Klassifikations-system

Klassifikations-system

De fleste opfatter Italien som et charmerende kaos, hvor orden og systematik er en by i Rusland, hvor love og regler er til for et syns og EU’s skyld, og hvor der sættes en ære i at bryde samme. På den baggrund spørger de fleste sikkert sig selv, om (1) Italien overhovedet har en vinlov, og om (2) støvlelandet i bekræftende fald har styr på den?

Det hurtige svar på begge spørgsmål er et klart ja.

Med lov nr. 193 blev der i 1963 faktisk bragt mere systematik og orden end man ser i andre store, vinproducerende lande. Lovene er forbilledlige, klare og detaljerede.

Vil man sætte sig ind i de italienske vinlove ligger udfordringen ikke i selve loven men snarere i den italienske mentalitet. Lysten til at producere spændende vine er stor, men som nævnt er italienerne ikke specielt tilbøjelige til at lade sig styre af stramme regler og retningslinjer, og denne nationale egenart har bevirket, at grænsen for den enkelte zones vinlov er blevet presset.

Toscana - Klassifikation
Set ude fra, kan det måske godt være underligt at tænke sig, at klassifikationerne DOC og DOCG efter manges mening ikke nødvendigvis er de bedste vine, men derimod Vino da Tavola. Forklaring følger.

DOC er en forkortelse af Denominazione di origine Controllata. DOC systemet, også kaldet lov "930", har selv producenterne været skeptiske overfor, og i mange tilfælde har de da også valgt ikke at klassificere deres egne vine som DOC-vine. Den enkelte forbruger er typisk heller ikke villig til at betale overpriser for en DOC vin, når der er så meget andet godt i Toscana. I bund og grund, er det de strenge og præcise regler med f.eks. meget nøjagtige procentsatser for mængden af vindruer, der har været skyld i den dårlige reklame for DOC systemet. Da myndighederne heller ikke har været gode til at gennemtvinge reglerne, er det blevet derefter.

DOCG som er forkortelse af Denominazione di origine Controllata e Garantita blev tilføjet i 1962 (samtidig med DOC), og skulle forbeholdes landets absolutte kvalitetsvine. Det var dog først i 1980, at systemet blev taget i brug. For Chiantis vedkommende var det en kæmpe succes, at man i 1984 forfremmede vinen til DOCG status og nedsatte udbyttet fra 80,5 til 52,5hl/ha. Der vil i fremtiden være muligheder for, at DOCG kategorien vil stå for kvalitet.

Vino da Tavola, også kaldet Supertoscana’ere blev i tidernes morgen udviklet på grund af, at der var for meget bælle vin i Italien. Det er en ordinær bordvin, som blev udviklet i 1960erne og 70erne, og i starten nærmest for sjov. De fine resultater med f.eks. Cabernet overraskede dog en del, og efterhånden er der ikke mange vinproducenter i Chianti som ikke har forsøgt sig med at producere denne prestigepræget vintype. Som Chianti, bliver den lagret på små fade, og den er efterhånden rigtigt populær hos forbrugerne. Vino da Tavola skal dog ikke forveksles med andre landes billige bordvine, da det er nogle af de dyreste og fineste vine uden for DOC/DOCG klassifikationen. Desuden har vinene en længere levetid op til ca. 15 år. Vægten ligger på røde vine, men man er efterhånden begyndt mere og mere at producere hvide Vino da Tavola, dog ikke med samme succes endnu.

IGT er forkortelse af Indicazione Geografica Tipica en vinkategori der blev indført i 1992. Med tiden er det deres hensigt at Vino da Tavola skal afløses af IGT.

Supertoscana'ere

Toscana - Vintyper I Toscana findes der mange forskellige vin-områder med forskellige vin-typer. Her følger en kort beskrivelse af nogle af de vigtigste.

