Her kan du se en beskrivelse af og billeder fra et
af de bedste vin-områder i Frankrig:
RHÔNE - vinens flod i solens land - der hvor pebret gror... |
|
Klassifikations-system |
 |
Klassifikations-system
|
|
1. AC / AOC (Appellation d'Origine Contrôlée)
Dette er den øverste kategori i den officielle klassificering af
franske vine. Den er defineret af regler, der dækker vingård,
udbytter, druesorter, geografiske grænser og alkohol indhold. En AC
garanterer oprindelse og, op til et punkt, vinens stil, men ikke
dens kvalitet.
2. VDQS (Vin Délimité de Qualité Supérieure)
Den anden højeste klassifikationsgrad for franske vine.
3. Vin de pays
Fransk landvin. Dette er den tredje kategori. Ud over fire regionale
vin de pays, er der mange flere afdelinger og stadig flere lokale
navne.
4. Vin de Table
Fransk bordvin, det laveste niveau i ”hakkeordenen” i Frankrigs
klassifikationssystem.
|
 |
Côtes du Rhône AC/AOC
(Appellation d'Origine Contrôlée)
Den generelle AC for hele Rhône-dalen. Over 90 procent er rød og
rosé hovedsagelig fra druen Grenache med noget Cinsaut, Syrah,
Carignan og Mourvèdre for at tilføje masser af varm, krydret sydlig
personlighed. Moderne vinfremstilling har revolutioneret dens stil,
og dagens vine er generelt saftige og krydret og let at drikke,
ideelt set inden to år. Nogle vine har mere dybde og struktur og er
på deres højeste efter fem år. Prisinterval: Billig til moderat. |
 |
Côtes du Rhône-Villages AC/AOC
(Appellation d'Origine Contrôlée)
AC for vine med et højere alkoholindhold end Côtes du Rhône, og som
dækker 16 landsbyer i det sydlige Rhône, der traditionelt har lavet
bedre vin (især byerne Cairanne, Séguret, Valréas, Sablet, Visan,
Chusclan, Laudun).
Næsten alle de bedste Villages vine er røde, og de
har en fantastisk krydret smag og kan gemmes i op til ti år.
Prisinterval: Billig til moderat. |
 |
| Rhône-dalen - Frankrig
Rhône-floden starter ud som en schweizisk flod,
passerer gennem Genève-søen, før den løber sydpå ind i Frankrig. Syd
for Lyon, mellem Vienne og Avignon, bliver dalen til et af Frankrigs
store vinområder.
Vi deler Rhône-dalen op i en nordlig del og en
sydlig del.
|
|
NC ved Rhône-floden…. |
|
 |
 |
| Det nordlige Rhône
På billedet til højre kan man se, hvad der sker,
når Rhône - farende gennem Frankrig til det varme syd – rammer den
solide granit. Igennem årtusinder har floden skåret en sti langs den
østlige kant af klippen, afslørende stejle, sol-bagte skråninger,
der knapt giver fodfæste for vinstokkene, men hvilke vinstokke det
giver!
Rækken af landsbyer på flodens vestlige bred har
nogle af de mest kompromisløse forhold i hele Frankrig. Solen
brænder, og Mistral-vinden blæser med stormstyrke fra nord. Dybden
af dalen beskytter vinstokke fra vinden, så længe de er plantet på
skråninger. Den stigende popularitet af disse vine har ført til at
mere udsat fladt land også er blevet beplantet, men vinene er bare
ikke så gode herfra.
På den anden side af floden ligger bjerget
Hermitage med byen Tain ved dets fod. Syd for her bliver landskabet
mere fladt.
I områderne, hvor stejle skrænter nærmest hænger
ud over floden, bliver der ikke produceret meget vin, men den smule,
der bliver lavet er af bemærkelsesværdig individualitet. Det er
Syrah-druen, der hersker her i Côte-Rôtie og på den store bakke i
Hermitage. St-Joseph, Crozes -Hermitage og Cornas fremstiller også
gode rødvine, mens den hvide Viognier-drue frembringer en delikat
parfumeret vin i Condrieu og Château-Grillet. |
 |
| Historie Kapellet på bakken ved
Hermitage (se billedet I)
har givet navn til vingården La Chapelle, der ejes af M. Chapoutier.
Hermitage selv, som den mest berømte af det
nordlige Rhône’s appellationer, har givet navnet til områdets
berømte drue, Syrah eller Shiraz, som er et australsk synonym for
duen.
Hvordan og hvornår vinstokke oprindelig blev
plantet, er det vanskeligere at spore. Ifølge en legende plantede St
Patrick dem. Korsfareren, Ridder Gaspard de Sterimbourg, er en anden
legendarisk kandidat. Der var virkelig en eneboer, der boede her i
det 16. århundrede, men da havde vinstokkene allerede været der i
flere århundreder. |
 |
| Geografi
Billedet I
viser, hvordan vinmarkerne i den nordlige del af Rhône ser ud:
Smalle terrasser hugget ind i klippen.
Billedet, der viser det beskyttede lille
amfiteater af vinstokke med udsigt over floden, er Château-Grillet:
En af de mindste appellationer i Frankrig, der helt og holdent har
helliget sig til druen Viognier.
|
 |
|
Klassifikations-system: Nordlig Rône |
|
|
Klassifikations-system
|
|
Det nordlige Rhône’s klassifikations-system
Det lille Château-Grillet og Condrieu AC’s dækker
hvidvine lavet af Viognier.
Rød AC vine skal være 100 procent Syrah, med undtagelse af
Côte-Rôtie, der kan indeholde op til 20 pct Viognier.
St-Péray laver mest mousserende vin efter Champagne-metoden. Mens
Clairette de Die er en mousserende vin lavet ved hjælp af en lokal
metode, laves Crémant de Die altid efter af Champagne-metoden.
Côtes du Rhône (eller Côtes du Rhône-Villages) er som i det sydlige
Rhône.
|
|
Drue-sorter: Nordlig Rhône |
Druesorter i det nordlige Rhône
Syrah er den eneste røde drue, der anvendes i det nordlige Rhône.
Hvide druer består hovedsageligt af Viognier, sammen med Roussanne,
Roussette og Marsanne. |
 |
Syrah
(rød)
Nogle af verdens bedste røde vine er lavet af druen Syrah, og dens
popularitet har været hurtigt stigende. Disse kommer som regel fra
Frankrigs Midi og Rhône-dalen, og fra Australien, hvor denne drue er
kendt som Shiraz. I Frankrig producerer druen verdensklasse vine som
Hermitage og Côte-Rôtie. Syrah giver en stolt vin med personlighed
baseret på masser af smag og umiskendelig originalitet.
Hemmeligheden er måske, at Hermitage og Côte-Rôtie i Rhône-dalen kun
består af 270 ha vinmarker. De har aldrig produceret enorme mængder
af vin, men lidt og godt!
