|
||||||||||||||
Her kan du se en beskrivelse af og billeder fra et
af de bedste vin-områder i Frankrig: |
|
||||||||||||||
|
Her kan du se en beskrivelse af og billeder fra et
af de bedste vin-områder i Frankrig: |
|
Turen dertil... |
|
|
|
|
|
|
|
"Elements of Wine" |
|
|
|
|
| Klassifikations-system | ||
 |
Klassifikations-system
|
|
1. AC / AOC (Appellation d'Origine Contrôlée) Dette er den øverste kategori i den officielle klassificering af franske vine. Den er defineret af regler, der dækker vingård, udbytter, druesorter, geografiske grænser og alkohol indhold. En AC garanterer oprindelse og, op til et punkt, vinens stil, men ikke dens kvalitet. 2. VDQS (Vin Délimité de Qualité Supérieure)
3. Vin de pays 4. Vin de Table |
|
| Côtes du Rhône AC/AOC (Appellation d'Origine Contrôlée) Den generelle AC for hele Rhône-dalen. Over 90 procent er rød og rosé hovedsagelig fra druen Grenache med noget Cinsaut, Syrah, Carignan og Mourvèdre for at tilføje masser af varm, krydret sydlig personlighed. Moderne vinfremstilling har revolutioneret dens stil, og dagens vine er generelt saftige og krydret og let at drikke, ideelt set inden to år. Nogle vine har mere dybde og struktur og er på deres højeste efter fem år. Prisinterval: Billig til moderat. |
|
| Côtes du Rhône-Villages AC/AOC (Appellation d'Origine Contrôlée) AC for vine med et højere alkoholindhold end Côtes du Rhône, og som dækker 16 landsbyer i det sydlige Rhône, der traditionelt har lavet bedre vin (især byerne Cairanne, Séguret, Valréas, Sablet, Visan, Chusclan, Laudun). Næsten alle de bedste Villages vine er røde, og de har en fantastisk krydret smag og kan gemmes i op til ti år. Prisinterval: Billig til moderat. |
|
|
|
|
|
|
| Området |
| Rhône-dalen - Frankrig
Rhône-floden starter ud som en schweizisk flod, passerer gennem Genève-søen, før den løber sydpå ind i Frankrig. Syd for Lyon, mellem Vienne og Avignon, bliver dalen til et af Frankrigs store vinområder. Vi deler Rhône-dalen op i en nordlig del og en
sydlig del. |
|
|
|
NC ved Rhône-floden…. |
|
|
|
|
|
|
| Nordlig Rhône |
|
|
| Det nordlige Rhône
På billedet til højre kan man se, hvad der sker, når Rhône - farende gennem Frankrig til det varme syd – rammer den solide granit. Igennem årtusinder har floden skåret en sti langs den østlige kant af klippen, afslørende stejle, sol-bagte skråninger, der knapt giver fodfæste for vinstokkene, men hvilke vinstokke det giver! Rækken af landsbyer på flodens vestlige bred har nogle af de mest kompromisløse forhold i hele Frankrig. Solen brænder, og Mistral-vinden blæser med stormstyrke fra nord. Dybden af dalen beskytter vinstokke fra vinden, så længe de er plantet på skråninger. Den stigende popularitet af disse vine har ført til at mere udsat fladt land også er blevet beplantet, men vinene er bare ikke så gode herfra. På den anden side af floden ligger bjerget Hermitage med byen Tain ved dets fod. Syd for her bliver landskabet mere fladt. I områderne, hvor stejle skrænter nærmest hænger ud over floden, bliver der ikke produceret meget vin, men den smule, der bliver lavet er af bemærkelsesværdig individualitet. Det er Syrah-druen, der hersker her i Côte-Rôtie og på den store bakke i Hermitage. St-Joseph, Crozes -Hermitage og Cornas fremstiller også gode rødvine, mens den hvide Viognier-drue frembringer en delikat parfumeret vin i Condrieu og Château-Grillet. |
 |
| Historie Kapellet på bakken ved
Hermitage (se billedet I)
Hermitage selv, som den mest berømte af det nordlige Rhône’s appellationer, har givet navnet til områdets berømte drue, Syrah eller Shiraz, som er et australsk synonym for duen. Hvordan og hvornår vinstokke oprindelig blev plantet, er det vanskeligere at spore. Ifølge en legende plantede St Patrick dem. Korsfareren, Ridder Gaspard de Sterimbourg, er en anden legendarisk kandidat. Der var virkelig en eneboer, der boede her i det 16. århundrede, men da havde vinstokkene allerede været der i flere århundreder. |
 |
| Geografi
Billedet I Billedet, der viser det beskyttede lille amfiteater af vinstokke med udsigt over floden, er Château-Grillet: En af de mindste appellationer i Frankrig, der helt og holdent har helliget sig til druen Viognier. |
 |
|
|
|
|
|
| Klassifikations-system: Nordlig Rône | ||
|
|
Klassifikations-system
|
|
Det nordlige Rhône’s klassifikations-system Det lille Château-Grillet og Condrieu AC’s dækker
hvidvine lavet af Viognier. |
| Drue-sorter: Nordlig Rhône |
| Druesorter i det nordlige Rhône Syrah er den eneste røde drue, der anvendes i det nordlige Rhône. Hvide druer består hovedsageligt af Viognier, sammen med Roussanne, Roussette og Marsanne. |
 |
Syrah
