Bygning

Husets historie

Nykredits domicil i Aalborg

Nykredits nuværende domicil i Aalborg på John F. Kennedys Plads blev opført i 1906-1907 og taget i brug i den 16. december 1907. Oprindelig hed pladsen Jernbanepladsen/Banegårdspladsen og Boulevarden/Elmquist Boulevard.

Om tilblivelsen og indretningen af bygningen skriver aviserne:
 

Aalborg Stiftstidende (17. december 1907):

"Jysk Husmands-Kreditfornings Hus.

Den jydske Husmandskreditforening stiftedes 1880. Overretssagfører Edv. Elmquist var Tankens Fader, og ham var det, som realiserede Planen. Elmquist blev følgelig Kreditforeningens Direktør, medens den gamle Kammerherre Skeel var Foretagendets Navn under Starten og blev Bestyrelsens Formand.       

Foreningen begyndte yderst beskedent i Elmquists Privatlejlighed ved Aalborg Teater. Elmquists Broder og nuværende Direktør var hans Assistenter, og Sofus Larsen var Bogholder og Kasserer. 

Men det var en Sag, der var Skub i. Inden et Aar var omme, var Kontorerne for smaa, og allerede 1884 var Kreditforeningen Ejer af Ejendommen i St. Vestergade, hvor Udvidelse og Ny-Indretning fulgte Slag i Slag.

Saa døde Elmquist i 1900, efterfulgt i Direktørstolen af Justitsraad Petersen. Og Interessenternes Tal voksede fra Termin til Termin, Obligationsbunkerne, Papirmasserne og Personalet med dem. Saa gjorde man det store Skridt. Nu vilde man bygge selv.

Institutionen havde efterhaanden faaet saa megen Værdi for Byen, at Kommunen ønskede at sikre sig dens Forbliven i Aalborg og skænkede den en Grund ved Banegaardspladsen, vurderet til 60.000 Kr. Og her er den nu monumentale Ejendom rejst, som vi i Gaar bragte et Billede af.

Kreditforeningens nye hus 1907

Aalborg Stiftstidende den 16. december 1907


Fotografi bragt af Husmandskreditforeningens nye hus med undertekst:

"Husmandskreditforeningen har i Dag aabnet sine nye Kontorer i den smukke Nybygning ved Jernbanepladsen. Overflytningen er foregaaet siden Lørdag Eftermiddag og er i det væsentlige tilendebragt. "
Bygningens smukke Linjer lider under at Par Mangler. Man har af Økonomi anvendt Cement paa Facaden, hvor Granit havde været naturlig; og Arkitekten har ikke været betænkt paa, at Huset vilde faa Naboer. Der mangler Afslutning paa Facaden, der nu løber i et med senere opførte Bygninger, saa man ikke se, hvor det ene begynder og det andet holder op. Men Bygningstegneren, Arkitekt Hastrup, har al Ære af sit Værk. Murermester Cordes har haft Arbejdet i Entreprise. 

Fra Hovedindgangen midt paa Facaden fører en halv Snes Trin op til Stueetagen. Bundfarven i hele Husets Indre er Kalkens dejlige, hvide Tone. Trappepartiet staar med klar, blaa Farve, og alt Træ er Teak eller malet som Saadant og med blanke Messinglister. Alle Ornamenter paa Vægge og i Lofter er herligt tegnede og skønt formede Relieffer, hvidt paa hvidt, men af glimrende Virkning. Maler Laurits Pedersen og Billedhugger Ølsgaard har i Fællig frembragt et Skønvirke, som ved mildt afstemte Farver og enkel Renhed taler et fint og stille Sprog.

Hvor det er glædeligt, at der er Bygherrer, som vil tage Skønvirket i sin Tjeneste! Og med dette Resultat. Her er endda knap Tale om ekstraordinære Udgifter.