Smagen af Syrah er individuel, men med den moderne vingårds praksis
og vinfremstillings-teknikker, er de langt mindre skræmmende end de
plejede at være. Traditionel Syrah havde en smag som et vildt,
næsten groft hæst brøl. Og med de meget lave fremstillings-mængder i
Hermitage’ vingårde, havde de små druer ofte en bitter tannin
(garvesyre).
Men de nye teknikker har produceret vine med en majestætisk dybde af
frugt, brombær og blommer, samt ganske stærkt garvesyre og pikant
røg, men også en varm cremet eftersmag, og et løfte om chokolade og
lejlighedsvis en duft af violer. Det er disse egenskaber, der har
gjort Syrah stadig mere populær i hele den sydlige del af Frankrig
som en "forbedret" udgave af de ellers ret rustikke røde vine. |
 |
Viognier
(hvid)
Kun plantet i små mængder i hovedsageligt det nordlige Rhône på
Château-Grillet og Condrieu. Viognier giver lave udbytter og har
også markant tendens til sygdom. Men vinen er lækker, fersken- og
abrikos-agtig, med en blød, næsten voksagtig konsistens, normalt med
en duft af forårsblomster og sommetider en smag næsten som
cremefraiche.
Roussanne (hvid)
Rhône-dalen bedste hvide sort, Roussanne, er ofte blandet med
Marsanne. Roussanne er den mere aromatiske og elegante af de to, med
mindre tilbøjelig til iltning og med bedre syreindhold, men avlerne
foretrækker normalt Marsanne på grund af de højere udbytter.
Marsanne (hvid)
En undervurderet drue, som producerer en fyldig, nøddeagtig vin i
den nordlige Rhône, ofte i samarbejde med den mere livlige Roussanne. |
|
Vin-områder:
Nordlig Rhône |
 |
Kort beskrivelse af de vigtigste
vin-områder i det nordlige Rhône
|
 |
Condrieu AC
Den
uinteressante landsby Condrieu på den stejle højre bred af
Rhone-floden, er det usandsynlige fødested for en af verdens
store hvide vine, fremstillet udelukkende af Viognier-druen.
På grund af
stor efterspørgsel efter denne vidunderlige duftende vin i de
senere år, har der været en masse nye beplantninger, som vil
øge, ikke nødvendigvis forbedre, produktionen.
Condrieu bliver bedre med årene og er bemærkelsesværdig dyr, men
en 1-3 år gammel vin er en fantastisk oplevelse, som alle burde
prøve mindst en een gang.
Prisinterval: Dyr til meget dyr.
|
 |
Côte-Rôtie AC
Côte-Rôtie (=”ristet skråning”) producerer en af
Frankrigs bedste rødvine:
Syrah-druen bages til super-modenhed på disse stejle skråninger, og
en lille mængde af den hvide Viognier-drue indgår undertiden i
blandingen og giver en eksotisk duft - ganske uventet - i en rødvin.
Dejlig ung, men meget bedre i alder af ti år.
Prisinterval: Dyr til meget dyr. |
 |
Château-Grillet AC
En enkelt ejendom syd for Vienne, kendt som en af de mindste AC’er i
Frankrig.
Denne sjældne, spændende hvide Rhône er lavet af Viognier-druer og
emmer magisk af frugtplantage og høst-blomster, når den er ung, selv
om en vis alder vil gøre den godt.
Den er meget dyr, men der er også meget lidt af det.
Prisinterval: Meget dyr. |
 |
Cornas AC
Det nordlige Rhône's up-coming stjerne, især da vinene i
nabo-områderne, Hermitage og Côte-Rôtie, prismæssigt kun har vist en
vej i de senere år, og det er opad!
Når vinen er ung, er den tyk, nærmest
uigennemtrængelig rød, ja næsten sort i de bedste år. Bedst efter 10
år.
Prisinterval: Dyr. |
 |
St-Joseph AC
Store, hovedsagelig røde AC-vine fra området, der ligger på den
modsatte bred af Rhône end Hermitage. Lavet på druen Syrah, som
giver røde vine med en rig, mund-fyldende frugt og en uimodståelig
rigdom af solbær. Brilliant efter kun ét eller to år, men kan gemmes
i op til otte år.
Der bliver kun lavet lidt hvidvin, men med moderne
vinfremstillings-metoder er den som regel en behagelig,
blomsteragtig vin, der skal drikkes kølig og uden alt for meget
højtidelighed efter et år eller deromkring.
Prisinterval: Moderat. |
 |
Crozes-Hermitage AC
Den største af de nordlige Rhône AC’er. Ideelt set skal de røde vine
have en fuld farve med en stærk, kødfuld, men rig smag. De kan
drikkes unge, men i modne år med druer fra en bjergskråning vil det
i høj grad forbedre vinen med en liggetid på to til fem år eller
endnu længere. Kvaliteten er forbedret dramatisk i de senere år.
De bedste hvide vine er ekstremt friske, rene og saftige. Generelt
drikker hvid Crozes unge før blomster-parfume forsvinder.
Prisinterval: Moderat. |
 |
Hermitage AC
Grand Hermitage, fra stejle vinmarker over byen Tain l'Hermitage i
det nordlige Rhône, er beundret af hele verden som en sjælden rig
rødvin, mindeværdig og klassisk. Ikke alle Hermitage-vine opnår
sådan en spændende blanding af smagsoplevelser, fordi
vindyrkningsarealet ikke er stort, og nogle købmænd vil bruge mindre
gode druer bare for at få betegnelsen Hermitage. Men de bedste af
avlerne med modne røde Syrah-vinstokke, kan skabe fremragende
original vin, der kræver fra 5 til 10 års ældning, selv i et let
(mindre godt) år og mindst 15 år i en moden årgang.
Hvid Hermitage af Marsanne og Roussanne, er noget mindre kendt, men
de bedste vine, lavet af traditionalister, kan overleve rødvinen og
undertiden gemmes så længe som 40 år. Nogle vinproducenter, som
Jaboulet, laver moderne, frugtagtig duftende hvide vine, som er
dejlige efter 1-2 år. - Prisinterval: Dyr til meget dyr. |
|
Sydlige Rhône
Dette er det modsatte af det nordlige Rhône i næsten alle
henseender. I den sydlige del viger de stejle skrænter for brede
sletter, og da naturen ikke giver nogen læhegn, skal producenterne
plante deres egne, ofte i form af rækker af cypresser. Klimaet er
varmt og tørt om sommeren og endog med varme om vinteren. Og når man
drager mod syd stiger vinstokkenes udbredelse overalt og stopper
først ved de næsten alt for frugtbare jordaflejringerne tæt på
Rhône.
Det 14. århundrede Palais des Papes (Châteauneuf-du-Pape) i Avignon
(se billedet I)
var sæde for pavernes under deres fravær fra Rom.
