produceres i byen
Montepulciano. Helt tilbage i det femtende århundrede blev
vinen rost til skyerne, men den har dog ikke i samme grad
udvist de samme kvalitetsmæssige sider som f.eks. Chianti og
Brunello. Der er dog med årene sket fremskridt, og der har
været en del forsøg hvad angår alternative druesorter og små
egefade. Niveauet er dog aldrig til samme prestige - eller
prisniveau som f.eks. nogle af de bedre Chianti Classico
Riserva. Selve vinen er fyldigere og mere alkoholrig end
Chianti pga. den lidt varmere produktionszone. |
 |
Vin Santo
Vin Santo, også kaldet "hellig vin", er en dessertvin som
produceres i hele Toscana. De traditionelle druer, der
benyttes i Vin Santo er henholdsvis
Trebbiano og
Malvasia.
Før i tiden var det små fade lavet af kastanje á ca. 50 –
300 liter, der blev brugt, men efterhånden er man gået mere over
til eg. Vin Santo findes i et utal af stilarter, lige fra
den mest tørre til den sødeste vin. Selve vinenes kvalitet
kan variere enormt. Dels pga. druesammensætningen, men også
pga. at der er så mange små producenter, som producere Vin
Santo. Derfor kan der også forekomme en del flasker med
dårlig kvalitet – især pga. alt for lang fadlagring. DOC
reglerne kræver mindst tre år, og de bedre producenter
frigiver ikke deres vine før efter fem års fadlagring. For
de mest traditionelle Vin Santo kan en fadlagring vare fra
fire til over ti år. En stor del af den producerede Vin
Santo i Toscana er dog ikke DOC vin. |
 |
 |
Man skønner, at der er
over 2000 forskellige druesorter i Italien.
Følgende er således en
kort beskrivelse af nogle af de vigtigste druesorter i Toscana.
|

|
Sangiovese (rød)
Sangiovese er den vigtigste blå drue i Toscana
og betegnes også som Chianti druen. Den findes i næsten alle afkroge
af Italien. Sangiovese gør sig især bemærket ved at modnes langsomt
og sent. Efterhånden bliver Sangiovese da også blandet med
bordeauxdruen Cabernet Sauvignon både til Chianti og Vino da Tavola.
Brunello (rød)
Brunello er betegnelsen for en Sangiovese, der er særlig velegnet
til vinmarkerne i Montalcino i Toscana, hvor der produceres Brunello
di Montalcino.
Canaiolo (rød)
Canaiolo er en meget sjælen drue, og er da
også de seneste år gået kraftigt tilbage. Druesorten har for det
meste været værdsat for sin modstandskraft mod råd.
Mammolo
(rød)
En ligeledes sjælen druesort. Det er en tung parfumeret blå
druesort, der giver vinene duft af violer. Den kan sammenlignes med
Petit Verdot i den klassiske Medoc.
Malvasia (rød/hvid))
Der er flere forskellige Malvasia sorter, som hvide, røde, tørre og
søde. Det er en af mest plantede druesorter i Italien. Generelt for
dem alle er, at de efterhånden taber terræn i de forskellige zoner.
|
 |
Tebbiano (hvid)
Trebbiano er for hvidvine hvad Sangiovese er for rødvinene -
grundlaget for at der ud fra produktionen i sidste ende kommer
kvalitetsvine. I øjeblikket er det folk, der går efter billige
priser som køber hvidvine fra Toscana. Der er dog en tendens til, at
der eksperimenteres med f.eks. Chardonnay og Sauvignon som modnes på
højere liggende vinmarker, hvor f.eks. Sangiovese har svært ved at
modnes. Det er dog ikke lykkes vinbønderne, at producere hvide
kvalitetsvine i en sådan grad, som man havde ønsket det. Det er dog
ikke druens kvalitet, der er skyld i dette, men snarere mangel på
erfaring og teknik.
|
Ligeledes er f.eks. følgende vine stort repræsenteret i Toscana: Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon,
Merlot, Sauvignon Blanc, Chardonnay og
Semillon.
|
 |
Cabernet Franc
(rød)
Cabernet Franc er stamfader til Cabernet Sauvignon, men nyder
ingenlunde samme popularitet som sit stjernebarn. Cabernet Franc
er ofte en fast del af vin fra Médoc i Bordeaux, Frankrig, men
er stort set aldrig rygraden i vinene. Lige så sjældent finder
man vin på ren Cabernet Franc. Cabernet Sauvignon er ganske
rigtig mørkere, dybere og har et højere indhold af garvesyre,
men Carbernet Franc er mere elegant. Her finder man en
parfumeret aroma og en meget blødere tekstur. Det er lige
nøjagtig derfor Cabernet Franc er så populær i Bordeaux. Dens
karakteristika er næsten ideelle til at tæmme den mere
aggressive Cabernet Sauvignon. Cabernet Franc modner desuden
hurtigere, hvilket gør den endnu mere interessant i dårlige
vin-år.