Lige for Trappen ses i Vestibulen to sammenhørende Relieffer. Imellem dem fører Døren ind til Direktørens Kontor. "Bedstefar" sidder og soler sig ved Husmandshusets Gavl; han har sit Barnebarn paa Knæet. Paa den anden Side ser man Far og Mor komme hjem fra Arbejdet; de vinker paa Afstand en munter Hilsen til Bedstefar og Barnet.

I Ekspeditionslokalet findes ovenstaaende Frise i Relief. Det er Fortidens Husmand. I den tilsvarende Sal, Bogholderkontoret, er dette Billedes Pendant: Fremtidens Husmand. Der pløjer han med øg; de to Stude er afløst at et Par blanke, jyske Heste. Der er Kraft over disse Landskaber, Ynder over Genrebillederne. Og Kunstværkernes Karakter vil øges, efterhaanden som Støvet lejrer sig over Relieferne og drager de bløde Konturer op gennem en mere nænsom Fordeling af Lys og Mørke.

Paa l. Sal findes store, prægtige Lokaler for Bestyrelsen og Repræsentantskab. I Bestyrelsens Sal træffer vi Hr. Ølsgaard igen. Hans Stukarbejde er smagfuld Dekorationskunst. Og i Væggene ses i store Portrætmedailloner Foreningens Stiftere, der nu alle er døde: Indenrigsminister Skeel, Kammerherre Skeel- Birkelse, Direktør Elmquist, Proprietær Bruun-Boelsgaard og Landstingsmand Th. Nielsen. Her ses ogsaa i

Væggene det jyske Vaaben, samt de fire Stiftssegl. - Repræsentantskabets Sal er mere ren i sin Udsmykning. Stilfuldt og roligt, lyst og solent formes Rummet af Loft og Vægge og smagfulde, elektriske Lysekroner.

I øvrigt skal vi ikke komme ind paa Enkeltheder. 2. Sal er indrettet til Bolig for nogle Funktionærer. Den Tid kan naturligvis komme, da Forretningen faar Brug ogsaa for denne Etage. At hele Bygningen er praktisk og moderne indrettet i alle Henseender, er en Selvfølge. Der er W.C., Badeværelse for Personalet, Ventesal for Interessenter osv. osv.

Ejendommen har kostet ca. 200.000 Kr. foruden Grunden.

Kreditforeningen beskæftiger i Kontorerne 25 Damer og Herrer.

Maatte Foreningens Gerning bestandig vokse under bedre og bedre Former til Interessenternes Nytte og Glæde, maatte de mange Skyldnere, som her vil gaa ind og ud gennem kommende Decenier i stedse stigende Grad drage Fordel af Fortidens Værk og Fremtidens Virke, saa Husmands-Palæet i Aalborg altid maa staa som et lyst og elsket Mindesmærke om Gensidighedens Fordel, og Arbejdets Velsignelse og Livets Lykke under trygge økonomiske Kaar. Til Ære for de Mænd, som i sin Tid kom de smaa Landejendomsbesiddere til Hjælp og for dem, som førte Sagen videre.

Til Lykke med jert Hus, Husmænd!

Alex"
 

Indgangsparti udenfor - øverst oppe

^
Indgangspartiet udenfor - øverst oppe: Husmandsfamilien i marken blandt køer og får. I midten manden, som forsørger, blikket rettet mod nye horisonter. Drengen med tøjrekøllen gør allerede nytte. Moderen – den kærlige vogterske med den lille pige.


                                                                                    >
Oprindeligt fandtes i bygningen mange smukke glasmosaikker. Denne dør var den man mødte straks man kom ind i bygningen - på første trapperepo.
Døren er stadig opbevaret på loftet.

Dør med glasmosaik
... hvis du vil gå til: Indledning Toppen af siden

Aalborg Amtstidende (16. december 1907)

"Husmandskreditforeningen. 

Den nye Bygning i Aalborg tages i Brug.