(rød) Nogle af verdens bedste røde vine er lavet af druen Syrah, og dens popularitet har været hurtigt stigende. Disse kommer som regel fra Frankrigs Midi og Rhône-dalen, og fra Australien, hvor denne drue er kendt som Shiraz. I Frankrig producerer druen verdensklasse vine som Hermitage og Côte-Rôtie. Syrah giver en stolt vin med personlighed baseret på masser af smag og umiskendelig originalitet. Hemmeligheden er måske, at Hermitage og Côte-Rôtie i Rhône-dalen kun består af 270 ha vinmarker. De har aldrig produceret enorme mængder af vin, men lidt og godt! Smagen af Syrah er individuel, men med den moderne vingårds praksis og vinfremstillings-teknikker, er de langt mindre skræmmende end de plejede at være. Traditionel Syrah havde en smag som et vildt, næsten groft hæst brøl. Og med de meget lave fremstillings-mængder i Hermitage’ vingårde, havde de små druer ofte en bitter tannin (garvesyre). Men de nye teknikker har produceret vine med en majestætisk dybde af frugt, brombær og blommer, samt ganske stærkt garvesyre og pikant røg, men også en varm cremet eftersmag, og et løfte om chokolade og lejlighedsvis en duft af violer. Det er disse egenskaber, der har gjort Syrah stadig mere populær i hele den sydlige del af Frankrig som en "forbedret" udgave af de ellers ret rustikke røde vine. |
 |
Viognier
(hvid) Kun plantet i små mængder i hovedsageligt det nordlige Rhône på Château-Grillet og Condrieu. Viognier giver lave udbytter og har også markant tendens til sygdom. Men vinen er lækker, fersken- og abrikos-agtig, med en blød, næsten voksagtig konsistens, normalt med en duft af forårsblomster og sommetider en smag næsten som cremefraiche. Roussanne (hvid) Rhône-dalen bedste hvide sort, Roussanne, er ofte blandet med Marsanne. Roussanne er den mere aromatiske og elegante af de to, med mindre tilbøjelig til iltning og med bedre syreindhold, men avlerne foretrækker normalt Marsanne på grund af de højere udbytter. Marsanne (hvid) En undervurderet drue, som producerer en fyldig, nøddeagtig vin i den nordlige Rhône, ofte i samarbejde med den mere livlige Roussanne. |
|
|
|
|
|
 |
Kort beskrivelse af de vigtigste vin-områder i det nordlige Rhône
|
 |
Condrieu AC
Den
uinteressante landsby Condrieu på den stejle højre bred af
Rhone-floden, er det usandsynlige fødested for en af verdens
store hvide vine, fremstillet udelukkende af Viognier-druen.
På grund af
stor efterspørgsel efter denne vidunderlige duftende vin i de
senere år, har der været en masse nye beplantninger, som vil
øge, ikke nødvendigvis forbedre, produktionen. Prisinterval: Dyr til meget dyr. |
 |
Côte-Rôtie AC
Côte-Rôtie (=”ristet skråning”) producerer en af
Frankrigs bedste rødvine: |
 |
Château-Grillet AC En enkelt ejendom syd for Vienne, kendt som en af de mindste AC’er i Frankrig. Denne sjældne, spændende hvide Rhône er lavet af Viognier-druer og emmer magisk af frugtplantage og høst-blomster, når den er ung, selv om en vis alder vil gøre den godt. Den er meget dyr, men der er også meget lidt af det. Prisinterval: Meget dyr. |
 |
Cornas AC Det nordlige Rhône's up-coming stjerne, især da vinene i nabo-områderne, Hermitage og Côte-Rôtie, prismæssigt kun har vist en vej i de senere år, og det er opad! Når vinen er ung, er den tyk, nærmest
uigennemtrængelig rød, ja næsten sort i de bedste år. Bedst efter 10
år. |
 |
St-Joseph AC Store, hovedsagelig røde AC-vine fra området, der ligger på den modsatte bred af Rhône end Hermitage. Lavet på druen Syrah, som giver røde vine med en rig, mund-fyldende frugt og en uimodståelig rigdom af solbær. Brilliant efter kun ét eller to år, men kan gemmes i op til otte år. Der bliver kun lavet lidt hvidvin, men med moderne vinfremstillings-metoder er den som regel en behagelig, blomsteragtig vin, der skal drikkes kølig og uden alt for meget højtidelighed efter et år eller deromkring. Prisinterval: Moderat. |
 |
Crozes-Hermitage AC Den største af de nordlige Rhône AC’er. Ideelt set skal de røde vine have en fuld farve med en stærk, kødfuld, men rig smag. De kan drikkes unge, men i modne år med druer fra en bjergskråning vil det i høj grad forbedre vinen med en liggetid på to til fem år eller endnu længere. Kvaliteten er forbedret dramatisk i de senere år. De bedste hvide vine er ekstremt friske, rene og saftige. Generelt drikker hvid Crozes unge før blomster-parfume forsvinder. Prisinterval: Moderat. |
 |
Hermitage AC Grand Hermitage, fra stejle vinmarker over byen Tain l'Hermitage i det nordlige Rhône, er beundret af hele verden som en sjælden rig rødvin, mindeværdig og klassisk. Ikke alle Hermitage-vine opnår sådan en spændende blanding af smagsoplevelser, fordi vindyrkningsarealet ikke er stort, og nogle købmænd vil bruge mindre gode druer bare for at få betegnelsen Hermitage. Men de bedste af avlerne med modne røde Syrah-vinstokke, kan skabe fremragende original vin, der kræver fra 5 til 10 års ældning, selv i et let (mindre godt) år og mindst 15 år i en moden årgang. Hvid Hermitage af Marsanne og Roussanne, er noget mindre kendt, men de bedste vine, lavet af traditionalister, kan overleve rødvinen og undertiden gemmes så længe som 40 år. Nogle vinproducenter, som Jaboulet, laver moderne, frugtagtig duftende hvide vine, som er dejlige efter 1-2 år. - Prisinterval: Dyr til meget dyr. |
|
|
|
|
|
| Sydlig Rhône |
|
|
|
Sydlige Rhône |
 |
Geografi Billedet (I)
viser jorden i Châteauneuf-du-Pape, hvis jord er det rigtige ord. |
|
|
|
|
|
|
| Klassifikations-system: Sydlig Rône | ||
|
|
Klassifikations-system
|
|
Det sydlige Rhône's klassifikations-system Côtes du Rhône dækker omkring 80 procent af alt Rhône’s vin-produktion (nord og syd). De bedre steder er berettiget til betegnelsen
Côtes du Rhône-Villages, hvoraf 16 kommuner har ret til tilføje