De fleste af vinmarkerne er enten Côtes du Rhône eller Côtes du
Rhône-Villages med rød-, hvid- og rosévine, men der er også
specifikke ACO’er. Bedst kendte af disse er Châteauneuf-du-Pape og
den saftige, gyldne dessertvin, Muscat de Beaumes-de-Venise. |
 |
Geografi
Billedet (I)
viser jorden i Châteauneuf-du-Pape, hvis jord er det rigtige ord.
Hvordan unge vinstokke som disse formår at leve i sådanne forhold er
alles gæt, men lever det gør de.
Stenene er afgørende for Châteauneuf-du-Pape vinens kvalitat. I en
allerede varm region, ”lagrer” de endnu mere varme, frigiver den om
natten og gør druerne endnu mere modne.
|
 |
|
Klassifikations-system: Sydlig Rône |
|
|
Klassifikations-system
|
|
Det sydlige Rhône's klassifikations-system
Côtes du Rhône dækker omkring 80 procent af alt
Rhône’s vin-produktion (nord og syd).
De bedre steder er berettiget til betegnelsen
Côtes du Rhône-Villages, hvoraf 16 kommuner har ret til tilføje
deres eget navn på etiketten.
Den vigtigste VDQS vin er Côtes du Vivarais - rød, rosé eller hvid.
Af ”vin de pays” områder er det departementet Coteaux de l'Ardèche,
der menes at producere de bedste vine.
Området Tavel er et AC-område alene til rosévine. |
|
Drue-sorter: Sydlig Rhône |
Det sydlige Rhône's druesorter
En mangfoldighed af røde druer. De vigtigste, der dyrkes, er
Grenache, Syrah, Cinsaut, Mourvèdre og Carignan. De hvide druer er
domineret af Muscat á Petit Grains, selvom Clairette, Bourboulenc,
Picpoul, Grenache Blanc, Marsanne og mange andre også er brugt. |
|
|
Grenache Noir (rød)
Almindeligvis kendt blot som Grenache. Denne drue er blandt verdens
mest udbredt plantede røde druer. Størstedelen af den findes i
Spanien, hvor den kaldes Garnacha Tinta, eller bare Garnacha. Den er
en drue til et varmt klima, og i Frankrig er når den sit højdepunkt
i det sydlige Rhône, især i Châteauneuf-du-Pape, hvor den kombinerer
et stort alkoholindhold med rig hindbær frugt og en vild vindblæst
duft af varme fra de urte-fyldte bakker. Det giver generelt mere
tannin og syre ved en sammenstikning med Syrah, Cinsaut eller andre
sydfranske druer. Den kan lave en vidunderlig berusende rosé i Tavel,
Lirac og Côtes de Provence, samt i Navarra i Spanien. I Rioja
tilføjer den vægt til den mere elegante Tempranillo-drue.
Syrah (rød)
Se under det nordlige Rhône.
Cinsaut (rød)
Findes især i den sydlige Rhône, Provence og Midi i Frankrig. Den
giver en let-farvet vin, selv i de bedste tider, med en frisk, men
flygtig neutral frugt. Den er populær som en bladings-vin i
Sydafrika og i Libanons Chateau Musar.
Mourvèdre (rød)
Fremragende sydfransk druesort, der nyder en tilbagevenden til
moden. Mourvèdre har brug for masser af solskin for at blive
fuld-modnet, hvilket er grunden til at den klarer sig så godt på
Middelhavskysten ved Bandol og producerer vine, der kan blive 20 år
gammel eller mere. Den bliver stadig mere vigtig som en kilde til
farve, krop og tjæreagtig fyrnåle-smag i vine fra
Châteauneuf-du-Pape og Midi. I Australien og Californien er den ofte
kendt som Mataro.
Carignan (rød)
Den dominerende røde drue i det sydlige Frankrig, og den er
ansvarlig for meget, kedeligt billig og barsk vin. Men når man
tilsætter den kulsyre, kan vinen have en lækker krydret frugt. Gamle
vinstokke er i stand til at udvikle tykke, rige, imponerende røde
vine. |
|
 |
Muscat Blanc à Petits Grains (hvid)
Det fulde navn for den mest spændende gren af Muscat
familien: Det er underligt, men der er næppe en vin-drue i
verden, som fremstiller vin, der faktisk smager af drue
selv. Men der er én sort, der er så fornøjelig, at den mere
end opvejer alle de andre Muscat-sorter og som menes at være
den oprindelige vin-sort. Faktisk synes der at være omkring
200 forskellige grene af Muscat-familien, men den ene, der
altid bliver til de mest spændende vine, betegnes Muscat
Blanc à Petits Grains (Muscat med de små bær). Disse bær kan
være ”crunchily” grønne, gylden gule, pink eller endda
brune, og de vine, de frembringer, kan enten være virkelig
blege og tørre, friske, fyldige og gyldne, eller mørk og sød
som sirup.
Clairette (hvid)
En grundlæggende hvid drue, der engang blev brugt meget i
det sydlige Frankrig, men nu er mindre populær. Vin
fremstillet af denne drue er som regel lav i syreindhold og
bliver for det meste blandet i Vin de Table.
Picpoul (hvid/rød)
Både røde og hvide udgaver af druen eksisterer: den røde er
sjælden, men kan opleves som en mindre del i
Châteauneuf-du-Pape vine, mens de hvide kan bidrage til at
give tørre hvide vine i Languedoc.
Grenache Blanc
(hvid)
En fælles hvid drue i det sydlige Frankrig, men uden mange
beundrere. Bortset fra få, der elsker den blege, tjavsede,
pære-duftende vin, ja som anis, som en omhyggelig producent
kan opnå. Bedst fra 6 til 12 måneder gamle. Også dyrket som
Garnacha Blanca i Spanien.
|
|
Vin-områder:
Sydlig Rhône |
 |
Kort beskrivelse af de vigtigste
vin-områder i det sydlige Rhône
|
 |
Gigondas AC
Gigondas fik sin egen AC i 1971.
Vinene, for det meste røde med lidt rosé og lavet
hovedsageligt fra Grenache druer, har masser af ”tyk” personlighed.
Bedst at drikke omkring fem års alderen, nogle
lidt mere. P
risinterval: Moderat. |
 |
Vacqueyras AC
Den vigtigste og mest konsekvent vellykkede af
Côtes du Rhône-Villages kommuner blev forfremmet til sin egen AC i
1989.
De røde vine har en dejlig mørk farve, en rund,
varm, krydret bouquet og en rig og dyb smag, der synes tilført med
urter og sydens fyrretræs-støv.
De er dejlige at drikke efter to eller tre år, og for bedste vine
vil aldersgrænsen være fem år eller mere.
Prisinterval: Billig. |
 |
Muscat de Beaumes-de-Venise AC
Nogle af de bedste ”Muscat Vin Doux Naturel” i
Frankrig kommer fra den attraktive landsby Beaumes-de-Venise i det
sydlige Rhône.