Cabernet Sauvignon
(rød)
Cabernet Sauvignon er verdens mest berømte drue. Den har bredt
sig fra de store Bordeaux slotte, til den ganske vinverden. Det
mest usædvanlige ved denne drue er dens evne til altid at smage
som sig selv uanset hvor den er plantet, samtidig med at smagen
tydeligt afspejler lokale forhold som jordbund, klima og den
behandling som vinen har fået. F.eks. er denne drue særlig god
til fadlagring, og erfaringer har vist at specielt visse franske
og amerikanske egesorter, går godt i spænd med vinen.
En anden ting der adskiller Cabernet Sauvignon fra andre
druesorter, er dens store indhold af fenoler. Dette betyder at
man relativt let kan producere mørke og alkoholrige vine, der
kan bære fadlagring. Druens smagsmæssige styrke ligger ikke så
meget i den primære frugtaroma, som i de mere subtile
smagsstoffer, der udvikler sig i løbet af årene på flaske, ved
en kompleks vekselvirkning mellem forbindelser fra frugt,
gæring, alkohol og eg. Ofte fører denne virkning til en mørk,
garvesyrerig (tannin-rig) vin, med en dejlig duft af æbler eller
solbær. Faktisk er det sådan, at Cabernet Sauvignons
smagsindtryk er så voldsomt, at selv om planten tvinges til at
give et højt udbytte ved kunstvanding, og selvom den vinificeres
uden kontakt med egefade, kan den producere en vin med et vist
genkendeligt slægtskab med Bordeaux vinene.
I dag er Cabernet Sauvignon verdens mode-drue nr. 1, og den
plantes stort set alle steder hvor der dyrkes vin. Druen skal
dog have det varmt for at skabe rigtigt gode resultater.
Merlot
(rød)
Cabernet Sauvignon og Merlot er de to grundpiller i vin fra
Bordeaux. Alligevel er det som om, at Merlot ligger på en
uofficiel andenplads. Det skyldes gammelt snobberi, hvor rigtige
connoisseurs mente, at Cabernet Sauvignons mørke og syrerige
egenskaber, var mere rigtige, måske fordi den ofte var mere
utilgængelig og derfor ikke førsteprioritet blandt lægmand. Det
er rigtig nok, at Merlot er mere tilgængelig. Vine på Merlot er
blødere og bliver hurtigere drikkemodne, men derudover giver det
ikke mening at sætte de to sorter op mod hinanden, begge står
bag nogle af verdens bedste vine, punktum!
Merlot er en af de druesorter, som er plantet og elsket over
hele kloden. I Italien er den røget op i top 5 over de blå
sorter. Desværre har man ofte brugt den som slaven, der bare
skulle producere. I den anden ende af kvalitetsskalaen benyttes
den til nogle af landets bedste vine og i særdeleshed til de
Supertoscanske vine. |
 |
Sauvignon
Blanc
(hvid)
Sauvignon Blanc er sammen med Chardonnay to af de største
grønne sorter. Lige så store de er, lige så forskellige er
de.
Forskellene mellem Chardonnay og Sauvignon Blanc er store.
Chardonnay er plantet over stort set hele verden, er let at
tilpasse lokale forhold og går fra tørre vine til fede med
tropisk smag. Sauvignon Blanc er også plantet mange steder
på kloden, men kun de færreste steder opnås interessante
resultater. Sauvignon Blanc skal have sol, men bestemt ikke for
meget, hvilket stort set udelukker de oversøiske lande, med
mindre de bedste marker benyttes. Smagen og duften af
Sauvignon Blanc er tør, frisk og mineralsk - syren er helt
essentiel.
Vinificering: Smagen af Sauvignon Blanc afgænger af mere end
blot klima og terroire, også behandlingen og fremstillingen
af vinene, har stor betydning. I Frankrig gæres mosten, uden
kontakt til druerne, ved relativ høj temperatur (16-18
grader), for at minimere aromaer af tropisk frugt, som især
de oversøiske lande efterstræber. I stedet opnås mineralske
aromaer.
