Bygning

Kreditforeningens historie

Lidt historie om Nykredits tilblivelse i Aalborg

Den 29. juni 1880 stiftedes Jydsk Husmandskreditforening (Kreditforeningen af Ejere af mindre  Ejendomme paa Landet i Jylland) i Aalborg.

I ”Aalborgs Bys Historie ved P. C. Knudsen, III. Del, 1933” kan om tilblivelsen læses:

"Jydsk Husmandskreditforening.
Da Loven om Oprettelse af Kreditforeninger udkom i 1850, var det nærmest Ejere af Købstadsejendomme og egentlige Landejendomme, som fik godt af denne, idet Landejendomsbesiddernes Kreditforening satte en Laanegrænse nedad for Laanenes Størrelse. Derved blev den Ejer, hvis paa Landet beliggende Ejendom ikke opfyldte Betingelserne for at kunne optages i sidstnævnte Kreditforening, daarligt stillet, og han var da nødsaget til at søge Laan hos private Personer; men derved kom han let i Afhængighedsforhold til sin Kreditor, der ofte benyttede hans Arbejdskraft.

Disse Forhold var mest fremtrædende i Jylland, og dette medførte, at en Kreds af Mænd i denne Landsdel tog Sagen op til Overvejelse, og blandt disse var Overretssagfører E.E. Elmquist i Aalborg, som det lykkedes at føre den til Afslutning, idet han ved daværende Indemigsminister Skeels og Finansminister Estrups Støtte fik Loven om Oprettelse af 2 Kreditforeninger for Ejere af mindre Ejendomme paa Landet, henholdsvis i Østifterne og i Jylland, vedtaget i Rigsdagen, saaledes at Staten paatog sig Garanti for Renten af de af Kreditforeningerne udstedte Kasseobligationer.

Ved det konstituerende Møde i Aalborg den 29. Juni 1880 blev Overretssagfører Elmquist valgt til adm. Direktør for den samme Dag stiftede Kreditforening for Jylland, Kammerherre Skeel til Birkelse blev Repræsentantskabets Formand, og Proprietær K.T. Bruun af Boelsgaard blev Bestyrelsens Formand.

Foreningen begyndte straks sit Arbejde, og i December Termin samme aar udbetaltes de første Laan, der i denne Termin beløb sig til 1684 til Beløb ca. 1.8 Mill. Kr. Laanegrænsen var fra Begyndelsen 2000 Kr., men efter gentagne Udvidelser nu 12,000 Kr. for Ejendomme af over 1 ha Størrelse og 9600 Kr. for Ejendomme med mindre Areal.

Kreditforeningens første Kontor var i Jernbanegade i Teaterbygningen, men der blev snart for trangt, hvorfor den Etatsraad Quists Bo tilhørende Ejendom paa Vestergade (hvor nu Jens Bangsgade er) blev købt og indrettet til sit Formaal. Straks efter Aar 1900, da Direktøren var afgaaet ved Døden og var afløst af den hidtilværende Kasserer Ludv. Petersen, kom Spørgsmaalet om Opførelsen af en ny Bygning frem, og efter lange Forhandlinger og Tilbud fra Aalborg Kommune om gratis Grund blev Resultatet, at den nuværende stilfulde Administrationsbygning, Boulevarden 43, blev taget i Brug i 1907.

I de forløbne godt 50 Aar er Udviklingen gaaet frem med Stormskridt, saaledes at der nu er ca. 110.000 Laan med en Laanesum af omtrent 435 Mill. Kroner; men nu omfatter Kreditrforeningens Virksomhedsomraade hele Jylland fra Skagen til Flensborg Fjord, og Sønderjyllands Tilbagekomst har betydeligt forøget Foreningens Virksomhed.

De af Kreditforeningens udstedte Kasseobligationer var for en Del Afdelingers Vedkommende betalbare saavel i England som i Tyskland og i disse Landes Mønt, men dette medførte efter Verdenskrigens Ophør, at Kreditforeningen led et betydeligt Tab paa Grund af Kronens daarlige Stilling overfor Sterling, hvorfor de sidste Afdelingers Kasseobligationer kun lyder paa dansk Mønt.