I 1980'erne opnåede vinen fænomenal succes som en
sofistikeret dessertvin. Den er afgjort sød, men med en frugtagtig
syrlighed og en lys friskhed over sig.
Drikkes bedst ung, hvor den dejlige ”grapy” duft
er på sit højeste.
Prisinterval: Moderat til dyrt. |
 |
Châteauneuf-du-Pape AC
Et stort vindyrkningsområde mellem Orange og
Avignon, der plejede at være et af de mest misbrugte af alle
vin-betegnelser. Nu, hvor meget Châteauneuf kommer fra enkelt-gårde,
er vinen ikke længere billig, og den har fortjent rangeringen som en
af Frankrigs bedste rødvine. Få altid vin fra en enkelt ejendom, og
disse er kendetegnet ved det pavelige våbenskjold præget på halsen
af flasken.
Kun 5 procent af Châteauneuf er hvid. Fremstillet
hovedsageligt af Grenache Blanc, Bourboulenc og Clairette. Disse
vine kan være overraskende gode.
De bedste røde vine drikkes bedst i en alder af otte år eller mere,
mens de fleste hvide bedst drikkes unge.
Prisinterval: Moderat til dyrt. |
Så følger lidt om områdets vine og producenter, som jeg har besøgt eller har et særligt kendskab til…
|
Patrick Jasmin
Côte-Rôties, der er lavet af Robert Jasmin og nu hans søn Patrick,
er nogle af de mest intenst aromatiske rødvine i Rhône-dalen, med en
lækker overflod af ung frugt og en himmelsk duft, som en eller anden
måde formår at udvikle sig yndefuldt jo ældre den bliver. Disse vine
når deres bedste efter fire til fem år, men vil holde meget længere.
Prisinterval: Meget dyrt. |
 |
|
Druerne på Jasmins 4 ha. har en gennemsnitlig
alder på ca. 30 år. En del af vinstokkene er dog helt tilbage fra de
oprindelige beplantninger, og dermed ca. 70-80 år gamle.
Skråningerne på Côte Rôtie er opdelt i flere små parceller. På denne
måde tilgodeser man de enkelte rækkers meget forskelligartede
mikro-klima og terroir.
Jasmin ejer jordstykker i Côte Brune nord for Ampuis, i markerne,
kaldet ”climats” Les Moutonnes og Côte Bodin. Herudover ejer
familien også et lille stykke jord i ”lieu-dit” Les Baleyats samt
ca. 1 ha. i Côte Blonde.
Forskellighederne i f.eks. Côte Blonde og Côte Brune er meget stor.
Derfor vinificeres de to underområder hver for sig. |
 |
|
Côte Rôtie |
|
Côte Rôtie: Côte
Blonde
_ |
 |
Domaine René Rostaing
Robert Parker indleder sin beskrivelse af Domainet med ordene:
"Heldet tilsmiler René Rostaing”.
Een smagsprøve af Rostaings vine vil uden tvivl overbevise enhver om
at han er en stjerne, og at han er blevet en af de vigtigste
vinproducenter i Côte Rôtie". René Rostaing er lige så elegant som
sine vine, intelligent og fleksibel, og så er der perfekt orden i
hans lille kælder. En del af hans parceller er arvet efter hans
svigerfar, som også har lært René Rostaing de traditionelle
teknikker ved vin-fremstilling. Han bruger ca. 30% nye fade og om
han klarer og filtrerer vinen afhænger af analyser, som han får
foretager, for at kunne træffe beslutning om, vinen er sund nok til
det eller ej. |
 |
 |
 |
 |
 |
|
 |
| Condrieu La Bonnette fra Domaine René Rostaing
Smagt i årgang 2006 på ”Molskroen”.
Druerne til denne eksklusive cuvée kommer
udelukkende fra La Bonnet marken i Condrieu syd for Côte Rôtie, hvor
der laves vine udelukkende på druen Viognier.
Appellationen er en af Frankrigs mindste, men en
af dem med størst karakter og originalitet. Stokkene vokser på
stejle skråninger ned mod floden. For at undgå erosion gror de på
stenterrasser, som er ufremkommelige maskinelt. Derfor foregår al
praktisk i vinmarken manuelt og er derfor meget omkostningsfuldt.
Jordbunden er granitholdig og markerne ligger i en sydvestvendt
position.
Alt dette giver en rig, kraftfuld vin med duft af
passionsfrugt og hvide blomster. Vinen har en flot mineralsk
karakter, der er meget kompleks. Produktionen af denne vin er meget
begrænset. |
 |
 |
|
 |
 |
| Ferraton Père et Fils
Vinhuset Ferraton, som ligger i byen Tain l'
Hermitage i det nordlige Rhône, har været i familien Ferratons eje
gennem fire generationer. Hvis man har været i området, husker man
det nok bedst (bortset fra for vinene) for de berømte
Hermitage-marker, hvor Michel Chapoutiers navn er malet med enorme
typer på de mure der adskiller terrasserne à la det, vi kender fra
det legendariske skilt over filmbyen Hollywood, meget prangende, der
er ingen jantelov her.
Huset drives i dag af Samuel Ferraton, der i 1998
indledte et samarbejde med ovennævnte Chapoutier. Et samarbejde der
holdes sammen af Ferratons ånd og stil og de raffinerede tekniske
muligheder Chapoutiers store velfungerende virksomhed besidder. De
har, udover deres egne marker (Hermitage, Crozes-Hermitage og
Saint-Joseph), i en lang årrække haft et tæt samarbejde med
vinbønder fra Côte-Roti i nord til Châteauneuf-du Pape i syd. Sammen
med dem producerer de vine, som bliver solgt i Ferratons navn.
Terroir og tradition i pagt med naturen er
ledetråden i Ferraton-familiens vinfremstilling. Deres vine besidder
den maskuline karakterfulde styrke og det krydderi, som har
kendetegnet vinene fra det nordlige Rhône gennem århundreder. |
 |
 |
 |
 |
LA SOURCE SAINT-JOSEPH HVID
- en af Rhônes mindst kendte, men mest forførende hvidvine
DRUE: 100% Marsanne.
JORD: Lidt syret granit på højre bred af Rhône ved foden
af Massif Central.
VINFREMSTILLING: Efter presning holdes vinen kold i 48
timer. Kun lokale gær anvendes til gæring, som finder sted ved
temperaturer mellem 18 til 20 ° C.
MODNING: En lille del af vinen gæres på egetræsfade,
resten forbliver i rustfrit stålkar. De to vine blandes før
aftapning i foråret efter høsten.
SMAGNING:
Farve: Lysegul farve med grønne nuancer.
Næse: Mineralsk, hvor det flinte-agtige gør sig bemærket
(karakteristisk for granit).