Chianti Classico
Chianti Classico også kaldet "hjertet af Toscana". Producenter som aftapper deres vin i Classico området kan blive medlemmer af "Gallo Nero" "Den sorte Hane". De har derved tilladelse til, at sætte en lille oblat på flaskehalsen med hane-symbolet. Det er måske forkert at antyde, at vinene i Classico området skulle være bedre end dem udenfor, men der er store chancer for, at der indenfor Classico området produceres gode Chiantier. Prisen er derfor også lidt højere end almindelige Chiantier, og det er derfor meget sjælden, at man får Chianti Classico under kr. 50,00.

Der er to forskellige Chianti typer. Der er de unge og friske vine der allerede må sælges i det efterfølgende forår efter høsten. De har en del syre, og domineres meget af duften fra frugten. Den anden type Chianti, er Riserva, som først må frigives efter tre års lagring på fad eller flaske. Dette bevirker at prisen bliver skruet i vejret. Det er dog ikke et must, at vinen skal ligge på f.eks. fad. Vinen behøver faktisk slet ikke at have været i berøring med træfade. Det har derfor været fremme, at denne kategori skulle opgives i fremtiden. Riserva er ligeledes vine, hvor der som regel er 1 – 1,5% mere alkohol og mere smag.

Der er måske mange, der godt kunne få den opfattelse at Toscana kun leverer Chianti vine. Men der tager man fejl. Længere syd på i Toscana, er der lige så vigtige vine som f.eks. Brunello di Montetalcino, Carmignano og Vino Nobile di Montepulciano. Vinene syd på bliver mere fyldigere, intense og alkoholrige, og ligger da også kvalitetsmæssigt mellem de bedste.

Brunello di Montalcino
Brunello di Montalcino er den yngste af de ansete italienske vine. Det er da også her at Sangiovese når toppen af modenhed, bl.a. på grund af de varme dage og de kølige aftener og nætter. Vinene her er fyldigere end noget andet sted i Toscana, og alkohol procenten ligger ofte over de 14%.

	Carmignano Det pudsige ved Carmignano vinene er, at vinmarkerne ca. ligger i mellem 50 – 200 meters højde hvilket er usædvanlig for Sangiovese druen. Her er der mulighed for at druen modnes helt, og Carmignano har da også ry for at være en af Toscanas bedste vine. I 1975 opnåede Carmignano selvstændigt DOC-status, og var den første toscanske DOC vin, der tillod brugen af Sauvignon. I 1988 opnåede de ligeledes DOCG status.
	Vino Nobile di Montepulciano Det er en vin, der udelukkende produceres i byen Montepulciano. Helt tilbage i det femtende århundrede blev vinen rost til skyerne, men den har dog ikke i samme grad udvist de samme kvalitetsmæssige sider som f.eks. Chianti og Brunello. Der er dog med årene sket fremskridt, og der har været en del forsøg hvad angår alternative druesorter og små egefade. Niveauet er dog aldrig til samme prestige - eller prisniveau som f.eks. nogle af de bedre Chianti Classico Riserva. Selve vinen er fyldigere og mere alkoholrig end Chianti pga. den lidt varmere produktionszone.
	Vin Santo Vin Santo, også kaldet "hellig vin", er en dessertvin som produceres i hele Toscana. De traditionelle druer, der benyttes i Vin Santo er henholdsvis Trebbiano og Malvasia. Før i tiden var det små fade lavet af kastanje á ca. 50 – 300 liter, der blev brugt, men efterhånden er man gået mere over til eg. Vin Santo findes i et utal af stilarter, lige fra den mest tørre til den sødeste vin. Selve vinenes kvalitet kan variere enormt. Dels pga. druesammensætningen, men også pga. at der er så mange små producenter, som producere Vin Santo. Derfor kan der også forekomme en del flasker med dårlig kvalitet – især pga. alt for lang fadlagring. DOC reglerne kræver mindst tre år, og de bedre producenter frigiver ikke deres vine før efter fem års fadlagring. For de mest traditionelle Vin Santo kan en fadlagring vare fra fire til over ti år. En stor del af den producerede Vin Santo i Toscana er dog ikke DOC vin.