deres eget navn på etiketten. Området Tavel er et AC-område alene til rosévine. |
|
|
| Drue-sorter: Sydlig Rhône |
| Det sydlige Rhône's druesorter
En mangfoldighed af røde druer. De vigtigste, der dyrkes, er Grenache, Syrah, Cinsaut, Mourvèdre og Carignan. De hvide druer er domineret af Muscat á Petit Grains, selvom Clairette, Bourboulenc, Picpoul, Grenache Blanc, Marsanne og mange andre også er brugt. |
|
|
Grenache Noir (rød) Almindeligvis kendt blot som Grenache. Denne drue er blandt verdens mest udbredt plantede røde druer. Størstedelen af den findes i Spanien, hvor den kaldes Garnacha Tinta, eller bare Garnacha. Den er en drue til et varmt klima, og i Frankrig er når den sit højdepunkt i det sydlige Rhône, især i Châteauneuf-du-Pape, hvor den kombinerer et stort alkoholindhold med rig hindbær frugt og en vild vindblæst duft af varme fra de urte-fyldte bakker. Det giver generelt mere tannin og syre ved en sammenstikning med Syrah, Cinsaut eller andre sydfranske druer. Den kan lave en vidunderlig berusende rosé i Tavel, Lirac og Côtes de Provence, samt i Navarra i Spanien. I Rioja tilføjer den vægt til den mere elegante Tempranillo-drue. Syrah (rød) Se under det nordlige Rhône. Cinsaut (rød) Findes især i den sydlige Rhône, Provence og Midi i Frankrig. Den giver en let-farvet vin, selv i de bedste tider, med en frisk, men flygtig neutral frugt. Den er populær som en bladings-vin i Sydafrika og i Libanons Chateau Musar. Mourvèdre (rød) Fremragende sydfransk druesort, der nyder en tilbagevenden til moden. Mourvèdre har brug for masser af solskin for at blive fuld-modnet, hvilket er grunden til at den klarer sig så godt på Middelhavskysten ved Bandol og producerer vine, der kan blive 20 år gammel eller mere. Den bliver stadig mere vigtig som en kilde til farve, krop og tjæreagtig fyrnåle-smag i vine fra Châteauneuf-du-Pape og Midi. I Australien og Californien er den ofte kendt som Mataro. Carignan (rød) Den dominerende røde drue i det sydlige Frankrig, og den er ansvarlig for meget, kedeligt billig og barsk vin. Men når man tilsætter den kulsyre, kan vinen have en lækker krydret frugt. Gamle vinstokke er i stand til at udvikle tykke, rige, imponerende røde vine. |
|
|
Muscat Blanc à Petits Grains (hvid)
Det fulde navn for den mest spændende gren af Muscat familien: Det er underligt, men der er næppe en vin-drue i verden, som fremstiller vin, der faktisk smager af drue selv. Men der er én sort, der er så fornøjelig, at den mere end opvejer alle de andre Muscat-sorter og som menes at være den oprindelige vin-sort. Faktisk synes der at være omkring 200 forskellige grene af Muscat-familien, men den ene, der altid bliver til de mest spændende vine, betegnes Muscat Blanc à Petits Grains (Muscat med de små bær). Disse bær kan være ”crunchily” grønne, gylden gule, pink eller endda brune, og de vine, de frembringer, kan enten være virkelig blege og tørre, friske, fyldige og gyldne, eller mørk og sød som sirup.
Clairette (hvid)
En grundlæggende hvid drue, der engang blev brugt meget i det sydlige Frankrig, men nu er mindre populær. Vin fremstillet af denne drue er som regel lav i syreindhold og bliver for det meste blandet i Vin de Table. Picpoul (hvid/rød) Både røde og hvide udgaver af druen eksisterer: den røde er sjælden, men kan opleves som en mindre del i Châteauneuf-du-Pape vine, mens de hvide kan bidrage til at give tørre hvide vine i Languedoc. Grenache Blanc (hvid) En fælles hvid drue i det sydlige Frankrig, men uden mange beundrere. Bortset fra få, der elsker den blege, tjavsede, pære-duftende vin, ja som anis, som en omhyggelig producent kan opnå. Bedst fra 6 til 12 måneder gamle. Også dyrket som Garnacha Blanca i Spanien. |
|
|
|
|
|
 |
Kort beskrivelse af de vigtigste vin-områder i det sydlige Rhône
|
 |
Gigondas AC
Gigondas fik sin egen AC i 1971. Vinene, for det meste røde med lidt rosé og lavet hovedsageligt fra Grenache druer, har masser af ”tyk” personlighed. Bedst at drikke omkring fem års alderen, nogle lidt mere. P risinterval: Moderat. |
 |
Vacqueyras AC
Den vigtigste og mest konsekvent vellykkede af Côtes du Rhône-Villages kommuner blev forfremmet til sin egen AC i 1989. De røde vine har en dejlig mørk farve, en rund,
varm, krydret bouquet og en rig og dyb smag, der synes tilført med
urter og sydens fyrretræs-støv. |
 |
Muscat de Beaumes-de-Venise AC
Nogle af de bedste ”Muscat Vin Doux Naturel” i Frankrig kommer fra den attraktive landsby Beaumes-de-Venise i det sydlige Rhône. I 1980'erne opnåede vinen fænomenal succes som en sofistikeret dessertvin. Den er afgjort sød, men med en frugtagtig syrlighed og en lys friskhed over sig. Drikkes bedst ung, hvor den dejlige ”grapy” duft er på sit højeste. Prisinterval: Moderat til dyrt. |
 |
Châteauneuf-du-Pape AC
Et stort vindyrkningsområde mellem Orange og Avignon, der plejede at være et af de mest misbrugte af alle vin-betegnelser. Nu, hvor meget Châteauneuf kommer fra enkelt-gårde, er vinen ikke længere billig, og den har fortjent rangeringen som en af Frankrigs bedste rødvine. Få altid vin fra en enkelt ejendom, og disse er kendetegnet ved det pavelige våbenskjold præget på halsen af flasken. Kun 5 procent af Châteauneuf er hvid. Fremstillet
hovedsageligt af Grenache Blanc, Bourboulenc og Clairette. Disse