Chardonnay
(hvid)
Chardonnay er den mest udbredte og beplantede grønne sort i
verden. Den store udbredelse giver store geografiske
forskelle, som svinger lige fra lyse og knastørre vine, til
fede ferskengule af slagsen - ganske imponerende spænd for
samme sort. Udbredelsen skyldes to ting, dels giver den
næsten altid gode resultater og dels kan den plantes næste
overalt på kloden, lige fra det ørkenvarme Australien til
det køligere Nordfrankrig.
Klima og terroir har stor betydning for Chardonnay.
I kølige
klimaer produceres vine med stålsat syre. I den anden enden
af skalaen er de oversøiske lande, hvor vinene bliver fede,
tunge og til tider mangler den vigtige syre, som giver
vinene harmoni.
Sémillon
(hvid)
Vine lavet på Sémillon kan ikke umiddelbart gemmes. Men i
Frankrig og Australien laves store vin der kan gemmes 20 år,
og går der ædel råd i druerne, kan vinen herpå gemmes en
menneskealder. Sémillon er druen bag de søde Sauternes, men
der laves også tørre hvide på den. Den kan have en
ubehagelig bitter smag, når den er ung eller har fået for
lidt sol, mens den omvendt smager som honning og
hasselnødder, under de rette betingelser. |
 |
 |
Årgangstabel
En årgangstabel er en kvalitetsvurdering af en
vins årgang, dvs. fx en vurdering af, hvordan kvaliteten af
Chianti generelt var i år 2004. Har en årgang opnået en høj
vurdering, betyder det dog ikke, at alle vine fra denne årgang
er gode. Omvendt betyder en lav score ikke, at samtlige vine fra
samtlige producenter er ringe det pågældende år.
En årgangstabel siger altså noget om
vejrforholdende for det givne år, set i lyset af, hvor gunstigt
det har været for vindyrkningen i det pågældende område. Tallene
i nedenstående tabel angiver, hvor god årgangen er i det
pågældende år, hvor 100 er bedst.
|
De forskellige farver betyder: |
 |
 |
Årgangstabel
for forskellige vin-områder/-typer og Toscana generelt: |
 |
Så følger lidt om områdets vine og producenter, som jeg
og/eller min vin-ekspert har besøgt eller har et særligt kendskab til…
|
 |
Antinori er
måske det mest anerkendte vinhus i Toscana. Med århundredes
erfaring og en plads blandt de absolut ældste vinproducenter
i Italien, samt deres produktionen af kvalitets vine,
fortjener Antinori denne anerkendelse.
|
 |
Firmaet
Antinori spænder over 26 generationer, og familien har
produceret vin i over 600 år. Antinori familien har
altid personligt håndteret forretningen, hvilket har
ført til mange innovative og til tider modige
beslutninger.
Antinori
repræsenteres i dag af Marchese Piero Antinori, som med
hjælp fra sine 3 døtre, Albiera Antinori, Allegra
Antinori og Alessia Antinori, driver firmaet.
|
 |
Antinori er
en meget moderne virksomhed med lyst til at
eksperimentere, på trods af de århundreders erfaring
med vinproduktion Antinori har. Marchese Piero
Antinori er kendt for at indføre nye utraditionelle
metoder for at opnå den høje kvalitet, hvilket er
noget som kendertegner hele Antinori slægten. Det er
kendt, at man allerede på et tidligt tidspunkt
begyndte at eksperimentere med fremstillingen af
Chiantivin i Antinori slægten. |
Antinoris Historie
Antinori familien har lavet vin i over 600 år,
siden Giovanni di Pierro Antinori blev en del af
Arte Fiorentina dei Vinattieri i 1385. Rinuccio
di Antinori er dog registeret til at have
produceret vin på slottet Castello di Combiate
nær den toscanske by Calezano helt tilbage i
1180. Slottet blev dog ødelagt i 1202 og
Antinori familien flyttede til Firenze, hvor de
var involveret i vævning og bankvirksomhed. Året
1385, hvor Giovanni di Pierro Antinori kom med i
logen af vinproducenter, betragtes dog som
begyndelsen af Antinoris virksomhed indenfor
vinproduktionen.