Munden: Starter rund, så kommer vinens mineralske side til udtryk og
afsluttes blomsteragtig og sukkersødt. |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
M. Chapoutier
Tain l'Hermitage, Rhône, Frankrig
Chapoutier er et af de mest respekterede navne i Rhônedalen,
grundlagt i 1808. Familien ankom til Tain fra Ardèche og opkøbte
straks en vingård. Gennem årene blev antallet af vinmarker gradvist
øget, og kun de bedste parceller var gode nok. Afsætningen af
Rhônevine blev dog desværre særdeles vanskeligt for mange
producenter op gennem det 20. århundrede, og Chapoutier var på
randen af bankerot i slutningen af 1980’erne. Vendepunktet kom i
1990, da den unge Michel Chapoutier i en alder af bare 25 år fik det
produktionsmæssige ansvar.
Husets renæssance er udelukkende resultatet af Michel Chapoutiers
gennemgribende revurdering af dyrknings- og vinifikationsmetoder.
Efter Michel og hans brors mening lå problemerne primært i
råmaterialet, der tidligere var blevet frembragt med alt for højt
udbytte og derfor gav vine med manglende identitet. Deres søgen
efter druer af bedre kvalitet fik brødrene Chapoutier til at
adoptere biodynamiske dyrkningsmetoder. Ukrudtsmidler, pesticider og
kunstgødning er derfor forvist fra markerne. Høstudbyttet holdes på
et uhyre lavt niveau takket være de ældgamle vinstokke og en hård
beskæring. Ud over høsten fra de ca. 80 hektar, som Chapoutier selv
ejer, opkøbes store mængder af supplerende druer for at kunne
producere en komplet serie af Rhônevine. De opkøbte druer undergår
dog de samme strenge krav, som Chapoutier stiller til sine egne
marker.
Vinifikatioen opfattes som afslutningen på vinåret. Ikke desto
mindre er der også sket store ændringer på det felt.Chapoutier
anvender nu udelukkende deres egen naturlige gær. For de røde vine
varer gæringsprocessen i op til 6 uger med pigeage og remontage,
mens hvidvinene gæres og lagres på deres bundfald med regelmæssig
battonage. Endelig anvendes der nu nye egetræsfade til lagringen.
Den simple opskrift på den enorme succes, Chapoutier har oplevet
siden stilskiftet i 1990, er druer af høj kvalitet og
perfektionistisk vinifikation.
Chapoutier producerer i dag en ufattelig lang række vine fra alle
Rhônedalens mange områder, og alle af meget høj kvalitet. Juvelerne
er dog en lille eksklusiv serie af enkeltmarksvine fra de mest
prestigefylde områder, de såkaldte Sélections Parcellaires. Disse
vine er blandt verdens allerbedste vine, desværre også de mest
sjældne. |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
NC på indkøb hos Chapoutier |
 |
|
Gabriel Meffre, Gigondas |
| Gabriel Meffre
Selskabet blev grundlagt i 1936 af Gabriel Meffre,
som købte sin første ejendom i 1930 (Domaine de la Daysse). Siden
opkøbte han flere ejendomme, bl.a. Domaine du Bois des Dames, som
blev ødelagt af tyskerne under 2. Verdenskrig. Efter krigen opkøbte
selskabet hele Plan de Dieu plateauet (som også omfatter Domaine du
Bois des Dames). Gabriel Meffre købte en del materiel af
amerikanerne og kunne med dette forberede sine jorde, hvorefter han
plantede sine vinmarker. Flere ejendomme blev købt, og selskabet er
i dag et af de største med omkring 800 ha jord fordelt på ca. 16
ejendomme. I november 1998 blev selskabet omdannet til aktieselskab
af lederne af Gabriel Meffre, som også er aktionærer.
Gabriel Meffre ser det som sin største opgave at
levere vine af god kvalitet. Derfor følges udviklingen af vinen nøje
af 6 ønologer, som sørger for optimale vilkår i fremstillingen.
|
Vinene FAT
BASTARD
Chardonnay blanc
Cabernet Sauvignon rouge
Shiraz rouge
Merlot rouge
Pinot noir rouge
Rosé
Sauvignon blanc
Sparkling Blanc de blancs |
 |
Vinene LA
CHÂSSE
Tradition Côtes du Rhône rouge
Tradition Côtes du Rhône blanc
Tradition Côtes du Rhône rosé
Réserve Côtes du Rhône rouge
Réserve Côtes du Rhône blanc
Réserve Côtes du Rhône rosé
Prestige Côtes du Rhône rouge
Prestige Côtes du Rhône blanc
Prestige Côtes du Rhône rosé |
 |
Vinene
GABRIEL MEFFRE
Cabernet Sauvignon rouge
L'Orme Chaulé Châteauneuf-du-Pape rouge
L'Aiguière Côtes de Provence rosé
Les Pierres Brisées Côtes du Rhône rouge
Les Pierres Brisées Côtes du Rhône blanc
Les Pierres Brisées Côtes du Rhône rosé
Les Terrasses Ventoux rouge
Les Serins Crozes-Hermitage rouge
La Payouse Gigondas rouge
Les Amarines Tavel rosé
Les Trois Evêques Vacqueyras rouge
Chardonnay blanc
Syrah rouge
Merlot rouge
Cuvée Gabriel rouge
Cuvée Gabriel blanc
Viognier Côtes du Rhône blanc |
 |
Vinene
LAURUS
Gigondas rouge
Châteauneuf-du-Pape rouge
Condrieu blanc
Côte Rôtie rouge
Saint-Joseph rouge
Crozes-Hermitage rouge
Hermitage rouge
Hermitage blanc
Côtes du Rhône Villages rouge
Côtes du Rhône blanc
Muscat de Beaumes de Venise blanc
Syrah rouge
Viognier blanc |
 |
Vinene
WILD PIG
Chardonnay blanc
Cabernet Sauvignon rouge
Merlot rouge
Rosé
Syrah rouge
Viognier blanc |
 |
Vinene
CHÂTEAU GRAND ESCALION,
Languedoc
Costières de Nîmes rouge |
 |
Vinene
DOMAINE DE LONGUE TOQUE, Gigondas
Gigondas rouge
Vacqueyras rouge
Hommage à Gabriel Meffre Gigondas rouge |
 |
 |
 |
|
Laurus Gigondas - Gabriel Meffre
1999 – 13,5% vol.
Alle
druerne er håndplukkede, og vinfikationen starter
øjeblikkelig efter ankomst til vineriet. Vinen er
produceret på 60% Grenache, 35% Syrah og 5% Cinsault.
Syrah er lagret på specielt fremstillede 275 liters
Laurus egetræsfade i 8-10 måneder, hvorefter den er
blandet sammen med de øvrige druer. Denne behandling og
sammensætning giver kraftige, elegante og meget
aromatiske vine.
Gigondas har en flot, tæt og mørk farve. Den giver
straks sit format til ende med en stor sammensat næse,
hvor duften er præget af delikate nuancer af peber, og
den intense smag fylder flot og længe. Eftersmagen er
lang og utrolig intens. En stor vin.
|
 |
 |
Laurus Côtes du Rhône Rouge
Gabriel Meffre – 1999 – 13% vol.