vine kan være overraskende gode. Prisinterval: Moderat til dyrt. |
|
|
|
|
|
| Vine og producenter |
Så følger lidt om områdets vine og producenter, som jeg har besøgt eller har et særligt kendskab til…
|
|
|
|
  |
|
  |
|
|
|
  |
  |
  |
|
|
|
Patrick Jasmin |
|
NCco Klub"Vin" præsenterer: |
 |
 |
 |
| Patrick Jasmin Côte-Rôties, der er lavet af Robert Jasmin og nu hans søn Patrick, er nogle af de mest intenst aromatiske rødvine i Rhône-dalen, med en lækker overflod af ung frugt og en himmelsk duft, som en eller anden måde formår at udvikle sig yndefuldt jo ældre den bliver. Disse vine når deres bedste efter fire til fem år, men vil holde meget længere. Prisinterval: Meget dyrt. |
 |
|
Druerne på Jasmins 4 ha. har en gennemsnitlig
alder på ca. 30 år. En del af vinstokkene er dog helt tilbage fra de
oprindelige beplantninger, og dermed ca. 70-80 år gamle. |
 |
|
|
 |
 |
Jasmin ønsker det elegante og feminine i sine vine. Alle druer
afstilkes for at øge udtrækningen af farve. Gæringen foregår på
traditionel vis, hvilket i Côte Rôtie vil sige gæring på
cementtanke. Lagringen finder sted på træfade, hvoraf kun ca. 10% er
nye. Da Jasmin for alt i verden vil undgå tilstedeværelsen af
fad-noter i vinen, finder han mere fornuft i at lagre på ca. 2-3 år
gamle Tronçais fade fra Bourgogne i op til 2 år. |
|
Côte Rôtie: Côte
Blonde |
 |
|
|
|
|
|
|
Domaine Rostaing |
|
NCco Klub"Vin" præsenterer: |
|
|
 |
 |
| Domaine René Rostaing Robert Parker indleder sin beskrivelse af Domainet med ordene: "Heldet tilsmiler René Rostaing”. Een smagsprøve af Rostaings vine vil uden tvivl overbevise enhver om at han er en stjerne, og at han er blevet en af de vigtigste vinproducenter i Côte Rôtie". René Rostaing er lige så elegant som sine vine, intelligent og fleksibel, og så er der perfekt orden i hans lille kælder. En del af hans parceller er arvet efter hans svigerfar, som også har lært René Rostaing de traditionelle teknikker ved vin-fremstilling. Han bruger ca. 30% nye fade og om han klarer og filtrerer vinen afhænger af analyser, som han får foretager, for at kunne træffe beslutning om, vinen er sund nok til det eller ej. |
 |
 |
 |
|
 |
|
|
| Condrieu La Bonnette fra Domaine René Rostaing
Smagt i årgang 2006 på ”Molskroen”. Druerne til denne eksklusive cuvée kommer udelukkende fra La Bonnet marken i Condrieu syd for Côte Rôtie, hvor der laves vine udelukkende på druen Viognier. Appellationen er en af Frankrigs mindste, men en af dem med størst karakter og originalitet. Stokkene vokser på stejle skråninger ned mod floden. For at undgå erosion gror de på stenterrasser, som er ufremkommelige maskinelt. Derfor foregår al praktisk i vinmarken manuelt og er derfor meget omkostningsfuldt. Jordbunden er granitholdig og markerne ligger i en sydvestvendt position. Alt dette giver en rig, kraftfuld vin med duft af passionsfrugt og hvide blomster. Vinen har en flot mineralsk karakter, der er meget kompleks. Produktionen af denne vin er meget begrænset. |
 |
 |
|
Familien Rostaing |
|
|
|
|
|
|
Ferraton Père et Fils |
|
NCco Klub"Vin" præsenterer: |
|
|
 |
| Ferraton Père et Fils
Vinhuset Ferraton, som ligger i byen Tain l' Hermitage i det nordlige Rhône, har været i familien Ferratons eje gennem fire generationer. Hvis man har været i området, husker man det nok bedst (bortset fra for vinene) for de berømte Hermitage-marker, hvor Michel Chapoutiers navn er malet med enorme typer på de mure der adskiller terrasserne à la det, vi kender fra det legendariske skilt over filmbyen Hollywood, meget prangende, der er ingen jantelov her. Huset drives i dag af Samuel Ferraton, der i 1998 indledte et samarbejde med ovennævnte Chapoutier. Et samarbejde der holdes sammen af Ferratons ånd og stil og de raffinerede tekniske muligheder Chapoutiers store velfungerende virksomhed besidder. De har, udover deres egne marker (Hermitage, Crozes-Hermitage og Saint-Joseph), i en lang årrække haft et tæt samarbejde med vinbønder fra Côte-Roti i nord til Châteauneuf-du Pape i syd. Sammen med dem producerer de vine, som bliver solgt i Ferratons navn. Terroir og tradition i pagt med naturen er ledetråden i Ferraton-familiens vinfremstilling. Deres vine besidder den maskuline karakterfulde styrke og det krydderi, som har kendetegnet vinene fra det nordlige Rhône gennem århundreder. |
 |
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
|
 |
 |
LA SOURCE SAINT-JOSEPH HVID - en af Rhônes mindst kendte, men mest forførende hvidvine DRUE: 100% Marsanne. JORD: Lidt syret granit på højre bred af Rhône ved foden af Massif Central. VINFREMSTILLING: Efter presning holdes vinen kold i 48 timer. Kun lokale gær anvendes til gæring, som finder sted ved temperaturer mellem 18 til 20 ° C. MODNING: En lille del af vinen gæres på egetræsfade, resten forbliver i rustfrit stålkar. De to vine blandes før aftapning i foråret efter høsten. SMAGNING: |
 |
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
M. Chapoutier |
|
NCco Klub"Vin" præsenterer: |
 |
 |
 |
