Vindyrkningen i Toscana var op til 1950erne domineret af store ejendomme ejet af adelige velhavende lokale familier, der blev drevet af en mængde forpagtere. Men da dette blev afskaffet i 1950erne og 60erne dalede kvaliteten drastisk. Der blev sat en stopper for både investering og vedligeholdelse, og det var først i 1980erne, at der igen kom skub i produktionen af kvalitetsvine. Både ved at nogle af de forfaldne ejendomme blev solgt til de lokale, men også at der kom udlændinge til områderne og investerede i vinproduktionen. Det er måske også derfor, at det stadigvæk kan komme som en stor overraskelse, at Italien er et af verdens største vinproducerende lande.

Næsten hele Toscana er som nævnt kuperet, hvilket passer godt til Sangiovese druen, der producerer hovedparten af de røde vine i regionen.

Druen behøver det ekstra sollys, som skråningerne giver, og den behøver også de kølige nætter, for at tilføje finesse til vinen.

Bakkede områder har generelt en mangfoldighed af mikroklimaer, og Toscana er ingen undtagelse: Chianti regionen alene er opdelt i syv forskellige distrikter.
 

Historien går på, at han smed hans kone ud i et raseri efter at hun havde danset med alt for mange partnere på et bal.

Uanset sandheden har hans reformer revitaliseret regionen og dens vine.