Kreditforeningen har opsparet en betydelig Reservefond, der nu er paa ca. 18 Mill. Kroner, og som tjener til Sikkerhed for Obligationsejerne.

Repræsentantskabets nuværende Formand er Folketingsmand N. Fisker, Bestyrelsens Formand Hans Jensen, Hurup, og den adm. Direktør har siden 1900 været Justitsraad Ludv. Petersen. Kontorchef: Exam. Jur. Joh. Christensen."
 

... hvis du vil gå til: Indledning Toppen af siden

Sådan startede det

Kreditforeningen blev startet 29. juni 1880. Temaet var, som det er beskrevet ved 50 års jubilæet, at give de mindst bemidlede mulighed for at få adgang til de billige kreditforeningslån. Der var startet en kreditforening for landbrugerne, men denne havde en minimumsgrænse for såvel lånestørrelse som jordtilliggende. Lovgivningsmagten havde store bekymringer omkring det at lave en kreditforening for denne gruppe af borgere – bekymringen gik bl.a. på, at det ville medføre en stærk forøgelse af letsindige ægteskaber! Dette fremgår direkte af debatten fra lovgivningsmagten.

Et andet problem var, om der kunne skabes økonomi i de mange små lån, om administrationsomkostningerne blev for store.

Når man læser om tiden i slutningen af 1800 tallet, er situationen for de små ejendomsbesiddere, at de tjener til livet som daglejere hos gårdmændene. Ville de erhverve en lille husmandsejendom, måtte de gå til det private lånemarked, typisk deres daglejerarbejdsgiver, for at låne. Disse penge var dyre og givet på en sådan måde, at de kunne opsiges løbende. Alt i alt en uholdbar situation, som ikke indbød til, at denne befolkningsgruppe havde ordentlige levevilkår. De var en udstødt gruppe, som levede på herrefolkets nåde og vilkår. Reelt havde de små jordlodder, som de ikke havde mulighed for at udnytte, idet de ikke havde tiden og midlerne til det.

Virkeligheden var, at der rent faktisk gik ejendomme på tvangsauktion hvor pantegælden var mindre end ejendomsværdien - der var i mange tilfælde ingen der ville låne ud.

En række gode mænd – med indenrigsminister Skeel i spidsen – overbeviste landstinget om ideen med en husmandskreditforening. Der blev lovvedtaget en på Øerne og en i Jylland.

Det var naturligt at tage udgangspunkt i foreningstanken. I forbindelse med grundlovsændring i 1850 blev loven omkring foreningsfrihed vedtaget. Med den i hånden voksede andelstanken, som blandt andet medførte, at der blev bygget 100 andelsmejerier fra 1860-1890.

Hjælpen til opstarten af de to husmandskreditforeninger bestod i et tilskud på 10.000 kr. og statsgaranti for renten. Det sidste skulle hjælpe til den rigtige pris på obligationerne.

Taksationsværdien (vurderingsprisen for ejendommen) blev sat til max. 4.000 kr. med max. lånestørrelse på 2/5 af taksationsværdien for jordløse huse og ½ for ejendomme med jordtilliggende. Den samlede min. lånestørrelse skulle være på 500.000 kr. som opstart.
 
Kreditforeningens opbygning og virke

Generalforsamling
Foreningens øverste myndighed

Repræsentantskabet
Tilsyn, regnskabsgodkendelse og valg af direktører og vurderingsmænd

Direktion

Daglig drift
(administrerende direktør og 4 meddirektører)

Herreds- og sognevurderingsmænd
Ejendomsvurdering og låneindstilling

Optagelse af lån: Foreningens vedtægter § 3

(1) Den, der ønsker at opnå lån, må indgive skriftlig ansøgning herom til repræsentanten for den kreds, hvori ejendommen ligger.