| M. Chapoutier Tain l'Hermitage, Rhône, Frankrig Chapoutier er et af de mest respekterede navne i Rhônedalen, grundlagt i 1808. Familien ankom til Tain fra Ardèche og opkøbte straks en vingård. Gennem årene blev antallet af vinmarker gradvist øget, og kun de bedste parceller var gode nok. Afsætningen af Rhônevine blev dog desværre særdeles vanskeligt for mange producenter op gennem det 20. århundrede, og Chapoutier var på randen af bankerot i slutningen af 1980’erne. Vendepunktet kom i 1990, da den unge Michel Chapoutier i en alder af bare 25 år fik det produktionsmæssige ansvar. Husets renæssance er udelukkende resultatet af Michel Chapoutiers gennemgribende revurdering af dyrknings- og vinifikationsmetoder. Efter Michel og hans brors mening lå problemerne primært i råmaterialet, der tidligere var blevet frembragt med alt for højt udbytte og derfor gav vine med manglende identitet. Deres søgen efter druer af bedre kvalitet fik brødrene Chapoutier til at adoptere biodynamiske dyrkningsmetoder. Ukrudtsmidler, pesticider og kunstgødning er derfor forvist fra markerne. Høstudbyttet holdes på et uhyre lavt niveau takket være de ældgamle vinstokke og en hård beskæring. Ud over høsten fra de ca. 80 hektar, som Chapoutier selv ejer, opkøbes store mængder af supplerende druer for at kunne producere en komplet serie af Rhônevine. De opkøbte druer undergår dog de samme strenge krav, som Chapoutier stiller til sine egne marker. Vinifikatioen opfattes som afslutningen på vinåret. Ikke desto mindre er der også sket store ændringer på det felt.Chapoutier anvender nu udelukkende deres egen naturlige gær. For de røde vine varer gæringsprocessen i op til 6 uger med pigeage og remontage, mens hvidvinene gæres og lagres på deres bundfald med regelmæssig battonage. Endelig anvendes der nu nye egetræsfade til lagringen. Den simple opskrift på den enorme succes, Chapoutier har oplevet siden stilskiftet i 1990, er druer af høj kvalitet og perfektionistisk vinifikation. Chapoutier producerer i dag en ufattelig lang række vine fra alle Rhônedalens mange områder, og alle af meget høj kvalitet. Juvelerne er dog en lille eksklusiv serie af enkeltmarksvine fra de mest prestigefylde områder, de såkaldte Sélections Parcellaires. Disse vine er blandt verdens allerbedste vine, desværre også de mest sjældne. |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
||
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
 |
 |
 |
 |
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
  |
|
|
| Gabriel Meffre
Selskabet blev grundlagt i 1936 af Gabriel Meffre, som købte sin første ejendom i 1930 (Domaine de la Daysse). Siden opkøbte han flere ejendomme, bl.a. Domaine du Bois des Dames, som blev ødelagt af tyskerne under 2. Verdenskrig. Efter krigen opkøbte selskabet hele Plan de Dieu plateauet (som også omfatter Domaine du Bois des Dames). Gabriel Meffre købte en del materiel af amerikanerne og kunne med dette forberede sine jorde, hvorefter han plantede sine vinmarker. Flere ejendomme blev købt, og selskabet er i dag et af de største med omkring 800 ha jord fordelt på ca. 16 ejendomme. I november 1998 blev selskabet omdannet til aktieselskab af lederne af Gabriel Meffre, som også er aktionærer. Gabriel Meffre ser det som sin største opgave at levere vine af god kvalitet. Derfor følges udviklingen af vinen nøje af 6 ønologer, som sørger for optimale vilkår i fremstillingen. |
|
|
|
|
|
  |
 |
 |
|
Vinene FAT
BASTARD Chardonnay blanc Cabernet Sauvignon rouge Shiraz rouge Merlot rouge Pinot noir rouge Rosé Sauvignon blanc Sparkling Blanc de blancs |
 |
Vinene LA
CHÂSSE Tradition Côtes du Rhône rouge Tradition Côtes du Rhône blanc Tradition Côtes du Rhône rosé Réserve Côtes du Rhône rouge Réserve Côtes du Rhône blanc Réserve Côtes du Rhône rosé Prestige Côtes du Rhône rouge Prestige Côtes du Rhône blanc Prestige Côtes du Rhône rosé |
 |
|
Vinene
GABRIEL MEFFRE Cabernet Sauvignon rouge L'Orme Chaulé Châteauneuf-du-Pape rouge L'Aiguière Côtes de Provence rosé Les Pierres Brisées Côtes du Rhône rouge Les Pierres Brisées Côtes du Rhône blanc Les Pierres Brisées Côtes du Rhône rosé Les Terrasses Ventoux rouge Les Serins Crozes-Hermitage rouge La Payouse Gigondas rouge Les Amarines Tavel rosé Les Trois Evêques Vacqueyras rouge Chardonnay blanc Syrah rouge Merlot rouge Cuvée Gabriel rouge Cuvée Gabriel blanc Viognier Côtes du Rhône blanc |
 |
Vinene
LAURUS Gigondas rouge Châteauneuf-du-Pape rouge Condrieu blanc Côte Rôtie rouge Saint-Joseph rouge Crozes-Hermitage rouge Hermitage rouge Hermitage blanc Côtes du Rhône Villages rouge Côtes du Rhône blanc Muscat de Beaumes de Venise blanc Syrah rouge Viognier blanc |
 |
|
Vinene
WILD PIG Chardonnay blanc Cabernet Sauvignon rouge Merlot rouge Rosé Syrah rouge Viognier blanc |
 |
Vinene
CHÂTEAU GRAND ESCALION, Languedoc Costières de Nîmes rouge |
 |
|
Vinene
DOMAINE DE LONGUE TOQUE, Gigondas Gigondas rouge Vacqueyras rouge Hommage à Gabriel Meffre Gigondas rouge |
 |
 |
 |
|
|
Laurus Gigondas - Gabriel Meffre
1999 – 13,5% vol.
Alle
druerne er håndplukkede, og vinfikationen starter
øjeblikkelig efter ankomst til vineriet. Vinen er
produceret på 60% Grenache, 35% Syrah og 5% Cinsault.
Syrah er lagret på specielt fremstillede 275 liters
Laurus egetræsfade i 8-10 måneder, hvorefter den er
blandet sammen med de øvrige druer. Denne behandling og
sammensætning giver kraftige, elegante og meget
aromatiske vine.