Berømmelsen af Antinoris vine steg gennem
årende, til det omfang, at de i 1506 havde råd
til at betale 4000 floriner (en gammen Italiensk
møntfod fra Firenze området) for Palazzo
Antinori, på dansk, Antinori paladset, som kan
ses på billedet nedenfor. På dette tidspunkt
var Allessandro Antinori en af de rigeste mænd i
Firenze, men som mange andre florentinere gik
han konkurs grundet Charles V af Spaniens hærgen
og den økonomiske effekt af hans "New World"
guld, som medførte en kolossal inflation. Ikke
desto mindre trivedes Antinori familien i den
efterfølgende fredstid, og Niccolo Antinori
opnåede i 1861 titlen af Marchese for hans
indsats i foreningen af Italien. |
I 1900 købte Piero
Antinori flere vinmarker i Chianti Classico regionen,
herunder 47 hektarer Tignanello. Hans søn, Niccolo Antinori,
"skandaliserede" Toscana i 1924 ved at lave en Chianti der
indeholdte Bordeaux drue variationer. Han fortsatte med at
eksperimentere de følgende år, med nye blandinger, typer af
tønder, temperaturkontrol og flaske aldring. Niccolo
Antinori gik på pension i 1966, for at blive erstattet af
hans søn, Piero Antinori, der var endnu mere innovativ end
Niccolo Antinori. Piero Antinori "forskede" i tidlig
høstning af hvide druer, forskellige typer af tønder,
beholdere af rustfrit stål samt malolaktisk gæring af
rødvin, hvor den naturligt tilstedeværende æblesyre bliver
omdannet til mælkesyre, hvilket giver en mere rund smag.
|
Antinoris virkelige
revolution kom i 1971 med lanceringen af Tignanello, en
tønde-aldret vin fra den navngivende vingård der indeholdte
Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, hvilket betød at den
ikke var berettiget til Chianti Classico benævnelsen. Endnu
værre var det, at blandingen fra 1975 ikke indeholdte nogen
hvide druer. Tignanello rystede op i den italienske
vinindustri, hvilket førte til vidtgående ændringer af
regler og holdninger. Selv om Chianti Classico DOCG reglerne
nu er blevet ændret for at imødekomme vine som Tignanello,
fortsætter Antinori familien med at sælge vingen som en
toscansk IGT vin. Opmuntret af den 20% Bordeaux blandings
Tignanello, lancerede Antinori i 1978 en 80% Cabernet Solaia,
fra den nærliggende vingård.
Det er disse to vine,
som jeg har et særligt kendskab og som vil blive omtalt
nærmere.
|
Antinori
reagerede på inflationen i 1980'erne og 1990'erne med et
hektisk investerings program i vinmarker og vingårde, især
Atlas Peak vingården i Californien i 1985, og 325 hektarer
omkring Badia en Passignano i 1987. Antinori udvidede også
ind i Piemonte, og oprettede et konsortium i Bàtaapàti,
Ungarn.
|
Antinori producerer mange vine og for
en nærmere beskrivelse heraf henvises til deres
hjemmeside.
Klik på oversigten her: |
Dog skal
som nævnt omtales to vine, som jeg har
et særligt kendskab til, nemlig Supertoscana'erne:
Tignanello
og Solaia. |
Tignanello, Toscana IGT |
 |
Druer: 80% Sangiovese, 15% Cabernet Sauvignon, 5%
Cabernet Franc.
Vinen:
Tignanello er navnet på en af Tenute Tignanello godsets
vinmarker ved Mercatale val di Pesa. Marken er i alt 47
hektar. Denne vin blev produceret første gang i 1971 og
var det første eksempel på de vine, man siden populært
har kaldt “Super-toscanere”. Til denne enkeltmarksvin
bruges kun det allerbedste af mosten fra druerne. Vinen
lagrer i 12 måneder på barriques og efterfølgende i 12
måneder på flaske. Tignanello er uden tvivl én af
Italiens største vine. Intens og frugtagtig bouquet og
stor fylde med saft og kraft.
Alkohol%: 13,5
Pris-niveau:
Set til 500 - 600 kr./fl.
|
 |
|
En af mine gode oplevelser med
Tignanello fandt sted i Antinori's restaurant i Firenze.
Siddende på balkonen (herunder) med udsigt over
restauranten nød vi udsøgt
fransk cuisine
og hertil en herlig
Tignanello... |
 |
 |
 |
Solaia, Toscana IGT |
 |
 |
Druer:
75% Cabernet Sauvignon, 5% Cabernet Franc, 20%
Sangiovese
Vinen:
Solaia, som betyder ”den solbeskinnede” på italiensk,
er en af markerne på Tenute Tignanello. Den i alt 10
hektar store mark ligger ideelt på en sydvest-vendt
skråning. Den første årgang af Solaia kom i 1978 og kun
på det italienske marked. Det oprindelige blend var 80%
Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Efterfølgende
valgte Piero Antinori dog at introducere den lokale
Sangiovese i sit blend. Vinen lagrer på barriques i 12
måneder og 12 måneder på flaske. Farven er dyb rød.