Det er firmaet Gabriel Meffre som står
bag serien Laurus, der afspejler hver enkelt appellation
i Côtes du Rhônes specielle karakteristik. Firmaet, der
blev grundlagt i 1936, ser det som sin største opgave at
levere vine af god kvalitet. Derfor følges udviklingen
af vinen af 6 ønologer (vinmagere), som hver dag
prøvesmager og bestemmer, hvorledes vinen behandles, og
derved sørger for optimale vilkår i fremstillingen.
Druerne til denne vin er høstet i den nordlige del af
Rhône-dalen, og sammensat af druesorterne Grenache (75%)
og Syrah (25%).
Druerne til denne vin høstes manuelt og gærer ved 18
grader. Syrah lagres 6 måneder på egetræ.
Vinen
har en høj kvalitet med flot farve og dejlig frugtig
smag og bouquet samt behagelig eftersmag.
|
 |
 |
|
|
 |
 |
|
Lis, Mette og
Morten O... |
Domænets
navn har ikke noget med de nuværende ejere at gøre, men
stammer fra en tidligere ejer, François Xavier de Lambert,
der var biskop i Saint-Paul-Trois-Châteaux i 1700-tallet.
Et
egentligt domæne blev etableret i 1969, hvor André Gras
byggede kældre og i 1970 aftappede første årgang under
domænets eget navn.
André
Gras overlod i 2005 ansvaret til sine to sønner Jean
François og Christian Gras, der blev Gras familiens 4.
generation på ejendommen.
Ejendommen har 13 ha. i Gigondas samt nogle få ha. i
Vacqueyras og Cotes du Rhone.
|
 |
|
På besøg hos St. Francois Xavier |
Gigondas Sélection Fruitée
70% Grenache 13% Syrah, 12%
Mourvedre og 5% Cinsault.
Lagres først i cementtank 8 mdr. og derefter i foudres i 8
mdr.
Gigondas Prestige des Dentelles
75%
Grenache, 15% Syrah og 10% Mourvedre.
Lagres først i cementtank 8 mdr. og derefter i ældre
barriques i 8 mdr.
Gigondas Tour de l'Isle
70%
Grenache, 12% Syrah og 18% Mourvedre.
Lagres først i cementtank 8 mdr. og derefter i foudres i 12
mdr.
|
 |
 |
 |
|
Der laves også Vacqueyras og
Cotes du Rhone. |
|
Domaine de Coyeux, Yves og Catherine Nativelle, Route Lafare 84190,
Beaumes de Venise |
Gigondas
Muscat de Beaumes de Venise
Muscat de Beaumes de Venise
Cuvee les Trois Fonts
Beaumes de Venise
Cotes du Rhone
|
 |
 |
Muscat Beaumes de Venise - Domaine de Coyeux
Denne charmerende dessertvin har en kraftfuld og
ekspressiv duft med nuancer af hvide blomster fersken og honning.
Smagen er rund, blød, men ikke tung og fed, da vinen er smukt
afstemt af frisk frugtsmag. Den er elegant med en lang eftersmag.
Den er en dejlig aperitif, velegnet til foie gras
og chokoladekage med mørk bitter chokolade - samt mange andre
desserter.
Server vinen ved 7-8 grader. |
 |
 |
| NC på indkøb hos Domaine de Coyeux |
 |
 |
|
 |
 |
 |
Familien
Gonnet har boet i Bedarrides siden 1600-tallet. I 1880
etablerede Jean Etienne Gonnet sig på de marker, hvor
domænet findes i dag. Hans søn Etienne Gonnet navngav
domænet i 1950.
Siden 1975 har brødrene Jean og Michel Gonnet ledet domænet
bistået af deres nu voksne sønner, Guillaume and Bertrand.
Vinmarkerne er perfekt beliggende, og nyder godt af de mange
solskinstimer. Sydøstsiden af appellationen er rent faktisk
anerkendt som en af de bedste. Jordbunden er ler- og
kalkholdig, delvist dækket af et tykt lag af småsten,
hvilket er karakteristisk for appellationen. Alt i alt giver
markerne nogle store rødvine med karakter. De er kraftige og
med stor elegance, og helt sikkert vine, der kan gemmes.
Hvidvinen er tør med megen aroma og elegance.
Ejendommen har 30 ha. med AOC Chateauneuf du Pape, heraf 2,5
ha. med grønne druer.
I 2002 anskaffede man sig 20 ha. i Gard, vest for
Rhonefloden, på en lokalitet kaldt La Font du Vent. Disse
marker ligger i det, der siden 2005 har fået appellationen
Cotes du Rhone Village Signargues.
Man undgår i videst muligt omfang at bruge kemikalier i
markerne. Der bruges ikke kunstgødning, og man bruger
biologiske bekæmpelsesmidler mod insekter. Man tilstræber
således organisk produktion.
|
 |
 |
|
 |
 |
Cotes
du Rhone Village Signargues Cuvée Confidentia
70% Syrah og 30% Grenache. Lagres i 2-3-årige barriques.
Cotes
du Rhone Village Signargues Cuvée Notre Passion
50% Grenache og 50% Syrah.
Cotes
du Rhone Cuvée Les Promesses
60% Grenache, 30% Syrah og 10% Cinsault/Carignan
Cotes
du Rhone Rosé Cuvée La Font du Vent
Grenache, Cinsault og Syrah.
Vin
de Table de Font de Michelle Le Vin du Papé
Syrah, Grenache og Caladoc.
|
 |
En
lang række vine fremstilles på negociantbasis under navnet
Gonnet:
Gigondas
Vacqueyras
Rasteau
Cairanne
Beaumes de Venise
Ventoux
Cotes du Rhone Village
Cotes du Rhone
|
 |
Chateauneuf du Pape
70% Grenache, 10% Syrah, 10% Mourvedre og 10% Cinsault,
Counoise, Terret Noir og Muscardin. - Grenache lagres i
foudres eller tank, mens Syrah og Mourvedre lagres i nyere
pièces i ca. 16 mdr. Herefter blandes vinen, og opholder sig
6 mdr. i tank før aftapning.
Chateauneuf du Pape Cuvée Etienne Gonnet
Fra samme marker (de bedste parceller) som basiscuvéen,
men indeholder ikke Cinsault. Lagres i en længere periode på
nyere fade. Laves kun i gode årgange.
Chateauneuf du Pape Blanc
Grenache Blanc, Roussanne, Clairette og Bourboulenc.
Roussane lagres i nyere barriques i 9 mdr.
Chateauneuf du Pape Blanc Cuvée Etienne Gonnet
50% Roussanne og 50% Grenache Blanc. Roussanne gæres og
lagres 8 mdr. i barriques. Max. 1500 fl.
|
     |
 |
 |
 |
 |
|
 |
Font de
Michelle bruger følgende druer til deres Châteauneuf;
Cinsault for elegance, Grenache Noir for at give en kraftig
og karakteristisk vin, Syrah for fylde og aroma af rød frugt
og krydderier, Mourvèdre giver tannin og forlænger
levetiden, Terret Noir og Counoise kompletterer vinen med
deres individuelle strejf.