Gigondas har en flot, tæt og mørk farve. Den giver
straks sit format til ende med en stor sammensat næse,
hvor duften er præget af delikate nuancer af peber, og
den intense smag fylder flot og længe. Eftersmagen er
lang og utrolig intens. En stor vin.
|
|
 |
|
Laurus Côtes du Rhône Rouge
Gabriel Meffre – 1999 – 13% vol. Det er firmaet Gabriel Meffre som står bag serien Laurus, der afspejler hver enkelt appellation i Côtes du Rhônes specielle karakteristik. Firmaet, der blev grundlagt i 1936, ser det som sin største opgave at levere vine af god kvalitet. Derfor følges udviklingen af vinen af 6 ønologer (vinmagere), som hver dag prøvesmager og bestemmer, hvorledes vinen behandles, og derved sørger for optimale vilkår i fremstillingen.
Druerne til denne vin er høstet i den nordlige del af
Rhône-dalen, og sammensat af druesorterne Grenache (75%)
og Syrah (25%).
Druerne til denne vin høstes manuelt og gærer ved 18
grader. Syrah lagres 6 måneder på egetræ.
Vinen
har en høj kvalitet med flot farve og dejlig frugtig
smag og bouquet samt behagelig eftersmag.
|
|
||
 |
|||
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
|
Lis, Mette og Morten O... |
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
Domænets
navn har ikke noget med de nuværende ejere at gøre, men
stammer fra en tidligere ejer, François Xavier de Lambert,
der var biskop i Saint-Paul-Trois-Châteaux i 1700-tallet.
Et
egentligt domæne blev etableret i 1969, hvor André Gras
byggede kældre og i 1970 aftappede første årgang under
domænets eget navn.
André
Gras overlod i 2005 ansvaret til sine to sønner Jean
François og Christian Gras, der blev Gras familiens 4.
generation på ejendommen.
Ejendommen har 13 ha. i Gigondas samt nogle få ha. i
Vacqueyras og Cotes du Rhone.
|
 |
|
|
 |
|
|
Gigondas Sélection Fruitée
70% Grenache 13% Syrah, 12% Mourvedre og 5% Cinsault. Lagres først i cementtank 8 mdr. og derefter i foudres i 8 mdr. Gigondas Prestige des Dentelles
75%
Grenache, 15% Syrah og 10% Mourvedre.
Lagres først i cementtank 8 mdr. og derefter i ældre barriques i 8 mdr. Gigondas Tour de l'Isle
70%
Grenache, 12% Syrah og 18% Mourvedre.
Lagres først i cementtank 8 mdr. og derefter i foudres i 12 mdr. |
 |
 |
 |
| Der laves også Vacqueyras og Cotes du Rhone. |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
Domaine de Coyeux |
|
NCco Klub"Vin" præsenterer: |
|
|
 |
 |
|
Domaine de Coyeux, Yves og Catherine Nativelle, Route Lafare 84190, Beaumes de Venise |
|
 |
|
 |
 |
 Muscat Beaumes de Venise - Domaine de Coyeux Denne charmerende dessertvin har en kraftfuld og
ekspressiv duft med nuancer af hvide blomster fersken og honning. Den er en dejlig aperitif, velegnet til foie gras
og chokoladekage med mørk bitter chokolade - samt mange andre
desserter. |
 |
 |
 |
 |
| NC på indkøb hos Domaine de Coyeux |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
Familien
Gonnet har boet i Bedarrides siden 1600-tallet. I 1880
etablerede Jean Etienne Gonnet sig på de marker, hvor
domænet findes i dag. Hans søn Etienne Gonnet navngav
domænet i 1950.
Siden 1975 har brødrene Jean og Michel Gonnet ledet domænet bistået af deres nu voksne sønner, Guillaume and Bertrand. Vinmarkerne er perfekt beliggende, og nyder godt af de mange solskinstimer. Sydøstsiden af appellationen er rent faktisk anerkendt som en af de bedste. Jordbunden er ler- og kalkholdig, delvist dækket af et tykt lag af småsten, hvilket er karakteristisk for appellationen. Alt i alt giver markerne nogle store rødvine med karakter. De er kraftige og med stor elegance, og helt sikkert vine, der kan gemmes. Hvidvinen er tør med megen aroma og elegance. Ejendommen har 30 ha. med AOC Chateauneuf du Pape, heraf 2,5 ha. med grønne druer. I 2002 anskaffede man sig 20 ha. i Gard, vest for Rhonefloden, på en lokalitet kaldt La Font du Vent. Disse marker ligger i det, der siden 2005 har fået appellationen Cotes du Rhone Village Signargues. Man undgår i videst muligt omfang at bruge kemikalier i markerne. Der bruges ikke kunstgødning, og man bruger biologiske bekæmpelsesmidler mod insekter. Man tilstræber således organisk produktion. |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
||
 |
Cotes
du Rhone Village Signargues Cuvée Confidentia
70% Syrah og 30% Grenache. Lagres i 2-3-årige barriques.
Cotes
du Rhone Village Signargues Cuvée Notre Passion
50% Grenache og 50% Syrah.
Cotes
du Rhone Cuvée Les Promesses
60% Grenache, 30% Syrah og 10% Cinsault/Carignan
Cotes
du Rhone Rosé Cuvée La Font du Vent
Grenache, Cinsault og Syrah.
Vin
de Table de Font de Michelle Le Vin du Papé
Syrah, Grenache og Caladoc. |
|
 |
En
lang række vine fremstilles på negociantbasis under navnet
Gonnet:
Gigondas Vacqueyras Rasteau Cairanne Beaumes de Venise Ventoux Cotes du Rhone Village Cotes du Rhone |
|
 |
Chateauneuf du Pape
70% Grenache, 10% Syrah, 10% Mourvedre og 10% Cinsault, Counoise, Terret Noir og Muscardin. - Grenache lagres i foudres eller tank, mens Syrah og Mourvedre lagres i nyere pièces i ca. 16 mdr. Herefter blandes vinen, og opholder sig 6 mdr. i tank før aftapning.
Chateauneuf du Pape Cuvée Etienne Gonnet
Fra samme marker (de bedste parceller) som basiscuvéen, men indeholder ikke Cinsault. Lagres i en længere periode på nyere fade. Laves kun i gode årgange.
