Alvaro Palacios

NCco Klub"Vin" præsenterer:

Alvaro Palacios Winery
Søren Frank har på fornemste vis beskrevet Alvaro Palacios og hans sortiment af vine, som følger: ”Det er vinen l’Ermita, som kæmper med Pingus om at være Spaniens dyreste, der har opbygget Alvaros fantastiske renommé. Den driftige vinmager, hvis familie kommer fra Rioja, laver i dag både vine der og i Bierzo, men det er og bliver Priorat-vinene, som er hans vartegn. Palacios er et stykke fra at være fuldt bio, men tilsyneladende er det i den rigtige retning, han bevæger sig. Frem for alt er det Alvaros læretid i Bordeaux, der skinner igennem i vinene – ikke mindst l’Ermita og Dofi er præget af det stærkt ristede, nærmest kaffeagtige træ, som man også finder i Bordeaux.”

Alvaros nyeste projekt er Bierzo, et idyllisk vinområde gemt i bjergene i det nordvestlige Spanien. Druen er Mencia, som er unik for området, men nært beslægtet med Pinot Noir. Jordbunden er verdens mest komplekse, - alt fra gammel havbund til skifer. Vinstokkene er 60 til 100 år gamle - og vinen ganske enkelt fortryllende.

Og det nye projekt giver Søren Frank følgende ord med på vejen: ”Potentialet i Bierzo synes ikke helt opfyldt” står der i Oxford Vin leksikon. Det er et statement, som jeg absolut kan dementere efter at have smagt disse Bierzo-vine, som laves af Alvaro Palacios og især hans nevø, Ricardo.

De er simpelthen nogle af de mest spændende i Spanien lige nu… nogle af de vine, som står stærkest frem med meget store energi og lysende renhed.”

 
                   Vin-sortiment...                 


 
 

 

 Smagsnoter


L' Ermita:

Tæt mørk farve med et let lilla skær.

Duften har toner af nyristet kaffe, kirsch, brombær, lakrids og kul!!!!!

Som ung er vinen lidt lukket i smagen, men den har dog en let sødme i de modne tanniner samt en flot balance.

Topvin – Meget, meget dyr!!!

 

Les Terrasses:

Meget mørk og intens med en duft af mørke kirsebær, lakrids og mineraler.                   

Smagen er saftig med masser af modne tanniner og en lang vedvarende eftersmag.
 

 

 

 

Finca Dofí:

Tæt mørk farve med et let lilla skær i kanten. Duften er fyldt med akacie, mineraler, brombær, mørke kirsebær, lakrids og egetræ.

Smagen er rig og intens med fede modne tanniner.

 

 

Camins del Priorat:

Meget elegant Prioratduft med toner af solbær, blommer og brombær.

Smagen er charmerende og elegant med diskrete tanniner

 

 

 

Til NCco Klub"Vin"

Til BERETNINGER

Til PRIORAT

Til ^TOPPEN^


 


 


 



 

Til NCco Klub"Vin"

Til BERETNINGER

Til PRIORAT

Til ^TOPPEN^