Denne vin
har en dybrød farve med megen krop. En dejlig og kraftig
vin, der samtidig er blød og rund i smagen.
Druesorter: 70% Grenache Noir, 10% Cinsault, 10% Syrah, 10%
Mourvedre
Lagring: 6 - 9 måneder på træfade
|
|
 |
 |
 |
|
 |
 |
|
|
Stedet kom
i Moussetfamiliens eje i 1930-erne. I dag ejes og drives det
af Catherine Mousset (gift med Robert Barrot) sammen med de
to døtre Gaelle og Amelie Barrot. Gaelle er pigen i
vinmarken, mens Amélie arbejder med kommercielle opgaver.
Gaelles mand, Frédéric Maillet, har ansvaret for selve
vinfremstillingen i kældrene. Det er de tre unge mennesker,
der har det egentlige ansvar i dag. - Den egentlige skaber
af familieejendommen var Louis Mousset, Chaterines far. Han
skabte også en større negociantvirksomhed, der dog ikke
længere er i familiens besiddelse.
Domænet har et betydeligt areal. I AOC Chateauneuf du Pape
ejer Fines Roches 5
ha. med grønne druer og 49 ha. med blå druer. - I Cotes du
Rhone og Cotes du Rhone Villages ejer man Chateau Bois de la
Garde med 65 ha. Her laves kun rødvine og lidt rosévin. -
Endvidere købte man i 2003 Chateau Jas de Bressy fra
Trintignant-familien med 5,5 ha Chateauneuf du Pape, og man
ejer desuden 11 ha. Vin du Pays.
Vinene fremstilles i i et kæmpemæssigt kælderlokale (bygget
i 1970'erne), der ligger tæt på Route de Bedarrides (når man
herfra drejer af mod Fines Roches). Her laves vine fra 7
forskellige grene af Mousset-familien. Når man vandrer hen
langs rækken af tanke/fade står der de forskellige
producenters navne på tankene. Det er nærmest en form for
familie-kooperativ. Hvert familiemedlems vin laves
naturligvis helt separat.
|
 |
NC på
Château des Fines Roches
Den meget
specielle byggestil vækker opmærksomhed hos den
forbipasserende. Den
giver mindelser om en middelalderborg eller et italiensk
castello. Bygningerne er fra 1800-tallet og har altid haft
til hovedformål at huse kældre for en vinproducent - og
hvilken kulisse.
|
 |
 |
 |
 |
Chateauneuf du Pape
70% Grenache, 15% Syrah, 5% Cinsault, 8% Mourvèdre og 2%
Muscardin og Counoise. Gennemsnitsalderen på planterne
er 40 år. Der produceres ca. 200.000 flasker om året.
Fadlagring i ca. 12 måneder på foudres og barrels.
Chateauneuf du Pape Fines Roches de
Chateauneuf du Pape
Fra den bedste del af markerne. Her er
druesammensætningen 75% Grenache, 15% Mourvèdre
og 10% Syrah. Denne vin modnes på 1-3 år gamle
træfade i ca. 12 måneder. Der produceres 6-7.000
flasker.
Chateauneuf du Pape Jas de Bressy
Fra 4,5 ha. med 80-årige vinplanter: 80%
Grenache, 15% Syrah og 5% Mourvedre. Vinen
lagres i ca. 18 mdr. i foudres eller barriques.
Produktion: 12.000 flasker.
Chateauneuf du Pape Blanc
Blanding: 50% Grenache Blanc, 20%
Bourboulenc, 20% Clairette og 10%
Roussanne. Der laves ca. 20.000 flasker.
Chateauneuf du Pape Blanc Jas de Bressy
Fra 1 ha. med 50% Grenache Blanc og
50% Roussanne - 60-årige vinstokke.
Vinifikationen sker på 2-3 årige
barriques og lagringen ligeledes i ca. 9
mdr (sur lies). Produktion ca. 1.600 fl.
Cotes du Rhone Bois de la Garde
70% Grenache, 12% Syrah, 10%
Carignan,
5% Cinsault, 2% Counoise og 1%
Mourvèdre. Denne vin fadlagres ikke.
Produktion ca. 350.000 fl.
|
 |
 |
 |
 |
 |
Châteauneuf-du-Pape Rouge
Druefordelingen på markerne er 70% Grenache Noir, 15% Syrah,
8% Mourvèdre, 5% Cinsault samt 2% Muscadin og Cournoise. Det
er også denne sammensætning man normalt finder i rødvinen.
Gæringen foregår på temperaturregulerede rustfrie ståltanke
og varer 20-22 dage. Derefter bliver vinen modnet i 12
måneder på mellemstore træfade (10-20 hl.).
Château Fines Roches har en meget flot, mørk og dyb farve.
I duften virker den meget frisk og sprød først, men den
udvikler sig hurtigt mod mere krydrede toner.
Smagen er meget dyb og vinøs, ret blød og velouragtigt.
Efter få minutter i glasset, udvikler den toner af engelsk
lakrids og får en lækkert mineralitet og stor dybde.
Eftersmagen er lang og blød.
|
 |
 |
 |
|
 |
|
|
 |
 |
Rhône i
syd er en af Frankrigs rigeste og mest varierede regioner.
Regionens hjerte her er det velkendte Châteauneuf-du-Pape og
Det startede med Beaucastel
Domaines Perrins historie går tilbage til midten af det
16. århundrede. Noble Pierre de Beaucastel købte i 1549 en
lade med tilhørende land i nærheden af landsbyen Courthézon.
Senere blev hovedbygningen af det vi i dag kender som
Château de Beaucastel bygget. Familien Beaucastel var en
anerkendt familie i landsbyen og Pierre de Beaucastel blev i
1687 udnævnt til "Capitaine" for Courthézon af Louis XIV.
Det vinbrug, der blev drevet her, blev sat ud af spillet med
Phylloxera, og det var først i 1909, da Gabriel Tramier
købte ejendommen, at markerne igen blev beplantede, og man
startede en vinproduktion. M. Tramier overdrog bruget til
sin svigersøn – Pierre Perrin – som udviklede det og havde
stor succes. Hans søn, Jacques Perrin, som også grundlagde
la Vieille Ferme, byggede videre på sin faders idéer og drev
et innovativt og biodynamisk vinbrug. I dag har brødrene
Jean-Pierre og François Perrin overtaget driften og
viderefører ejendommen helt i deres fars og bedstefars ånd.