Chateauneuf du Pape Blanc
Grenache Blanc, Roussanne, Clairette og Bourboulenc. Roussane lagres i nyere barriques i 9 mdr.
Chateauneuf du Pape Blanc Cuvée Etienne Gonnet
50% Roussanne og 50% Grenache Blanc. Roussanne gæres og lagres 8 mdr. i barriques. Max. 1500 fl. |
|
     |
||
 |
 |
 |
 |
|
|
|
Font de
Michelle bruger følgende druer til deres Châteauneuf;
Cinsault for elegance, Grenache Noir for at give en kraftig
og karakteristisk vin, Syrah for fylde og aroma af rød frugt
og krydderier, Mourvèdre giver tannin og forlænger
levetiden, Terret Noir og Counoise kompletterer vinen med
deres individuelle strejf.
Denne vin
har en dybrød farve med megen krop. En dejlig og kraftig
vin, der samtidig er blød og rund i smagen.
Druesorter: 70% Grenache Noir, 10% Cinsault, 10% Syrah, 10%
Mourvedre
Lagring: 6 - 9 måneder på træfade |
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Stedet kom
i Moussetfamiliens eje i 1930-erne. I dag ejes og drives det
af Catherine Mousset (gift med Robert Barrot) sammen med de
to døtre Gaelle og Amelie Barrot. Gaelle er pigen i
vinmarken, mens Amélie arbejder med kommercielle opgaver.
Gaelles mand, Frédéric Maillet, har ansvaret for selve
vinfremstillingen i kældrene. Det er de tre unge mennesker,
der har det egentlige ansvar i dag. - Den egentlige skaber
af familieejendommen var Louis Mousset, Chaterines far. Han
skabte også en større negociantvirksomhed, der dog ikke
længere er i familiens besiddelse.
Domænet har et betydeligt areal. I AOC Chateauneuf du Pape ejer Fines Roches 5 ha. med grønne druer og 49 ha. med blå druer. - I Cotes du Rhone og Cotes du Rhone Villages ejer man Chateau Bois de la Garde med 65 ha. Her laves kun rødvine og lidt rosévin. - Endvidere købte man i 2003 Chateau Jas de Bressy fra Trintignant-familien med 5,5 ha Chateauneuf du Pape, og man ejer desuden 11 ha. Vin du Pays. Vinene fremstilles i i et kæmpemæssigt kælderlokale (bygget i 1970'erne), der ligger tæt på Route de Bedarrides (når man herfra drejer af mod Fines Roches). Her laves vine fra 7 forskellige grene af Mousset-familien. Når man vandrer hen langs rækken af tanke/fade står der de forskellige producenters navne på tankene. Det er nærmest en form for familie-kooperativ. Hvert familiemedlems vin laves naturligvis helt separat. |
 |
NC på Château des Fines Roches
Den meget
specielle byggestil vækker opmærksomhed hos den
forbipasserende. Den
giver mindelser om en middelalderborg eller et italiensk
castello. Bygningerne er fra 1800-tallet og har altid haft
til hovedformål at huse kældre for en vinproducent - og
hvilken kulisse.
|
|
|
|
|
|
 |
 |
|
 |
 |
|
Chateauneuf du Pape
70% Grenache, 15% Syrah, 5% Cinsault, 8% Mourvèdre og 2% Muscardin og Counoise. Gennemsnitsalderen på planterne er 40 år. Der produceres ca. 200.000 flasker om året. Fadlagring i ca. 12 måneder på foudres og barrels.
Chateauneuf du Pape Fines Roches de
Chateauneuf du Pape
Fra den bedste del af markerne. Her er druesammensætningen 75% Grenache, 15% Mourvèdre og 10% Syrah. Denne vin modnes på 1-3 år gamle træfade i ca. 12 måneder. Der produceres 6-7.000 flasker. Chateauneuf du Pape Jas de Bressy Fra 4,5 ha. med 80-årige vinplanter: 80% Grenache, 15% Syrah og 5% Mourvedre. Vinen lagres i ca. 18 mdr. i foudres eller barriques. Produktion: 12.000 flasker.
Chateauneuf du Pape Blanc
Blanding: 50% Grenache Blanc, 20% Bourboulenc, 20% Clairette og 10% Roussanne. Der laves ca. 20.000 flasker. Chateauneuf du Pape Blanc Jas de Bressy Fra 1 ha. med 50% Grenache Blanc og 50% Roussanne - 60-årige vinstokke. Vinifikationen sker på 2-3 årige barriques og lagringen ligeledes i ca. 9 mdr (sur lies). Produktion ca. 1.600 fl. Cotes du Rhone Bois de la Garde 70% Grenache, 12% Syrah, 10% Carignan, 5% Cinsault, 2% Counoise og 1% Mourvèdre. Denne vin fadlagres ikke. Produktion ca. 350.000 fl. |
||
 |
||
 |
 |
 |
 |
Châteauneuf-du-Pape Rouge
Druefordelingen på markerne er 70% Grenache Noir, 15% Syrah,
8% Mourvèdre, 5% Cinsault samt 2% Muscadin og Cournoise. Det
er også denne sammensætning man normalt finder i rødvinen.
Gæringen foregår på temperaturregulerede rustfrie ståltanke og varer 20-22 dage. Derefter bliver vinen modnet i 12 måneder på mellemstore træfade (10-20 hl.). Château Fines Roches har en meget flot, mørk og dyb farve. I duften virker den meget frisk og sprød først, men den udvikler sig hurtigt mod mere krydrede toner. Smagen er meget dyb og vinøs, ret blød og velouragtigt. Efter få minutter i glasset, udvikler den toner af engelsk lakrids og får en lækkert mineralitet og stor dybde. Eftersmagen er lang og blød. |
|
 |
|
|
|
|
|
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
Rhône i
syd er en af Frankrigs rigeste og mest varierede regioner.