Duften er intens og med meget frugtig bouquet. Smagen
har god struktur, god balance, bløde tanniner og en
behagelig eftersmag. Både Cabernet Sauvignon og
Sangiovese karakteristika kommer tydeligt frem i duft og
smag. Med nye druesorter er det med Solaia lykkedes at
frembringe én af verdens førende vine. Årgang 1997 blev
af The Wine Spectator kåret som verdens bedste vin, og
samtlige årgange berømmes verden over og har opnået
kultstatus. |
Alkohol%:
14
Pris-niveau: Set til 1.650 - 2.000 kr./fl.
Mine
oplevelser med Solaia er mindeværdige og stammer fra
starten af 1990'erne, men vinen blev så dyr, at vi gik
over til en anden stor vin, der var lidt billigere,
nemlig
Ornellaia, men nu er
den også så dyr, så ....... |
 |
 |

|
 |
|
 |
 |
 |
SASSICAIA -
Tenuta San
Guido |
 |
TENUTA SAN GUIDO - SASSICAIA
Loc. Le Capanne n. 27,
JEG-57020 Bolgheri
(LI), Toscana, Italien
Vingården Tenuta San Guido laver Italiens mest berømte
rødvin og er en legendarisk pionér inden for landets
vinfremstilling.
|
Legenden er
Sassicaia, vinen som i 1972 årgangen blev verdensberømt
overnight, da vinen ved en blindsmagning placerede sig
foran 33 andre Cabernet baserede vine, herunder hele
Bordeaux toppen.
Som den første italienske vin har Sassicaia
høstet 100 point i Robert Parkers berømte Wine Advocate, og
vinen tildeles ligeledes rutinemæssigt de ellers svært
opnåelige tre glas i Gambero Rosso.
Ejendommen producerer også en anden vin, Guidalberto og den
tredje vin, Le Difese. |
 |
 |
Familien Incisa della Rocchetta, der i dag producerer
Sassicaia, var en central aktør i Norditalien i
middelalderen og i renæssancen. En af familiens mest kendte
medlemmer, Leopoldo Incisa, der var en højtstående
embedsmand i det Østrig-ungarske imperium indtil 1840, men
grundet en alvorlig sygdom, trak han sig tilbage til
familiens ejendom, Rocchetta Tanaro.
Her kunne han bruge
sin passion for moderne landbrug og sin ønologiske viden. Et
par år senere udgiver han to dyrebare bøger med hans
indsamlede viden om italienske og udenlandske vinstokke. De
er i dag en bibliografisk sjældenhed. Næsten et århundrede
senere bliver hans oldebarn, Mario Incisa della Rocchetta,
som en ung studerende i landbruget, inspireret af disse
bøger til at plante de første cabernet vinstokke på
Rocchetta i Norditalien, og senere i Bolgheri i Toscana.
Som student i Pisa
i 1920erne drømte denne Marquis Mario Incisa della Rocchetta
om at producere en af disse "ædle" vine. Ligesom de fleste
på dette tidspunkt i det italienske aristokrati var hans
vin-smag vin kraftigt påvirket af de fine Bordeaux-vine.
|
I 1930 giftede
Mario sig med Clarice della Gherardesca, arving til de
toscanske ejendom Tenuta San Guido i Bolgheri, ved
Thyrrenean-kysten, hvor det unge par flyttede til i
slutningen af anden verdenskrig.
|
Han fandt her, lige
under slottet, Castiglioncello, de lokale forhold, han søgte
til at koble sammen med sin egen cabernet. Han plantede nye
vinmarker, der
var beliggende
ca. 300 meter lavere end den oprindelige Cabernet vingård
nær Castiglioncello, og som dermed var mindre udsat for
vejrliget. I
1965 plantede han yderligere to vinmarker mere bestående af
Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Til sidst blev alle
vinene produceret på den nye vingård, som blev kendt under
navnet Sassicaia.
1968-årgangen af vinen Sassicaia var den første, der blev
udbudt på det åbne marked, og den blev ligeså godt modtaget
som Premier CRU'erne fra Bordeaux. I de efterfølgende år
blev produktions-faciliteterne moderniseret med bl.a.
rustfrit stål- og franske egetræs-fade.
|
Marquis Mario Incisa della Rocchetta døde i 1983,
hvorefter hans
søn, Marquis Nicolò Incisa della Rocchetta, tog over.
|
Marquis Nicolò Incisa della Rocchetta leder i dag
vingården sammen med sin adoptivsøn Sebastiano Rosa, som
er et af Italiens største naturtalenter indenfor ønologi.
Sebastiano Rosa blev født i den italienske hovedstad Rom i 1966,
men har
boet i Bolgheri siden han var to år.
I 1990 tog han afgangseksamen fra University of
California i Davis i landbrug og ledelsesmæssige
økonomi, med speciale i ønologi og vinavl.