Biodynamisk vinbrug
Der har ikke været brugt kemisk gødning (hvad angår
Beaucastel) siden 1964. I stedet har man fundet ud af at
bruge en blanding af fåregødning og resterne fra det forrige
års druepresning. Herved opnår man, at jorden automatisk er
i mikrobiologisk balance, og at vinstokkene bliver meget
mere resistente over for diverse sygdomme. Perrin brødrenes
hovedfilosofi er ikke at stræbe efter at få det største
udbytte pr. ha, men derimod sætter de en ære i at høste
sunde og afbalancerede druer, som kan producere store vine
af enestående kvalitet.
Usædvanlig produktion
Høsten af druerne foregår udelukkende ved håndplukning,
og derefter sorteres de – også manuelt – meget nøje. Kun de
bedste druer bliver til vin. Druerne gennemgår en speciel
proces, som er helt unik: De varmes op til omkring 80° i 30
sekunder, hvorefter de nedkøles til kældertemperatur og
derefter gennemgår en traditionel vinfremstillingsproces.
Ved at bruge denne særlige opvarmningsmetode reducerer man
kraftigt i anvendelsen af svovl, og smagen og farven på
vinene intensiveres. Desuden behandles hver druesort separat
for at bevare aromaen, karakteren og originaliteten ved hver
sort.
Beaucastel, La Vieille Ferme
Domaines Perrin er ikke kun Château de Beaucastel.
Familien producerer også vinene le Coudoulet de Beaucastel,
La Vieille Ferme, le Château du Grand Prébois og sidst men
ikke mindst les Réserves Perrin. Vinene er alle af høj
kvalitet og har hver især deres særpræg. Le Coudoulet de
Beaucastel bliver ligesom le Château de Beaucastel
produceret efter biodynamiske principper. La Vieille Ferme
er vine fra opkøbte druer fra bjergområderne Luberon
(hvidvine) og Mont Ventoux (rødvine). Les Réserves Perrin er
fra de klart bedste områder i Vallée du Rhône. Domaines
Perrin laver autentiske, solide vine med personlighed. De er
fremstillet med innovation og opofrelse, samt en enorm
respekt for naturen. Vinene er nok nogle af verdens bedste i
deres klasse, og er efterspurgte verden over.
|
 |
|
 |
Der laves
4 forskellige cuvéer med navnet Chateau de Beaucastel:
Chateauneuf du Pape Blanc
Fra 5,5 ha. med 80% Roussanne og 20 % Grenache Blanc.
30% gæres på nye barriques og resten i cementank og lagres
derefter i ca. 8 mdr i barriques eller cementtank i samme
forhold.
Chateauneuf du Pape Blanc Vieilles Vignes
Fra 3 ha. med 100 % Roussanne, der er mindst 75 år
gamle. Halvdelen gæres på træfade og den anden halvdel i
ståltank og lagres derefter i ca. 8 mdr i barriques eller
cementtank.
Chateauneuf du Pape
Laves fra ca. 70 ha. med 30% Grenache, 30% Mourvedre, 10%
Syrah, 5% Cinsault og resten med de resterende tilladte
sorter: Vaccarese, Terret Noir, Muscardin, Picpoul, Picardan,
Bourboulenc og Roussanne. Gennemsnitsalderen er over 50 år.
Udbytte max. 30 hl/ha. Denne cuvée lagres på foudres i ca.
12 mdr.
Chateauneuf du Pape Hommage à Jacques Perrin
Denne cuvée laves fra 2 ha. med 70-95 år gamle stokke:
70% Mourvedre, 15% Syrah, 10% Grenache og 5% Counoise. Vinen
laves kun i gode årgange. I princippet samme
fremstillingsmåde som nævnt overfor, men længere fadlagring
og et endnu højere indhold af Mourvedre - kan variere efter
årgangen.
I umiddelbar nærhed
af appellationsgrænsen for Chateauneuf du Pape, øst for
motorvejen ejer Beaucastel 30 ha AOC Cotes du Rhone, hvorfra
der produceres rød og hvid Cotes du Rhone, kaldt
Coudoulet de Beaucastel. Jordtypen er stort set den
samme som på Beaucastels øvrige marker og er ligeledes
dækket af store rullesten.
Rød Cotes du Rhone Coudoulet de Beaucastel
Laves fra en blanding af 30% Grenache, 30% Mourvèdre,
20% Syrah og 20%
Cinsault. Den lagres 6-8 mdr. i foudres og fremtræder med en
temmelig tanninrig struktur, der har godt af en vis
lagringsperiode for afrunding - måske ca. 5 år.
Hvid Cotes du Rhone Coudoulet de Beaucastel
Fra ca. 3 ha. med 30% Marsanne, 30% Viognier, 30%
Bourboulenc og 10% Clairette. Som for den hvide Chateauneuf
du Pape gæres og lagres vinen delvis på træfade og delvis i
tank.
Ud
over vinene med navnene Chateau de Beaucastel og
Coudoulet de Beaucastel produceres en lang række andre
Rhonevine under mærket Perrin et Fils.
|
|
 |
|
|
|
Château de
Beaucastel, Rouge
Vinene fra denne historiske
ejendom er blandt verdens bedste. De rød Châteauneuf’er
er altid blandt områdets bedste.
På Château de Beaucastel anvendes alle de 13 tilladte
druesorter i deres rødvin. Det der gør Beaucastel meget
speciel, er dog, at andelen af Mourvèdre er langt højere
end andre Châteauneuf’er. Det giver en meget romatisk og
nærmest animalsk vin med et nærmest uendeligt
potentiale.
Druerne høstes manuelt og mosten gærer på tanke af
rustfri stål – hver druesort for sig. Efter den
malolaktiske gæring blandes druesorterne og mosten
lagres på egetræsfade i minimum 18 måneder. Det er en
dejlig mørk, tæt, kraftig og længelevende vin. En
oplevelse ud over det sædvanlige.
|
 |
|
 |
Château de Beaucastel, Blanc
På Château de Beaucastel har man oparbejdet et ry som
bannerfører i Châteauneuf, både hvad angår kvalitet og
nytænkning. Ikke kun på rødvinssiden distancerer Château
de Beaucastel de øvrige producenter i området.
Hvidvinen er om mulig endnu mere suveræn i dens position
som den bedste hvide Châteauneuf. Druesammensætningen er
den klassiske for området med Roussanne, Grenache Blanc,
og derudover en lille andel af sorterne Piquepoul,
Picardan, Bourboulenc og Clairette. Hver enkelt druesort
har sine egne karakteristika, og på Château de
Beaucastel er man af den overbevisning, at ingen kan
undvære. Således har man altid en stor palette at
arbejde med når vinen skal sammensættes. De enkelte
druesorter vinificeres og lagres hver for sig.
Lagringsperioden løber over ca. 8 måneder, hvoraf 30%
tilbringer tiden på træfade, og 70% på rustfri
ståltanke.
Vinen er en delikat parfumeret og særdeles elegant hvid
Châteauneuf. Duft af melon og fersken, smag domineret af
honning og citrus.
|
 |
|
 |
 |
 |
|
 |
|
 |
|