Med Husmandskreditforeningens øvrige Udvikling fulgte naturligt ogsaa en stadig Udvidelse af Boligforholdene. Gennem de 27 Aar, Foreningen har virket, er den da nu naaet saa vidt, at den i Dag kan tage sin store, flotte og tidssvarende Bygning paa Jernbanepladsen her i Aalborg i Brug. Der ligger Beviset om store Fremskridt en Ejendom, der rundelig kan takseres til 200.000 Kr.

I en hvad Pladsforhold angaar yderst beskeden 2 Værelsers Lejlighed paa Hjørnet af Jernbanegade og Schellerups Gang aabnede Foreningen i 1880 sit Kontor. De fire Mennesker, der da var knyttet til Kontoret, havde vanskeligt ved ikke i bogstaveligste Forstand at "støde" hinanden under de Omstændigheder, og Direktør Elmquists "Kontor" var ikke større, end at der aldrig kunde være mere end en Mand ad Gangen derinde foruden Direktøren selv. De øvrige tre, som var disse indskrænkede Boligforhold undergivne, var nuværende Direktør, den gang Assistent Petersen og Kasserer Sofus Larsen. Det var Personalet. Nu har Foreningen en Stab af 25 Damer og Herrer paa Kontoret.

De stadige Udvidelser af Virksomheden medførte imidlertid, at man maatte sige Hjørnet paa Schellerups Gang Farvel, og i 1884 afsluttede man Købekontrakt om den Ejendom i St. Vestergade, Foreningen har beboet indtil nu. Efter en Restauration flyttede man ind ved Efteraarstid. Direktøren boede til en Begyndelse paa 1. Sal, men herfra maatte han snart rykke ud, da man stadig led af Pladsmangel.

Senere - i 1897 - sluttede man Lejemaal med Malermester Fischer, der ejede Naboejendommen, og de to Bygninger blev derpaa sat i Forbindelse med hinanden. Samtidig byggedes i Gaarden en særlig arkivbygning.

Laanevirksomheden blev imidlertid større og større, og med den Kontorforretningerne mere omfattende og Pladsforholdene atter for smaa. Efter en Del lange Forhandlinger om Situationen enedes man i 1904 om at bygge, da Byen tilbød Foreningen Grunden gratis. Tillige tilbød Kommunen at overtage Foreningens gamle Ejendom i St. Vestergade. Siden er der altsaa gaaet ca. 3 Aar. - og nu ligger den palæagtige paa enkelte Undtagelser nær fiks og færdig.
 


Postkort fra ca. 1908 med Kreditforeningens ejendom

Postkort fra ca. 1908 med Kreditforeningens ejendom
 

Ved et Besøg er vi sat i Stand til at fortælle lidt om denne nye nye og i øvrigt ret storslaaede Bygning. Det er som bekendt Arkitekt Hastrup, der har været tilsynsførende med Arbejdet, medens Murermester Cordes har haft Arbejdet i Entreprise.

Har man kunnet klage over Mangel paa Plads tidligere, kommer man næppe til det nu - ikke foreløbig da! Klog af Skade har man endydermere indrettet 2. Sal, hvor nu Kassereren og Bogholderen bor, med en eventuel Udvidelse afKontorlokalerne for øje.

Men et par Ord om Indretningen og Monteringen i det hele.

I Stueetagen findes de egentlige Kontorlokaler, Ekspeditionen til venstre, Bogholderkontoret til

højre, naar man kommer ind i den overordentlig smukt udstyrede Vestibule. Disse Lokaler er store og lyse om smagfyldt indrettede. Hvad her saa vel som i Vestibulen straks falder i øjnene, er de Ølsgaardske Motiver. Vi har tidligere skænket Arbejder omtale i "Amtstidende". De er udførte i Kalkstuk. Paa Midtervæggen i Vestibulen sidder Bedstefar med den lille Unge udenfor Husmandshjemmet og vinker til Far og Mor, som kommer hjem fra Marken efter Dagens Arbejde. Det giver den indtrædende det rette Indtryk af, at her er det Husmændene, der kommer og gaar, det er deres økonomiske Velfærd, Aksen drejer sig om.