(2) Ansøgningen må foreligge i form af en af lånsøger udfyldt og underskrevet formular og må være ledsaget af de i formularen nævnte dokumenter samt af den deri nævnte kontante betaling for lånesagens ordning. Formularer, der udfærdiges af foreningens direktion, udleveres vederlagsfrit til interesserede fra foreningens kontor eller fra foreningens repræsentanter.


Repræsentantskabet blev i starten valgt blandt samfundets top. Dette ændredes senere, hvor interessenterne tager over og driver foreningen til nogen bekymring, men bevidstheden og stoltheden blandt husmændene bliver virkelig tydelig, og interessen for valgene (jobbene var nu heller ikke dårligt betalt) blev virkelig stor. - Eksempelvis til generalforsamlingen i Randers den 20. september 1890, hvor ikke mindre end 1.500 deltog, og hvor tonen var skarp og stærk personlig. Man startede klokken 7 om morgenen med prøvevalg og startede generalforsamlingen klokken 10 med slut klokken 19. Generalforsamlingen beskrives med uro og larm, og hvor man virkelig skulle råbe for opmærksomhed. Der blev valgt 8 interessenter i repræsentantskabet, men repræsentantskabets første formand, godsejer Skeel fra Birkelse, var stadig i spidsen og ønskede ikke gendarmer til generalforsamlingen!
 
Lovbestemte principper gjorde obligationerne til sikre papirer:

- Balanceprincippet – lån med pantesikkerhed og udstedelse af tilsvarende obligationer

- Det solidariske foreningsprincip (én for alle og alle for én)

Kreditforeningens første pant
Kreditforeningens første pant


Indimellem fik man også breve, hvori en hustru meldte den just afdøde mand ud af foreningen, "for det var jo et kostbart kontingent!"
 
... hvis du vil gå til: Indledning Toppen af siden

 

Ildsjælen omkring opstarten af Jydsk Husmandskreditforening var advokat E. E. Elmquist (herfra også Elmquist Boulevarden).

Hans interesse var ikke kun det forretningsmæssige, han brændte inderligt for at ændre vilkårene for de små i samfundet.

Han så muligheder i, at de små husmænd kunne skabe et udkomme og en god og tryg tilværelse gennem at dyrke jorden og afsætte deres produkter, på samme vis som de større landbrug. Historien har vist, at det blev afgørende, at der blev ordnede låneforhold for husmændene.

Han var administrerende direktør fra starten og frem til august 1900.

 


 


E. E. Elmquist
 

Kreditforeningens første kontor var i Jernbanegade i Teaterbygningen.

Her der blev snart for trangt, hvorfor den Etatsraad Quists bo tilhørende ejendom på Store Vestergade (hvor nu Jens Bangsgade er) blev købt og indrettet til sit formål.

 

 

 

 

 


Store Vestergade 1884

Store Vestergade, Aalborg, 1884

Den historiske udvikling
Fra Jydsk Husmandskreditforening til Nykredit

 
I starten af 70'erne flyttede Aalborg Hypotekforening, der er stiftet den 11. september 1895, ind hos Jydsk Husmandskreditforening og blev administreret herfra.

I 1972 indgik foreningerne i sammenslutningen Jyllands Kreditforening, og der kunne nu udlånes til alle arter af ejendomme i i Jylland.

Jyllands Kreditforening og Forenede Kreditforeninger på Øerne dannede i 1985 sammenslutningen Nykredit med landsdækkende virksomhed. Kreditforeningen i Aalborg blev da hovedkontor for Nykredits virksomhed i det daværende Nordjyllands Amt. - En virksomhed, der udover realkredit siden er blevet udbygget med både bank og forsikring, så Nykredit i dag er et all-round finanshus.

Direktørerne i huset

E. E. Elmquist 1880 - 1900

Ludvig Petersen 1900 - 1933

Brink Jensen 1933 - 1963

Bent Rasmussen 1963 - 1993

N. C. Petersen 1993-2007

NCco v/N. C. Petersen Søndertoft 1, 1. th.
DK-9000 Aalborg
+45 98 18 80 72
+45 40 18 80 72
ncp@ncco.dk