Regionens hjerte her er det velkendte Châteauneuf-du-Pape og
Det startede med Beaucastel Domaines Perrins historie går tilbage til midten af det 16. århundrede. Noble Pierre de Beaucastel købte i 1549 en lade med tilhørende land i nærheden af landsbyen Courthézon. Senere blev hovedbygningen af det vi i dag kender som Château de Beaucastel bygget. Familien Beaucastel var en anerkendt familie i landsbyen og Pierre de Beaucastel blev i 1687 udnævnt til "Capitaine" for Courthézon af Louis XIV. Det vinbrug, der blev drevet her, blev sat ud af spillet med Phylloxera, og det var først i 1909, da Gabriel Tramier købte ejendommen, at markerne igen blev beplantede, og man startede en vinproduktion. M. Tramier overdrog bruget til sin svigersøn – Pierre Perrin – som udviklede det og havde stor succes. Hans søn, Jacques Perrin, som også grundlagde la Vieille Ferme, byggede videre på sin faders idéer og drev et innovativt og biodynamisk vinbrug. I dag har brødrene Jean-Pierre og François Perrin overtaget driften og viderefører ejendommen helt i deres fars og bedstefars ånd. Biodynamisk vinbrug Der har ikke været brugt kemisk gødning (hvad angår Beaucastel) siden 1964. I stedet har man fundet ud af at bruge en blanding af fåregødning og resterne fra det forrige års druepresning. Herved opnår man, at jorden automatisk er i mikrobiologisk balance, og at vinstokkene bliver meget mere resistente over for diverse sygdomme. Perrin brødrenes hovedfilosofi er ikke at stræbe efter at få det største udbytte pr. ha, men derimod sætter de en ære i at høste sunde og afbalancerede druer, som kan producere store vine af enestående kvalitet. Usædvanlig produktion Høsten af druerne foregår udelukkende ved håndplukning, og derefter sorteres de – også manuelt – meget nøje. Kun de bedste druer bliver til vin. Druerne gennemgår en speciel proces, som er helt unik: De varmes op til omkring 80° i 30 sekunder, hvorefter de nedkøles til kældertemperatur og derefter gennemgår en traditionel vinfremstillingsproces. Ved at bruge denne særlige opvarmningsmetode reducerer man kraftigt i anvendelsen af svovl, og smagen og farven på vinene intensiveres. Desuden behandles hver druesort separat for at bevare aromaen, karakteren og originaliteten ved hver sort. Beaucastel, La Vieille Ferme Domaines Perrin er ikke kun Château de Beaucastel. Familien producerer også vinene le Coudoulet de Beaucastel, La Vieille Ferme, le Château du Grand Prébois og sidst men ikke mindst les Réserves Perrin. Vinene er alle af høj kvalitet og har hver især deres særpræg. Le Coudoulet de Beaucastel bliver ligesom le Château de Beaucastel produceret efter biodynamiske principper. La Vieille Ferme er vine fra opkøbte druer fra bjergområderne Luberon (hvidvine) og Mont Ventoux (rødvine). Les Réserves Perrin er fra de klart bedste områder i Vallée du Rhône. Domaines Perrin laver autentiske, solide vine med personlighed. De er fremstillet med innovation og opofrelse, samt en enorm respekt for naturen. Vinene er nok nogle af verdens bedste i deres klasse, og er efterspurgte verden over. |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Der laves
4 forskellige cuvéer med navnet Chateau de Beaucastel:
Chateauneuf du Pape Blanc Fra 5,5 ha. med 80% Roussanne og 20 % Grenache Blanc. 30% gæres på nye barriques og resten i cementank og lagres derefter i ca. 8 mdr i barriques eller cementtank i samme forhold. Chateauneuf du Pape Blanc Vieilles Vignes Fra 3 ha. med 100 % Roussanne, der er mindst 75 år gamle. Halvdelen gæres på træfade og den anden halvdel i ståltank og lagres derefter i ca. 8 mdr i barriques eller cementtank. Chateauneuf du Pape Laves fra ca. 70 ha. med 30% Grenache, 30% Mourvedre, 10% Syrah, 5% Cinsault og resten med de resterende tilladte sorter: Vaccarese, Terret Noir, Muscardin, Picpoul, Picardan, Bourboulenc og Roussanne. Gennemsnitsalderen er over 50 år. Udbytte max. 30 hl/ha. Denne cuvée lagres på foudres i ca. 12 mdr. Chateauneuf du Pape Hommage à Jacques Perrin Denne cuvée laves fra 2 ha. med 70-95 år gamle stokke: 70% Mourvedre, 15% Syrah, 10% Grenache og 5% Counoise. Vinen laves kun i gode årgange. I princippet samme fremstillingsmåde som nævnt overfor, men længere fadlagring og et endnu højere indhold af Mourvedre - kan variere efter årgangen. I umiddelbar nærhed
af appellationsgrænsen for Chateauneuf du Pape, øst for
motorvejen ejer Beaucastel 30 ha AOC Cotes du Rhone, hvorfra
der produceres rød og hvid Cotes du Rhone, kaldt
Coudoulet de Beaucastel. Jordtypen er stort set den
samme som på Beaucastels øvrige marker og er ligeledes
dækket af store rullesten.
Ud
over vinene med navnene Chateau de Beaucastel og
Coudoulet de Beaucastel produceres en lang række andre
Rhonevine under mærket Perrin et Fils.
|
|
|
 |
|
 |
|
|
|
Château de
Beaucastel, Rouge
Vinene fra denne historiske ejendom er blandt verdens bedste. De rød Châteauneuf’er er altid blandt områdets bedste. På Château de Beaucastel anvendes alle de 13 tilladte druesorter i deres rødvin. Det der gør Beaucastel meget speciel, er dog, at andelen af Mourvèdre er langt højere end andre Châteauneuf’er. Det giver en meget romatisk og nærmest animalsk vin med et nærmest uendeligt potentiale. Druerne høstes manuelt og mosten gærer på tanke af rustfri stål – hver druesort for sig. Efter den malolaktiske gæring blandes druesorterne og mosten lagres på egetræsfade i minimum 18 måneder. Det er en dejlig mørk, tæt, kraftig og længelevende vin. En oplevelse ud over det sædvanlige. |
 |
|
|
|
Château de Beaucastel, Blanc |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