Men det bedste Udtryk for Foreningens Virken har Kunstneren dog fundet i de Vægmotiver, som findes i Ekspeditionen og Bogholderiet. - Ekspeditionen, det er det Sted, hvor Husmanden kommer for at faa Laanet stiftet. Det er da ikke altid det bedste med hans Pengeforhold, sandsynligvis er Bedriften heller ikke den letteste eller den mest udbytterige - alt sammen det manglende Laans Skyld. Saadan har Hr. Ølsgaard i alt Fald ment. Hele Væggen her er nemlig dækket af en stor Dekoration, og Motivet er dette: Husmanden dyrker sin Jord i sin og sin Ægtehalvdels Ansigts Sved, hans øvrige Medhjælp til Arbejdets Udførelse er et Par magre Stude, og Jorden just ikke bugner af Fedme. Saadan er Stillingen, naar de haarde Kaar faar ham til at søge Kreditforeningslaanet.

Men naar han saa har faaet Laanet, og han en skønne Dag møder i Bogholderkontoret for at betale sine Renter, saa vil den Ølsgaardske Kunst minde ham om det gamle, sande Ord, at det er dem, som til at begynde med kører med Stude, der kommer med. Han vil - forhaabentlig da - paa Væggen i hele dens længde finde den bedste Illustration paa hans egne Forholds Forandring i den Periode, der ligger mellem hans Besøg paa den anden Side af Gangen, da Laanet "gik i Orden". Og han vil sandsynligvis synes, at Illustrationen bliver mere og mere slaaende, efterhaanden som Besøgene i Bogholderkontoret tager til i Tal. Han vil se, at nu er Studene blevne til to kropstærke, velfodrede Heste, der er kommet flere Folk til Markarbejdet, og Jorden, ja den er ligesom bleven federe, og Huset er fikset op med Kalkning og Puds over det hele.        

Til sit Arbejde har Hr. Ølsgaard været assisteret af sin Hustru og sin gamle Akademikammerat Billedhugger Blaaberg.

Fra Stueetagen fører en tredelt Granittrappe op til 1. og 2. Sal. Paa 1. Sal findes to Revisorkontorer, Venteværelse for de, der eventuelt skal vente paa Tog eller Dampskib, flere Værelser til Brug for Repræsentantskabet, Bestyrelsens Sal samt endelig Repræsentantskabssalen.

Denne sidste bliver der ofret særlig Udsmykning, og atter her er det Hr. Ølsgaard, som forestaar den.

Paa Væggen er indstøbt 5 Gibsmedailloner med Billeder af Foreningens Stiftere: fhv. Indemigsminister Skeel, Kammerherre Skeel til Birkelse, tidligere Formand R.T. Bruun, tidligere adm. Direktør E.E. Elmquist samt Landstingsmand Th. Nielsen. Paa Væggene er endvidere modelleret de fire jydske Stiftssegl, som benyttes paa Obligationerne, samt det jydske Vaaben. I øvrigt er Salens Loft og Vægge udsmykket paa forskellig Maade med Kalkornamenter.

2. Sal er som sagt foreløbig helliget Bogholderens Privatliv.            

Naturligvis findes der i den store Bygning mange andre Lokaliteter end de her nævnte. Vi skal saaledes ikke glemme at notere Arkivet i Kælderen og Badeværelset til Personalets Brug; men saa tror vi ogsaa nok at have nævnt det vigtigste. At der findes brandsikre Rum med hemmelige Ringeapparater og Jernstænger for Vinduerne til at gemme alle de mange Obligationspapirer i, finder vi overflødigt at detaillere.

Saa er der kun tilbage at fortælle, at Bygningen, som i Parentes bemærket er opført i rød Palæstil, er brandforsikret for 180.000 Kr., hvad vel kommer til at passe saa nær Opførelsessummen. Dividerer man Interessenternes Tal ind i Opførelsessummen, faar man til Facit, at det bliver saadan noget som 4 Kr. pr. Interressent.