Da han vendte tilbage til Europa arbejdede han bl.a. et
år på det verdenskendte vinslot Lafitte Rothschild i
Bordeaux i Frankrig. |
 |
Tenuta San
Guido's vinmarker er på omkring 75 hektar, der er
placeret i forskellige områder på grund af at de særlige
lokale forhold.
Klimaet, der er
påvirket af nærheden af havet og af bakkerne omkring
vinmarkerne, som beskytter dem fra vinde, har en meget
stærk indflydelse på den korrekte og sunde modning af
druer.
|
 |
 |

|
Sassicaia |
Druer:
85% Cabernet Sauvignon, 15% Cabernet Franc
Produktion:
Vinmarkerne er beplantet som "cordone speronato", som producerer
omkring 5000 kg druer pr. hektar.
Høsten begynder normalt i
de første to uger af September. Udvælgelsen af druer på vinstokken
er sjældent nødvendigt. Driftssystemmet og et meget lav drue-udbytte
garanterer et sundt produkt rigt med sukker, garvesyrer mv.
Vinfremstilling finder sted i rustfri beholdere 35-110 hl. Vinen
bliver ældet på nye 225 l franske egetræsfade i 24 måneder. Derefter
bliver vinen aftappet og holdes i kælderen i 6 måneder før dens
ankomst på markedet.
Vinen: Det er en
fremragende vin
af høj klasse.
Karakterfuld, rigt
afbalanceret og fyldt med
frugt og masser af
syltetøj og
blommer.
Fyldig, med runde
tanniner og en silkeblød
finish.
Eksotisk.
Pris-niveau:
Set til 1.500 -2.000 kr./fl. |
 |
|
Jeg har haft en
helt speciel oplevelse med Sassicaia:
Jeg har smagt vinen på en restaurant i Nicaragua i
Mellemamerika!
I hovedstaden Managua ligger en restaurant, San Juan de
la Selva, som ejes af italieneren Vittorio Fassinari.
Restauranten ligger i en art tropehave med et lille
å-system og med dyr i bur (en puma og en jaguar!).
Se billederne til højre og
nedenfor.
Den italienske restaurantejer og ildsjæl importerer selv
nogle få flasker Sassicaia pr. årgang.
Det er klart (med lang afstand) den bedste vin man kan
fremskaffe i Nicaragua.
En fantastisk oplevelse:
Omgivelser, mad og en helt igennem
fremragende
vin.
Ja en kolossal vin, som bør opleves mindst én gang i
livet! |
 |
 |
 |
 |
|
|
 |
Sassicaias storhed ses bl.a. også af, at den i den
amerikanske vin-kult-film ”Sideways” er en af kun tre
ikke-amerikanske vine, der bliver hædrende omtalt (de to
andre er så også lige "ubetydeligheder" som
franskmændenes stoltheder Richebourg (Romanee-Conti) og
Chateau Cheval Blanc (St. Emillion)).
|
Guidalberto
Dette er den såkaldte anden vin til legenden Sassicaia. |
Rundt om Sassicaia-markerne ligger en række knap så gamle vinmarker
med sorterne Merlot, Cabernet Sauvignon og Sangiovese. Tidligere har
Tenuta San Guido solgt druerne fra disse marker videre til andre
producenter, men startende fra år 2000 lader man dem indgå i en helt
ny vin, nemlig Guidalberto. Druer:
45
% Cabernet Sauvignon, 45 % Merlot og 10 % Sangiovese
Produktion:
Vinen gærer i rustfrit stål og modner herefter 12 måneder på franske
og amerikanske fade inden aftapning på flaske.
Vinen:
Ligesom Sassicaia, er
Guidalberto en klassisk "supertoscaner", dvs en vin af svimlende høj
kvalitet, fremstillet udenfor de gængse normer for Italiens
klassiske kvalitetsvine. Vinen fremstår intens rubinrød og duften
byder på indtagende nuancer af fuldmoden bærfrugt, mokka,
mørkchokolade, tjære og vanille. Smagen er blød og fedmefuld med en
silkeagtig, harmonisk finish.
Italien har fået en ny klassiker og kultvin: Guidalberto.
Pris-niveau:
Set til 270 - 300 kr./fl. |
 |
 |
 |
Le Difese |
Le Difese
er den senest tilkomne af de tre vine, da den først så dagens lys begyndende
med årgang 2003. Le Difese laves på Sangiovese og Cabernet Sauvignon fra
vinstokke, som vokser i periferien af Sassicaia-markerne. Men det er ikke
kun vinmageren, som sætter pris på disse druer; de toscanske vildsvin har
også ofte kastet deres kærlighed på bærrene, og ikke så få høste er blevet
stærkt reducerede på grund af vildsvinenes raseren. Nu har Sebastiano Rosa
sat et hegn op, så vildsvinene må få stillet deres sult andetsteds.
Sebastiano har efterladt et minde om det ruhårede klovdyr på vinens etiket -
Le Difese betyder "Vildsvinets stødtand". Druer:
75% Sangiovese, 25% Cabernet Sauvignon
Produktion:
Fadlagres i 12 måneder.
Vinen:
Den fremstår rubinrød i
glasset. Duftene er frisk og frugtig med toner af røde bær, vanilje, mokka
og et let strejf af mineraler. Smagen er blød og fedmefuld med masser af
fuldmoden bærsødme og krydrede toner. Eftersmagen er intens og lang. En
lækker, lækker vin, som slet ikke kan skjule dens fornemme ophav!
Pris-niveau:
Set til 100 kr./fl |
 |
 |

|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Tenuta dell' Ornellaia
Via Bolgherese, 191, 57022 Castagneto Carducci Livorno, Toscana,
Italien
Langs Toscanas
vestkyst syd for Livorno, og ud for den lille maleriske by Bolgheri
ligger Italiens mest mondæne vindistrikt. Mikroklimaet i dette
miniature distrikt har vist sig at være særdeles gunstigt for
vinavl, og intet andet sted i Italien er jorden i dag så dyr som
her. Hele
eventyret startede med Piero Antinoris rebelske tankegang om at
skabe en Toscana-vin af superkvalitet. Dette resulterede i Sassicaia,
der siden har dannet skole for Bolgheri-vinene, og området har som
belønning fået egen DOC.
Antinori-navnet har siden 1385 været forbundet med vinavl. Gennem
mere end 6 århundrede har den mest aristokratiske Italienske
vinfamilie - Antinori fra Firenze produceret Toscanas og måske hele
Italiens bedste vine. Det var derfor ingen tilfældighed, at Ludovico
valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede
ellers sammen med broderen Piero, skaberen af områdets indtil videre
mest kendte vin Sassicaia fra vingården Tenute San Guido. Deres veje
skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980'erne, og Ludovico
påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst
beliggende marker ved Bolgheri, i øvrigt nabo til Sassicaia. Det 135
ha. store stykke land havde han fået i arv, havde været hans
hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles
godt. |
 |
 |
Da Ludovico
grundlagde vingården, søgte han hjælp hos den højt berømmede
californiske vinekspert André Tchelistcheff. Oprindeligt plantede
man i 1981 Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc, men siden er andre
Bordeaux-druer kommet til så som Cabernet Franc, Merlot og Semillon.
Det er da heller ingen tilfældighed, at det netop er de klassiske
Bordeaux-druer, der lykkedes bedst i Bolgheri. Området har med sin
forholdsvis flade struktur, mikroklima og beliggenhed tæt på havet,
meget tilfældes med Bordeaux. Ornellaias vinkonsulenter er i dag den
verdensberømte Michel Rolland fra Bordeaux. I 1989 stod et nyt
state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er
noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne.
Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale
forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet
er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i
kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge,
er blevet installeret, og det ajourføres løbende. |
 |
Ludovico Antinori solgte sit livsværk Tenuta dell’ Ornellaia i 2003
til en gruppe vininvestorer bestående af Mondavi og Frescobaldi.
Siden hen har Frescobaldi overtaget aktiemajoriteten.
Husets flagskib Ornellaia har navn efter den blomstrende askelund der
omkranser vineriet.
|
Sigurd
Müller Vinhandel i Aalborg har eneforhandling i Danmark af vinene
fra Tenuta dell' Ornellaia. Jeg har et
langvarigt kendskab til Ornellaia - helt fra midten af 1990'erne,
takket være daværende slagsdirektør Preben Mikkelsen hos
Sigurd Müller Vinhandel. |
 |
 |
Dette har affødt en lille sjov og
spændende historie med en af mine
venner, der fik lejlighed til at besøge Ornellaia.
Klik her for at læse om oplevelsen > |
 |
 |

|
 |
Ornellaia
Husets flagskib
Ornellaia har navn efter den blomstrende askelund der omkranser
vineriet.
Vinen er primært
sammensat af Cabernet Sauvignon og Merlot, men en mindre parcel
med Cabernet Franc er nu også taget i anvendelse til den færdige
blend. Udbyttet pr. ha er ekstremt lavt og på niveau
med de store Bordeauxslotte. Al høst foregår manuelt, og total
afstilkning finder sted. Vinen har vundet berømmelse som værende
mindst på niveau med broderens Sassicaia.