Pan."
 

... hvis du vil gå til: Indledning Toppen af siden

Banegårdspladsen med kreditforeningens ejendom til venstre

Banegårdspladsen
med kreditforeningens ejendom til venstre

Banegårdspladsen med banegården - 1905
Banegården


Aalborg 1885

Perioden omkring århundredeskiftet var en tid med store forandringer i Aalborg med gadegennembrud og lukning af åløbene.

Nedenfor: Før og efter gadegennembruddet. Kortudsnit af strækningen fra Banegårdspladsen og til Gammeltorv.
 

Udsnit fra stabssergent Krags kort fra 1885
Udsnit fra stabssergent Krags kort fra 1885
Luftfoto fra 2005
Luftfoto fra 2005 (Kilde: Aalborg Historiske Museum)

 

Kreditforeningen 1932

Kreditforeningens hovedkontor

Når man tænker på, at Jydsk Husmandskreditforening kun var 25 år gammel, da man besluttede at bygge en ny administrationsbygning, må man sige at det forretningsmæssigt var gået rigtigt godt – ideen holdt og var en succes.

Man må også samtidig imponeres over modet i at lade en husmandskreditforening lave en sådan statelig og smuk bygning.

Det er dog tilfældet for alle kreditforeningernes hovedsæder – der har givet været en vis konkurrence i disse bygninger.

Arkitekten var Vilhelm Hastrup (1862 til 1925) med en byggesum på kr. 200.000. Hastrup er ligeledes arkitekt til en række spændene bygninger i Aalborg – bl.a. det gamle kvægtorv og Godsbanegården.

Bygningen er underpiloteret i 1960’erne, idet underlaget her er åbund. Det var bygningen af den nye rutebilstation i 1961, der gjorde dette nødvendigt.

Grunden blev foræret til kreditforeningen af Aalborg Kommune, idet der var stor konkurrence om placeringen af bygningen blandt jyske byer, - også for at få en mere central beliggenhed i Jylland.

Det der også slår én i dag, er den funktionalitet som har kunnet bevares i et hus med snart 100 år på bagen. - Det er lyst og åbent miljø at arbejde i.


John F. Kennedys Plads

Pladsen blev oprindeligt kaldt Banegårdspladsen. Den blev anlagt i forbindelse med den "nye" banegård, der blev taget i brug den 8. december 1902.
 

Banegårdspladsen - 1902
Banegårdspladsen 1902

John F. Kennedys Plads - 2005
John F. Kennedys Plads 2005 (Fotografi Erik Iversen)


Men til minde om den amerikanske præsident John F. Kennedy, der blev myrdet den 22.11.1963, omdøbte et enigt byråd den 02.12.1963 pladsen til John F. Kennedys Plads efter indstilling fra Udvalget for kasse og regnskabsvæsen.

Navngivningen blev foretaget af den amerikanske ambassadør i Danmark William McCormick Blair, Jr. den 16.03.1964. Her udtalte daværende borgmester Thorvald Christensen bl.a. "Ved at navngive denne plads efter ham [Kennedy] haaber vi at kunne inspirere kommende slægter og besøgende til tanker, som kan befordre en verden i frihed.".

I 1995 renoverede og trafiksanerede man John F. Kennedys Plads. Tidligere blev trafikken ført fra Jyllandsgade op ad Elmquist Boulevard (nu en del af Boulevarden, igen) og Boulevarden, men med trafiksaneringen skabte man forbindelse mellem Jyllandsgade og Prinsensgade. Trafikken bliver derfor nu ledt tæt hen forbi banegården i stedet. Samtidig tilstræbte man at lave en lys og venlig plads, hvor folk kan hvile sig midt i et af byens trafikknudepunkter.
 
NCco v/N. C. Petersen Søndertoft 1, 1. th.
DK-9000 Aalborg
+45 98 18 80 72
+45 40 18 80 72
ncp@ncco.dk