En PRÆGTIG vin - dyr, men dejlig...
Pris-niveau: ca. 1.000 kr./fl.
 |
 |
 |
 |
Masseto
Den 100%
baserede Merlot-vin Masseto blev skabt ved lidt af en
tilfældighed. Som det er tilfældet med alle vine på
Ornellaia, plukkes og vinificeres de enkelte marker hver for
sig. På enkelte marker foregår denne separering endog række
for række. Enkelte fade af Merlot til Ornellaia viste sig
dog af så exceptionel kvalitet, at man besluttede sig for at
lave en helt ny vin.
Vinen fra
Masseto-vinmarken er siden ofte blevet kaldt Italiens Petrus
på grund af sin enorme koncentration, på en gang både
voluminøs og voldsom men samtidig også silkeblød og elegant.
Pris-niveau: Over 3.000 kr./fl. - En special-vin! |
 |
 |
 |
 |
Le
Serre Nuove
Le Serre Nuove
er 2. vin til Ornellaia.
Beslutningen om hvilke fade der skal i Ornellaia og hvilke
der skal bruges til Le
Serre Nuove, tages først umiddelbart inden den endelige blanding. De
fade der afspejler ungdom og friskhed går til Le Serre Nuove.
Druesammensætningen er i store træk den samme som til Ornellaia.
Pris-niveau: ca. 300 kr./fl. |
 |
 |
 |
 |
Barone
Ricasoli - Castello di Brolio |
Barone Ricasoli
Castello di Brolio, Località Brolio, 53013 Gaiole in Chianti SI,
Italien
Vingården har produceret vin siden år 1141, og det gør den til
en af verdens ældste privat ejede vingårde.
Slottet Castello di Brolio, som også stod færdigt i 1141, er
meget berømt for de mange krige, der var mellem provinsen Siena
og Firenze. Den adelige familie Ricasoli støttede Firenze.
Faktisk var Castello di Brolio grænsen mellem de to provinser,
og da det største slag i områdets historie fandt sted i 1348,
blev slottet delvist ødelagt af soldaterne fra Siena, men det
holdt og Firenze vandt slaget!
Slottet indeholder stadigvæk gamle rustninger og våben fra de
gamle slag. Stadigvæk kan man se de gamle skudhuller i murene.
|
Castello di Brolio har hvert år mange
besøgende turister, både fra Italien, men også fra hele verden,
slottet er unikt for Italiensk historie.
|
På min "store" vin-rejse til Italien i 1997
besøgte jeg slottet. Her er jeg foran slottet.
Det var en stor oplevelse. Man fornemmede helt
klart STORHEDEN og FORNEMHEDEN! |
NC nyder udsigten
over vinmarkederne og vineriet
|
NC smager på
herlighederne på slottet og lidt indkøb bliver det også til |
Så er det tid til
at slappe af - og nyde den pragtfulde udsigt over det skønne
Toscana...
|
Igennem århundreder har navnet Brolio og
Barone Ricasoli været indbegrebet med vinfremstilling i Toscana
af nogle af Toscanas mest eftertragtede vine.
I 1800-tallet iværksatte Barone Bettino Ricasoli, også kaldet
"Jernbaronen", på grund af hans håndfaste styring af Italiens
økonomi, de første regler til at producere Chianti. Kort efter
blev han udvævnt til Vicepremierminister. Det blev senere til en
lovgivning, som derefter blev udviklet i 1900-tallet. Uden
Bettino Ricasoli havde der sikkert ikke fandtes en Chianti-vin i
dag.Barone Bettino Ricasoli, også
kaldet "Jernbaronen" >>>>>>>>>>>>>>>> |
 |
 |
I 2001 blev Barone Ricasoli kåret som årets
vingård i Italien af Gambero Rosso, som anses for at være det
vigtigste vinmedie i Italien. I 2002 blev vingårdens chefønolog,
Carlo Ferrini, også valgt som "årets ønolog" i Italien af
Gambero Rosso. Han er den konsulent i Italien, som står bag
flest "3 røde glas" vine i Italien, idet han har ansvaret for
produktionen af nogle af de fineste vine i Toscana.
Carlo Ferrini blev ansat i 1991 for at forbedre kvaliteten af
vinene. Han foretog en del ændringer i marker og kælder. I
1995-96 kom resultaterne, hvor Barone Ricasoli før var blandt de
50 bedste vingårde kom firmaet nu på top ti listen. Men det
betyder ikke at Ricasoli stopper med forbedringer, tværtimod
forsøger Carlo hele tiden at gøre tingene bedre.
|
|